En nedsmeltning uden sidestykke har sendt Københavns livsnerve i knæ: »Jeg har aldrig set noget lignende«

Et intenst og dramatisk forsøg på at holde hånden under dansk luftfart finder i øjeblikket sted. Branchen er kastet ud i en historisk stor krise, men mere end bare en industri er på spil: Hovedstadens livsnerve er i knæ og sender mørke skyer ind over København.

Københavns overborgmester Frank Jensen (S) kalder lufthavnen for en vital del af hovedstaden og et knudepunkt, der skal sikres i den nuværende krise. Men lige nu svæver planerne for byens livsnerve i det uvisse. Arkivfoto: Thibault Savary/AFP/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Klokken 9.42 fredag formiddag afgik et SAS-fly fra København til den amerikanske millionby Los Angeles.

For få dage siden intet særsyn.

Men nu er alt forandret, og det 18 år gamle Airbus 340-fly på den transatlantiske rute ligner et levn fra en globalisering, der for få døgn siden blevet taget for givet af os alle.

Allerede onsdag bebudede USAs præsident, Donald Trump, et indrejseforbud for al flytrafik fra EU for at forhindre spredningen af coronavirus.

Med et slag blev SAS-flyvningen på de godt 9.000 kilometer gjort til en sjældenhed.

Som var vi kastet tilbage til 1954, hvor et DC6-fly under stor bevågenhed første gang fløj på den såkaldte SAS-polarrute mellem netop København og Los Angeles.

Flyvninger mellem USA og København kommer til at stå stille. Det mere end 60 år efter, at de blev sat i værk. Her fra 1954, hvor SAS-flyet »Helge Viking« ankommer til Kastrup Lufthavn efter den første tur København-Los Angeles over Nordpolen. Arkivfoto: Børge Lassen/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Fredag aften lukkede Mette Frederiksen (S) så landets grænser, hvilket bare forværrer og fordyber nedsmeltningen i luftfarten.

Berlingske har fredag talt med en række centrale aktører om krisen i hele luftfartsbranchen, inden Mette Frederiksen bebudede regeringens grænselukning.

Men allerede inden den udmelding stod det klart, at konsekvenserne er så godt som uoverskuelige.

I årtier har lufthavnen i Kastrup været et centralt knudepunkt for udviklingen af København, og armbevægelserne har ikke været til at tage fejl af.

Lufthavnens direktør Thomas Woldbye kunne i 2019 præsentere historisk store udvidelsesplaner, der skulle bringe lufthavnen op i den europæiske superliga som en top-ti lufthavn i Europa. Fra politisk hold var forhåbningen klar:

At cementere Københavns position som en nordisk metropol, der skulle konkurrere med andre europæiske storbyer. Om job, om turister, om prestige, om udvikling.

På ingen tid er alle disse bestræbelser kastet ud i en enorm uvished. I dagevis har der været heftig aktivitet mellem regeringen og branchen for at afbøde konsekvenserne og udarbejdelsen af en egentlig redningsplan.

Den del vender vi tilbage til.

Lufthavnen er blev udvidet ad flere omgange. Her da Københavns lufthavns administrerende direktør, Thomas Woldbye (tv.), sammen med daværende transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) , åbnede den nye og udvidede sikkerhedskontrol i Københavns Lufthavn i februar 2018. Sikkerhedskontrollen skulle gennemgå en større om- og ikke mindst udbygning for at give ekstra god plads til de mange passagerer, der hvert år rejser gennem Københavns Lufthavn. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix 2018) Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen.

Kassen skal strækkes

Torsdag kunne lufthavnen præsentere et faktum, der var lige så opsigtsvækkende som alarmerende. Trafikken af fly i lufthavnen stod til at gå ned med 70 procent. Et fald der leder tankerne hen på Anden Verdenskrig, hvor trafikken senest faldt lige så voldsomt.

Norwegian har aflyst 4.000 afgange, og det rammer også i København. Krisen gør samtidig så ondt hos statsejede SAS, at ledelsen har opfordret til, at medarbejderne går 20 procent ned i løn.

I lufthavnen giver flyselskabernes dramatiske fald ét alvorligt og særdeles konkret problem:

Der kommer så godt som ingen penge flyselskaberne, der mister billetindtægter i et hidtil uset tempo. Den spiral kan blive yderligere forstærket, hvis flyselskaber begynder at gå konkurs.

For direktøren i Københavns Lufthavn, Thomas Woldbye, stod situationens alvor tindrende klar mandag i forrige uge, hvor bookingerne stoppede på få timer.

»Under finanskrisen så vi et fald for branchen på først fire procent, lidt længere henne ti procent og så til sidst et fald på 20 procent, og så begyndte det at gå op igen. Her skete der et markant fald på få timer. Det er ikke for, at det skal lyde som panik. For det er der ikke. Men det siger noget om, hvor drastisk situationen har forandret sig,« siger han.

Ultimativt betyder krisen, at store udvidelsesplaner må sættes på pause og skydes ud i fremtiden.

Adm. direktør i Københavns Lufthavn, Thomas Woldbye, tegner situationens alvor op.

