Derfor er Københavns Lufthavne en tordnende succes

Jens Chr. Hansen Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Københavns Lufthavne er guld værd for København – og vice versa. To størrelser som i den grad klæder og løfter hinanden, og som begge to udvikler sig positivt. Men som også er uhyre afhængige af hinanden.

Den jubelhistorie er ikke kommet af sig selv. Det kræver tålmodige og langsigtede ejere i lufthavnen, en topledelse med visioner og mod til at føre ambitionerne ud i livet samt ikke mindst løbende milliardinvesteringer for at holde den internationale lufthavn i Kastrup i verdenstoppen.

Det synes at spille fint sammen i Københavns Lufthavne. I hvert fald som det kører i disse år.

Det børsnoterede selskab Københavns Lufthavne selv har »blot« 2.600 ansatte, men hertil kommer yderligere 23.000 ansatte i de 1.300 selvstændige firmaer, som har forretninger i lufthavnen. Samlet set Danmarks største arbejdsplads og et afgørende underlag for den positive udvikling for byen København.

Nu skal der investeres yderligere et antal milliarder i en ny terminalbygning. Det er en forudsætning for at løfte passagerantallet fra de nuværende 30 millioner om året til 40 millioner. Dermed rykker lufthavnen op blandt de største og mest moderne i Europa. Og dermed en forudsætning for at fastholde København som centralt knudepunkt i årtier fremover.

Topchefen siden 2011, Thomas Woldbye, og formanden, den erfarne Lars Nørby Johansen, må formodes at være i sync med de tre hovedaktionærer. På ejersiden sidder den danske stat på 39 procent, den halvoffentlige pensionsfond ATP på 29,5 procent og den canadiske pensionsfond Ontario Teachers ligeledes på 29,5 procent.

Ingen tvivl om, at toppen i Københavns Lufthavne ind i mellem har været frustreret, når staten har blandet sig. Eksempelvis da politikerne for et par år siden lagde en luftfartsstrategi frem med krav om takstnedsættelser. Det kan virke forstyrrende på den løbende drift i lufthavnen, men det er nu engang den forudsætning lufthavnsledelsen må leve med.

Lufthavnen skiftede ejere i 2017, da den udskældte australske kapitalfond Macquarie blev købt ud af de to pensionsfonde, fortsat dog med staten som største enkeltaktionær. Macquarie blev beskyldt for at hive så store udbytter ud, at lufthavnen blev udsultet.

Helt sådan ser det dog ikke ud i virkelighedens verden. Københavns Lufthavne har ikke manglet penge til investeringer. Den nye ejertrio sidder på 98 procent, er meget langsigtet og har masser at både penge og tålmodighed. De investeringer, der gøres i dag, skal give afkast på den lange bane; fem, ti, femten år ud i fremtiden.

Set i det store billede er det afgørende, at også byen København kan levere som en moderne, attraktiv metropol. Senest er København rykket en tak op som nummer otte over verdens bedste byer at bo og arbejde i for udstationerede, som opgjort i Mercer Quality of living-undersøgelsen 2019. Slagsmålet om udflytning af arbejdespladser fra København har ikke kunnet ændre på det billede.

Er der da ingen slanger i det paradis? Jo, der er op til flere. Sælges eller fusioneres SAS, kan det blive en alvorlig bet for lufthavnen, hvor SAS er det suverænt største flyselskab. Det næststørste i lufthavnen er det økonomisk sårbare Norwegian. Falder det selskab sammen eller bliver det solgt ud af Norden, vil det ligeledes kunne få stor negativ betydning.

Endelig er der den gryende livsstilserkendelse om at flyve mindre for at mindske CO2-udslippet og dermed at bidrage til klimaforbedringer. Endnu synes den tendens dog ikke konkret at have påvirket flytrafikken.

Jens Chr. Hansen er Berlingskes erhvervskommentator

»Er der da ingen slanger i det paradis? Jo.«