Politiet: Derfor greb vi ikke ind, da et seks etager højt stillads blev væltet på Nørrebro

Københavns Politi var massivt til stede, men undlod at gribe ind, da demonstrerende stilladsarbejdere væltede et seks etager højt stillads midt i et boligområde på Lundtoftegade i København. Byggepladsen har over de seneste dage været omdrejningspunkt i en faglig konflikt og flere episoder med vold og hærværk, som nu er under efterforskning.