»Vi kan allerede nu se, at vi kommer til at udskyde nogle af vores udvidelsesprojekter. Det gælder for eksempel terminal tre-projektet. Det er for at strække kassen, så vi undgår, at økosystemet omkring lufthavnen bliver trukket ned,« siger han.

Et optimistisk scenarie er ifølge Thomas Woldbye, at de vækstplaner, der lå for 2020, først kan føres ud i 2021, men situationen kan lynhurtigt udvikle sig. Derfor betoner lufthavnsdirektøren også, at samfundet kan blive nødt til at træde til:

»Jeg er ikke så meget for at bede om statens støtte, men samtidig må jeg bare sige: Hvis det økosystem, der er omkring lufthavnen, skal være fit for fight efter krisen, skal vi som samfund sikre os, at det undgår at lide varig skade. Derfor kan det blive nødvendigt, at staten træder til med hjælp,« siger Thomas Woldbye.

Aldrig set noget lignende

Også en af dansk luftfarts mest garvede skikkelser, direktør i Brancheforeningen Dansk Luftfart, Michael Svane, beretter om en hidtil uset situation.

Michael Svane, direktør i Brancheforeningen Dansk Luftfart

»Jeg har aldrig set noget lignende. Luftfarten bliver fuldstændig omkalfatret, når vi kommer om på den anden side af det her.«


Han har oplevet konsekvenserne i flybranchen efter askeskyen fra den islandske vulkan Eyjafjallajökull, der standsede flytrafikken i store dele af Europa, terrorangrebet 11. september 2001 og finanskrisen. Alligevel siger han:

»Jeg har aldrig set noget lignende. Luftfarten bliver fuldstændig omkalfatret, når vi kommer om på den anden side af det her,« siger Michael Svane.

Han indtager p.t. en central rolle i bestræbelserne på at lande en løsning med regeringen. Han ønsker dog ikke at løfte sløret yderligere for den proces.

»Luftfarten er en af de måske absolut hårdest ramte brancher af corona. Vi har en god dialog med regeringen, men mere kan jeg ikke sige,« siger han.

Ifølge Berlingskes oplysninger arbejdes der på flere mulige planer, hvor staten på forskellige måder kan komme til at holde hånden under luftfartsbranchen.

Det vil dermed også være en håndsrækning til hovedstaden, hvor lufthavnen er den største samlede arbejdsplads.

Skulle man være i tvivl om betydningen af lufthavnen, kan man bare spørge ekspert i Københavns historie Allan Mylius Thomsen.

En lammer

Ifølge ham har den spillet en helt central rolle i udviklingen af København, som vi kender byen i dag.

Den første flyveplads på området blev grundlagt i 1925 og siden udbygget til en egentlig lufthavn, hvor der blandt andet under Anden Verdenskrig blev lagt betonstartbaner til de tyske fly. Efter krigen var det en af få lufthavne på det europæiske fastland, som ikke var ødelagt.

Kastrup lufthavn, som den så ud 1925. I forgrunden ses hangaren og bagved administrationsbygningen og det berømte »krudthus«. Dengang bare en flyveplads. I dag en vigtig livsnerve for hele Danmark. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ukendt.

Det lagde grundlaget for SAS, som nød godt af den store centralt placerede lufthavn i København. Samtidig vendte mange norske piloter hjem fra tjeneste i britiske Royal Air Force, og svenskerne havde som et af få lande mange civile flyvemaskiner til rådighed, fortæller Allan Mylius Thomsen.

»Oprindeligt var København en havneby mellem Amager og Sjælland, men da man får Skandinaviens og en af Nordeuropas største lufthavne, sætter det København på verdenskortet som turistby,« siger han.

I 2019 var der mere end 30 mio pasagerer, som årligt gik gennem lufthavnens terminaler. Det er et tal, som i 2020 kommer til at blive lavere, idet der tegner til et historisk stort fald.

»Lufthavnen har været meget vigtigt for udbygning af København, og det er på mange måder en lammer, at vi nu ser lufthavnen ligge øde hen,« siger Allan Mylius Thomsen.

Også overborgmester Frank Jensen (S) understreger betydningen af lufthavnen. Ifølge ham er den »af vital betydning for arbejdsmarkedet i København og for væksten i hele Danmark«. Også han ser med stor alvor på den nuværende situation.

»Det er klart, at lufthavnen er et stykke helt vital infrastruktur, som skal fungere, når denne krise er overstået,« siger Frank Jensen i en skriftlig udtalelse.

Også landets finansminister, Nicolai Wammen (S), lægger vægt på, at lufthavnen er central for Danmarks »internationale tilgængelighed«.

»Tilgængeligheden kan påvirke mange danske arbejdspladser, virksomheder og den danske økonomi generelt,« siger han i en skriftlig udtalelse til Berlingske.

Han bekræfter samtidig, at den danske regering er i »tæt dialog med lufthavnens ledelse og følger nøje udviklingen i både lufthavnen og luftfartsbranchen generelt«.

3,95 millioner passagerer har siden årets begyndelsen været igennem Københavns Lufthavn. Det er 0,4 pct. færre end i de to første måneder af 2019. Det skal dog ses i lyset af, at det først er de seneste uger, at krisen i branchen for alvor er brudt ud i lys lue.