En kold decembermorgen væltede et stillads på Nørrebro med et brag – nu skal minister i samråd

Venstre hiver nu justitsminister Nick Hækkerup (S) i samråd for at få svar på, hvad der skete op til og efter, at Danmarks mest kendte stillads blev væltet. Advokaten for ejeren af stilladset kræver en millionerstatning af den danske stat, blandt andet på grund af manglende beskyttelse fra politiet.

 
Berlingske var til stede 2. december 2019, da et kæmpe stillads blev væltet af demonstrerende stilladsarbejdere. Video: Linda Kastrup Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Sagen om det væltede stillads på Nørrebro, der nu kan koste staten millioner, er rykket ind på Christiansborg.

For Venstre har indkaldt justitsminister Nick Hækkerup i samråd om politiets rolle og det videre forløb.

Hvor meget vidste politiet på forhånd, og hvor meget burde det havde vidst? Hvor mange betjente var egentlig ude den pågældende dag, da stilladset blev væltet, og kom der flere?

Det er nogle af de spørgsmål, Venstre gerne vil have svar på, fortæller retsordfører for Venstre Preben Bang Henriksen (V).

»Det virkede voldsomt provokerende for mig, da jeg i tv og i pressen kunne se, at der stod betjente og så på, mens mennesker rev stilladset ned,« siger han.

Indkaldelsen til samråd kommer, efter at Berlingske søndag kunne fortælle, at ejeren bag det væltede stillads kræver en over syv millioner kroner stor erstatning af den danske stat ved en sjældent brugt international voldgiftsret ved navn ISCID.

Ejeren af stilladset er litauiske Donatas Aleksandravicius. Han mener, at de danske myndigheder ikke beskyttede ham rettidigt, før, mens og efter at demonstrerende stilladsarbejdere rev hans stillads ned.

Efterspillet

De Konservative hilser samrådet velkommen, men vil have et særligt fokus på det videre forløb. For dem er det vigtigt, at nogen stilles til ansvar.

»Vi så gerne, at det handlede om dem, der væltede stilladset og lavede hærværk, mere end at der skal begynde at stilles alverdens kritiske spørgsmål til, hvordan politiet håndterede sagen,« siger stedfortrædende retsordfører for De Konservative Mads Andersen og fortsætter:

»Vi vil håbe, at hver og en bliver dømt for det hærværk, de lavede. Det kan jo ikke være sådan, at man terroriserer et stillads og en arbejdsplads og så bare kan gå fri.«

Demonstrerende stilladsarbejdere på Nørrebro i december 2019. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup.

Preben Bang Henriksen (V) er også forundret over det videre strafferets- og civilretlige efterspil, som han forventer, at han får klarhed over til samrådet.

»Vi taler om december 2019. Så kan det ikke være vanskeligere at efterforske, så jeg håber, der er noget i gære.«

Til Berlingske oplyser Københavns Politi, at selve sagen om nedrivningen af stilladset stadig verserer.

Ingen indblanding i faglige konflikter

Preben Bang Henriksen (V) forstår udmærket den udenlandske stilladsejers undren over »den danske model«, hvor politiet efter det hidtil oplyste så passivt til.

Den danske model betyder, at staten, regeringen og Folketinget ikke involverer sig i, hvad arbejdsmarkedets parter, lønmodtagere og arbejdsgivere, bliver enige om.

Stilladset var et symbol på en faglig konflikt. Ifølge Stilladsarbejdernes Landsklub, som er organiseret i 3F, var stilladset ulovligt opsat, og der foregik social løndumping af de udenlandske arbejdere på byggepladsen ved Tikøbgade.

Stilladset væltede og ramte en skurvogn, hvor de udenlandske arbejdere havde barrikaderet sig. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Guldbæk Arentsen.

»Jeg tror, de er gået på gaden, fordi de er frustrerede over, at der ikke sker noget. Der er meget, der tyder på, at dem, der har sat stilladset op, slet ikke er uddannet til det. Det er livsfarligt at arbejde på det stillads. Folk er sure over, at selv om det er anmeldt, så sker der ikke noget,« sagde Thomas Strømsholt, formand for Stilladsarbejdernes Landsklub dengang til mediet A4 Nu – uden at tale på vegne af demonstranterne.

Stilladset var blevet meldt til Arbejdstilsynet, men Thomas Strømsholt udtalte til Berlingske, at der ikke skete noget. En 3F-medarbejder og et medlem af landsklubben dukkede derfor op på arbejdspladsen for at fotodokumentere forholdene og blev efter sigende overfaldet og indlagt med skader.

Ingen indgriben fra politiet

På den baggrund valgte stilladsarbejdere, øjensynligt fredeligt, at demonstrere for bedre forhold en decembermorgen, men demonstrationen eskalerede hurtigt.

Politiet, som var mødt op med fire store vogne, dannede barrikade omkring indgangen til byggepladsen. Stilladsarbejderne fandt dog et hul på afstand af politiet, og nedrivningen af stilladset begyndte.

Her greb politiet ikke ind, før stilladset lå krøllet sammen på byggepladsen, og demonstranterne var væk.

Ingen blev anholdt.

Politiet greb ikke ind eller foretog anholdelser, før eller efter at et kæmpe stillads blev væltet på Nørrebro for snart halvandet år siden. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup.

For to uger siden blev én dømt for hærværk, som var begået på stilladset nogle dage før nedrivningen. Han skal betale bøder på i alt 800 kroner.

I retssalen blev der fremvist flere sms’er, som understregede, at den dømte havde modtaget indkaldelser til aktioner mod Donatas Aleksandravicius i op mod tre uger, inden stilladset blev nedrevet den 2. december 2019.

Stilladsdirektørens advokat, Rimantas Dajoutas, siger, at han og hans klient ligger inde med skriftlige beviser, vidneforklaringer og video, der tydeligt viser, at danske myndigheder tidligt kendte til de talrige angreb på hans klient.

Desuden har advokaten skrevet til Berlingske i en e-mail, at danske myndigheder afviste at undersøge rapporterede angreb og skader på hans klient.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Socialdemokratiets retsordfører, Jeppe Bruus.