Da de to små, mystiske selskaber Tisby Trading og Mandeholm Trade for mere end et årti siden blev oprettet i det danske selskabsregister, var der næppe nogen, der forudså, at de mange år senere skulle ende midt i en af danmarkshistoriens største sager om økonomisk kriminalitet.
Det gjorde de så i dag.
Pengestrømme fra disse – og en lang række andre – selskaber, der i årevis væltede gennem Danske Banks hvidvaskplagede estiske filial, var nemlig så mistænkelige, at to af hovedpersonerne blev dømt for forsøg på hvidvask af milliarder af kroner i Københavns Byret fredag.
Dansk-russiske Irene Ellert blev idømt en rekordlang fængselsstraf for økonomisk kriminalitet på ni år, mens litauiske Arunas Masenas slap en smule billigere med en dom på syv års fængsel. Sidstnævnte fik desuden en advarsel om udvisning fra Danmark.
Til sammenligning fik erhvervsmanden Stein Bagger en af de hidtil hårdeste domme for økonomisk kriminalitet på syv års fængsel i 2009, da han tilstod svindel for mere end 800 millioner kroner i selskabet IT Factory.
En enig domsmandsret stod bag dommen, som blev modtaget med stenansigter og tavshed fra de to dømte i den tætpakkede retssal midt i København.
De to blev dømt efter straffelovens særlige hvidvaskparagraf for hvidvask af »særligt grov beskaffenhed«. Og domsmandsretten lagde vægt på, at sagen har så stort et omfang og er foregået over så lang tid, at der er tale om særligt grove forhold.
Domsmandsretten gav med dommen anklagemyndigheden ret i, at Irene Ellert var med til at stifte en lang række danske kommanditselskaber. Det skete gennem de danske konsulentfirmaer CPH Consulting og Dan Consulting, som hun i perioder stod i spidsen for og kontrollerede. I årevis sendte selskaberne enorme og stærkt mistænkelige beløb gennem konti i Danske Bank.
Irene Ellert »har indset risikoen for, at der blev udført hvidvask gennem de her selskaber og har accepteret det«, lød det fra dommeren ved domsafsigelsen fredag.
Samtidig fandt domsmandsretten det bevist, at Arunas Masenas med åbne øjne var indsat som såkaldt stråmandsdirektør i de lyssky selskaber, som var oprettet af de to konsulentfirmaer.
»Samlet set mener vi, at Arunas Masenas havde forsæt, idet han indså risikoen for, at han medvirkede til hvidvask, og han accepterede denne risiko,« lød det.
Om en stor del af selskaberne og pengeoverførslerne fastslog dommeren, at »transaktionerne har de karakteristika, der er karakteristiske for hvidvask«. De øvrige selskaber var »bygget op eller konstrueret på samme måde«.
»På den baggrund er hvidvaskelementet opfyldt i sagen,« sagde dommeren, der fastslog, at de dømte var »skyldige i medvirken til forsøg på hvidvask«.
Det var dog ikke samtlige af de transaktioner, anklagemyndigheden havde fokus på, som domsmandsretten gav anklagemyndigheden medhold i i forhold til Irene Ellert. Kun 26 ud af de 29 milliarder kroner, selskaberne stod bag, kunne med sikkerhed forbindes til hende, mente domsmandsretten, hvilket dog ikke fik indflydelse på strafudmålingen.
Omvendt kunne alle transaktionerne forbindes til Masenas, mente domsmandsretten.
Både Irene Ellert og Arunas Masenas havde nægtet sig skyldige, og begge ankede dommen kort efter afsigelsen med påstand om frifindelse, oplyste deres forsvarsadvokater på skift i retslokalet i Københavns Byret fredag formiddag.
Henrik Stagetorn, der var forsvarer for Arunas Masenas, var især utilfreds med advarslen om udvisning til hans klient, der både har børn og familie og »har hele sit liv i Danmark«, som han påpegede det efter dommen.
En dom, som advokaten i øvrigt betegnede som »meget overraskende«.
Irene Ellert skal fortsat sidde varetægtsfængslet, mens ankesagen behandles. Dette gælder ikke Arunas Masenas, da retten vurderede, at der ikke er risiko for, at han vil forlade landet.
De to dømte fik samtidig frakendt retten til at levere tjenesteydelser til virksomheder eller fungere i ledelsen af virksomheder. De fik desuden begge beslaglagt betydelige værdier af retten.
