En direktør skifter fornuftigt spor i kampen mod svindel

Erhvervsstyrelsen tager fornuftigt livtag med sin egen rolle og går fra at være en lidt for åben ladeport til at være en forhåbentlig kvik forsvarspiller i kampen mod svindel.

Danske Bank har erkendt, at den kunne og burde have gjort mere tidligere for at forhindre, at hvidvaskskandalen fandt sted over så mange år og i så stort et omfang. Sidenhen har banken oprustet gevaldigt. Det skal myndighederne også. Fold sammen
Læs mere
Foto: RAIGO PAJULA / Ritzau Scanpix

Det har været for let, og nu skal det være svært. At svindle myndighederne, forstås. Det er den måske i udgangspunktet ikke så opsigtsvækkende bemærkning fra Erhvervsstyrelsens nye direktør til Finans i denne uge.

Det er i hvert fald ikke så bemærkelsesværdigt, at en ny direktør i en styrelse vil gøre det sværere for det kriminielle element at udnytte hullerne i samfundets forsvarsværker. Nej, det, der formår at tiltrække opmærksomhed, er, hvor let det tilsyneladende har været for svindlere at boltre sig i de danske selskabsregistre uden at blive opdaget.

»Vi har et problem, for der er rigtigt meget, som ikke er, som det skal være,« lød den ærlige dom fra Erhvervsstyrelsens direktør, Katrine Winding, til Finans, efter at styrelsen havde været i gang med at træne et nyt og mere effektivt kontrolværktøj på egne data i fem måneder.

Blandt andet manglede en tredjedel af de stiftelsesdokumenter, som skulle danne grundlag for at indregistrere en ny virksomhed, underskrifter. Og alligevel var de blevet accepteret. Uden underskrift er det alt andet lige sværere at holde nogen ansvarlige for eventuelle fejltrin.

I mange år er det blevet lettere og lettere og lettere at operere som virksomhed i Danmark. Vi scorer konsekvent i den højeste ende af skalaen på forskellige målinger af erhvervsvenlighed. Måske har vi også været for venlige. Styrelsens direktør erkender i hvert fald da også, at der skal mere fokus på kontrol. Nu vil man takket være flere ressourcer og større datamuskler i høj grad forsøge at opfylde rollen som det første forsvarsværk mod svindel og humbug.

Det er opmuntrende og tiltrængt læsning. Der har de senere år været lidt for mange historier om momskarruseller og mærkelige selskabskonstruktioner. Ja, Berlingske kunne endda i november sidste år berette om, at der fortsat var et dansk selskab, der havde haft konti i Danske Banks mistænkelige portefølje i filialen i Estland, som fortsat var aktiv. Og at der var frygt for involvering i hvidvask i andre banker.

Og i denne uge kunne man så i Erhvervsstyrelsens årsberetning læse, at styrelsens hvidvasktilsyn sidste år blot havde ført til 60 politianmeldelser af personer eller virksomheder. Ganske vist næsten en fordobling i forhold til året før, men ikke et imponerende stort tal. Endvidere kunne man læse, at antallet af underretninger fra Erhvervsstyrelsen til Bagmandspolitiets Hvidvasksekretariat er steget fra én i 2017 til syv i 2018.

Nu har Erhvervsstyrelsen så også politianmeldt Danske Banks revisor Ernst & Young til politiet for svigt i hvidvasksagen.

Bankerne har ikke gjort det godt nok i kampen mod økonomisk kriminalitet. Der stilles spørgsmål ved, om rådgiverne og revisorerne har gjort det, de skulle eller burde. Men vi har som samfund også brug for, at vores myndigheder og styrelser har ressourcerne til at at have det nødvendige fokus på, at de svage led ikke bliver udnyttet. Så det er kun godt, hvis Katrine Winding får ret i, at det bliver sværere at svindle.

Stefan Singh Kailay er virksomhedsredaktør på Berlingske Business