Revisionsgiganter kritiseres for at overse Danske Banks hvidvaskskandale

Advarselslamperne burde have blinket hos de store revisionshuse, der var sat til at finkæmme Danske Banks regnskaber, vurderer eksperter. I yderste fald kan revisorerne blive gjort erstatningsansvarlige.

Foto: Thomas Lekfeldt. Danske Banks hovedsæde ved Holmens Kanal og Kongens Nytorv. De store revisionshuse, der har haft ansvaret for at være bankens eksterne revisorer, mens massive pengestrømme er flydt ind fra Estland, møder nu kritik fra flere eksperter.
Læs mere
Fold sammen

»Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.«

Sådan lød bemærkningen gang på gang fra revisorerne i Danske Banks årsregnskaber, alt imens 1.500 milliarder – eller 1,5 billioner – kroner fra 2007 til 2015 blev sendt gennem konti i bankens lille estiske filial.

Filialen i Estland var ellers i flere år en iøjnefaldende god forretning for Danske Bank, og særligt to år stikker ud. I 2008 stod den estiske filial for 9,9 procent af hele Danske Bank-koncernens resultat før skat. I 2011 topper pengestrømmene, der flyder til Holmens Kanal fra Estland med en andel på 10,7 procent.

»Når en så væsentlig del af bankens indtjening kommer fra en lille estisk filial, burde det have fået både bankens interne revisorer og den eksterne revisor til at tænke: Det var dog utroligt, at Danske Bank kan tjene så meget dér,« siger Bent Warming-Rasmussen, professor i revision ved Syddansk Universitet, og fastslår:

»Denne stærke indikator for uregelmæssigheder burde revisorerne have undersøgt nærmere. Men af en eller anden grund er det forbigået dem, der var kontrollanter på det tidspunkt, og det er stærkt kritisabelt.«

For uskarpt i begge geledder

I perioden 2007-2013 var revisionsvirksomheden KPMG hyret af Danske Bank som uafhængig revisor. I hvert eneste årsregnskab i den periode kan man under revisionspåtegningen fra firmaet læse sætningen: »revisionen har ikke givet anledning til forbehold«. Det springer nu i øjnene hos Bent Warming-Rasmussen.

»Som revisor skal man bevare begge ben på jorden og spørge sig selv, om det nu også kan passe, at indtjeningen pludseligt springer i vejret? Her har revisorernes professionelle skepsis ikke været skarp nok,« siger han.

Eksperterne påpeger, at det først og fremmest er Danske Banks ledelse, der har ansvaret for udarbejdelsen af koncernregnskaberne. Især hvad angår bekæmpelsen af hvidvask og ikke mindst bankens evne til at opdage misbrug, skal der ifølge Claus Holm, professor i regnskabsvæsen på Aarhus Universitet, være interne kontrolprocedurer, der sikrer, at man overholder gældende love og regler.

»Hvilke procedurer har man i banken sat op, og bliver de procedurer fulgt? Der ligger i første geled et ansvar hos den interne revision i forhold til at kontrollere, at systemet fungerer. Men det ansvar ligger så i andet geled også hos den eksterne revision,« påpeger Claus Holm.

Kæden er hoppet af

Her kan bankens advokatundersøgelse af forløbet kaste lidt lys over i hvert fald det første geled. I den rapport, der blev offentliggjort af banken i sidste uge, nævnes det, at rapporteringen fra den interne revision i perioden 2011-13 »generelt var positiv«, når det gjaldt non-resident-porteføljen i Estland.

Det ændrer sig dog i februar 2014. Som Berlingske tidligere har afdækket, advarede de interne revisorer på det tidspunkt direktionen i København om risikoen for hvidvask og brud på reglerne. Thomas Borgen fik tilsendt en skriftlig orientering om revisorernes konklusioner. Men heller ikke i 2014 eller 2015 står der andet end »revisionen har ikke givet anledning til forbehold« i årsregnskaberne.

Professor Claus Holm er ikke i tvivl om, at en ekstern revisor normalt bør lægge mærke til, at der sker så stor en afvigelse i en ellers lille afdeling, som tilfældet var med den estiske filial i de år.

»Det bør man selvfølgelig. Når det er en betydelig indtægtskilde, så skal den eksterne revision have et øje for det. Hvis indtægten fra det her område på et enkelt år har udgjort omkring ti procent, så vil jeg mene, det er en væsentlig indtægtskilde,« siger professoren og tilføjer:

»Man kan så spørge, hvor det er, kæden hopper af? Har man haft for svage procedurer på det her område? Det skal jeg ikke kunne sige.«

Tavse revisorer

I 2014 fusionerede det gamle KPMG med det nuværende EY. Det sker altså på bagkant af perioden, hvor KPMG havde revisionsopgaven i Danske Bank. Alligevel henviser KPMG til partnerne i det nuværende EY for en udtalelse i sagen.

Hos EY henviser kommunikationschef Michael Basland i et skriftligt svar til revisionsgigantens påtegninger i de pågældende årsrapporter.

»Her vil det også fremgå, hvad der specifikt er omfattet af revisionen. Hvad der i øvrigt måtte være af dialog eller observationer om en virksomhed i forbindelse med en revision, er omfattet af tavshedspligt,« skriver Michael Basland i en e-mail.

Siden 2015 har revisorer fra Deloitte underskrevet Danske Banks regnskaber. Indtil da var det Danske Banks interne revision, der stod for at foretage den finansielle revision, men i dag er det også Deloittes ansvar.

»Vi kan fuldt ud stå inde for vores revisionspåtegning på Danske Banks regnskaber fra 2015 og frem,« udtaler partner i Deloitte Jan Bo Hansen i et skriftligt svar.

Offentlighedens tillid rystet

Både de danske og de estiske myndigheder har indledt en strafferetlig efterforskning af Danske Bank, og indtil videre har der fra flere aktieanalytikere lydt vurderinger på risiko for bøder på helt op mod fire milliarder kroner. Dertil kan der lægges en risiko for bøder fra de amerikanske myndigheder i en endnu mere voldsom størrelsesorden.

Flere kilder, Berlingske har talt med, nævner, at Danske Bank måske kan give sorteper videre. Bent Warming-Rasmussen mener dog, at det er for tidligt at sige, om revisionshusene kan blive gjort erstatningsansvarlige, hvis banken skulle få en kæmpebøde i sagen, eller aktiekursen skulle styrtdykke yderligere.

»Det må komme an på en juridisk vurdering. Men sagen ryster offentlighedens tillid til hele kontrolsystemet,« siger han.

Danske Banks aktionærer har, siden hvidvask-skandalen brød ud, mistet milliarder af kroner. De har ifølge Mikael Bak, direktør i Dansk Aktionærforening, brug for, at de forskellige aktører i sagen »gør deres arbejde«.

»Bestyrelsen, tilsyn og selvfølgelig også revisionen skal leve op til deres ansvar og efterse, at bankens finansielle forhold er i orden,« siger Mikael Bak og understreger, at han ikke har tilstrækkelig viden om revisionens arbejde til at kunne vurdere, om der er sket et decideret svigt. Men:

»Hvis der er advarselslamper, der blinker, også fra den interne revision, så har vi en forventning om, at den eksterne revision fanger det. I hvert fald hvis de betydelige regninger, der sendes fra revisionsfirmaerne, skal have en værdi,« siger han.