Den enorme hvidvasksag
Retssagen er en udløber af hvidvasksagen i Danske Banks estiske filial, som Berlingske over en årrække siden 2017 har kunnet afdække lag for lag.
Filialen i Estland husede en portefølje bestående af tusindvis af mistænkelige selskaber, der over otte år sendte svimlende 1.500 milliarder kroner gennem konti i Danske Bank – uden at banken formåede at kontrollere pengestrømme og kunder, som hvidvaskreglerne forpligter banker til.
Sagen resulterede i 2022 i verdenshistoriens største hvidvaskbøde til en bank målt i forhold til bankens størrelse, da Danske Bank accepterede en bøde på 15,3 milliarder kroner samlet i USA og Danmark.
Men hvidvasksagen affødte altså også en stribe afledte sager, herunder den aktuelle sag i Københavns Byret, hvor der altså blev afsagt dom i dag.
Omdrejningspunktet for sagen var en gruppe såkaldte kommanditselskaber, der alle havde konti i Danske Banks estiske filial og dermed var blandt de lyssky kunder, der benyttede banken til mistænkelige transaktioner. I alt overførte de 36 selskaber 29 milliarder kroner i en årrække gennem Danske Bank Estland.
Berlingske har tidligere beskrevet, hvordan sådanne kommanditselskaber overførte mistænkelige beløb gennem Danske Bank. Transaktioner var ofte i meget store, helt runde beløb og blev sendt til og fra selskaber i notorisk berygtede skattely med skjulte ejere, stråmænd og uden synlige forretningsaktiviteter.
Og ifølge anklagemyndigheden – og altså domsmandsretten i København – var selskaberne oprettet af de danske konsulentfirmaer CPH Consulting og Dan Consulting, der i perioder var ejet og kontrolleret af Irene Ellert.
I spidsen for selskaberne var den litauiske Arunas Masenas indsat som direktør – ifølge anklagemyndigheden en såkaldt stråmand, der ikke havde skyggen af kendskab til selskabernes forretninger eller reelle ejere. Som regel var de egentlige bagmænd skjult i Rusland eller andre tidligere sovjetstater.
For dette krævede anklagemyndigheden de to dømt for »hvidvask af særlig grov beskaffenhed« samt rekordlange fængselsstraffe for økonomisk kriminalitet på ni år.
Sidste år blev en tredje person dømt i sagen, da den 49-årige Camilla Christiansen erkendte sig skyldig i samme anklage. Hun endte med en dom på fire et halvt års fængsel, der blev lagt oveni en tidligere dom i en anden hvidvasksag, så hun nu afsoner en samlet straf på otte års fængsel.
Velbeskrevet persongalleri
Personerne og selskaberne i sagskomplekset har været genstand for tilbagevendende mediedækning gennem årene.
Allerede for 14 år siden kunne man læse i Ekstra Bladet, hvordan massevis af selskaber involveret i sagen blot var tomme skaller, hvor millionerne føg ind og ud.
Et par år senere kunne man læse i Børsen, hvordan trioens skuffeselskaber reklamerede for Danmark som et skattely på russiske hjemmesider.
I 2017 beskrev Berlingske, hvordan ét af trekløverets medlemmer, Arunas Masenas, direkte indrømmede, at han havde været købedirektør – altså stråmand – i mere end 200 selskaber, hvoraf flere optrådte som kunder i Danske Banks suspekte kundeportefølje.
Han hævdede dog, at han var blevet snydt af ukendte bagmænd og af sine tidligere kolleger.
Berlingske har siden beskrevet sagen indgående over to kapitler, du kan læse her og her.
Danske Banks hvidvasksag førte til den daværende topledelses afgang, en kraftigt faldende aktiekurs samt rekordstore bøder. Som konsekvens af sagen lukkede banken alle sine aktiviteter i Baltikum og Rusland.
Også i Estlands hovedstad Tallinn er et omfattende retsopgør i gang i kølvandet på sagen. Her er seks tidligere ansatte i banken på anklagebænken for at have medvirket til hvidvask i det, der betegnes som en af landets største sager nogensinde om økonomisk kriminalitet.
Endelig verserer en stribe civile erstatningssager, anlagt mod banken og dens tidligere topdirektør Thomas Borgen af utilfredse investorer, der kræver erstatning for bankens faldende aktiekurs undervejs.
