De graver og graver: Verdens bedste internet kommer stadig nærmere

Næsten 75 procent af alle husstande i Danmark har nu et fiberkabel liggende lige i nærheden, klar til at blive koblet på. Der graves som aldrig før, og det kniber med at skaffe folk nok til arbejdet. Snart vil de nye 5G-mobilnet være kraftige nok til at supplere og dække de huller, som fibernettene efterlader.

Overalt i Danmark er gravemaskiner og gravehold fra TDC og energiselskaberne i gang med at lægge de karakteristiske, orange plastikrør med lynhurtige fiberkabler i jorden for at sikre bedre internetforbindelser og større kapacitet. Foto: Jon Norddahl/TDC Fold sammen
Læs mere

Danmark er ved at blive gravet igennem med en hidtil uset hastighed, og det er ikke for at finde historiske spor. I et tempo, der efterhånden gør det svært at skaffe mandskab nok, spreder et netværk af fiberkabler til lynhurtige internetforbindelser sig for at dække det eksplosivt voksende dataforbrug.

Graveholdene er nu nået ud til tre fjerdedele af Danmarks husstande og virksomheder, som dermed kan eller snart vil kunne komme »på« uden nogen bekymring for ketchupeffekt eller hakkende forbindelser, uanset hvor mange der samtidig måtte være på nettet og streame film og tv.

75 procent af landet er tæt på – med store forskelle

»Lige nu har fibernet en landsdækning på 75 procent men med store forskelle. Læsø og Samsø er 100 procent dækket, Skanderborg, Tønder og Varde kommuner 99 procent, mens Christiansø er helt uden, og Langeland og Halsnæs kommuner kun er syv procent dækket. Lige nu er et stykke over 800.000 adresser sluttet til fiberforbindelser. I begyndelsen af 2022 vil det være over 900.000,« fortæller Thomas Woldiderich, der er branchechef for telepolitik hos Dansk Energi, som er brancheorganisation for de energiselskaber, som sammen med TDC står for næsten al etablering af fibernet i Danmark.

Der er omkring 2,75 millioner husstande i Danmark.

»De seneste år har været rekordår, og det forventer vi også, at 2021 bliver. Energiselskaberne har sat turbo på gravningen og investeringerne, og TDC er i den grad også oppe i gear, nu hvor coronaåret har presset behovet for bedre forbindelser op. Over 100.000 adresser sluttes årligt til fibernet, og det vil stige. Det altafgørende er dog, at vi faktisk kan få arbejdskraften: gravesjak og serviceteknikere til al finmekanikken. Det er virkelig akilleshælen,« siger Thomas Woldiderich.

»Det er helt vildt«

Jens Raith, der er medstifter af og administrerende direktør for Fastspeed, som de seneste to år har vendt op og ned på det danske bredbåndsmarked og stort set lejer sig ind på alle tilgængelige kabel-tv- og fibernet, bekræfter, at der er fuldt tryk på.

»Det er helt vildt, hvad der rulles ud. Tempoet er forrygende, og energiselskaberne er nærmest ved at falde over egne ben for at komme først ud til alle i deres dækningsområder. Allerede i 2023 vil de fleste være nået til alle. Nogle steder lægger man også fiberkabler ned, hvor der allerede er kabel-tv-kabler – så opsat er man på at rulle fiber ud overalt,« siger Jens Raith.

Rigtig mange steder i Danmark ligger der derfor tre kabler i jorden – det klassiske, landsdækkende telefonnet, et kabel-tv-net og et nyere og langt hurtigere fibernet. De kan alle levere telefoni, tv og internet til hjem og virksomheder, men det er fiberkablerne, som der satses benhårdt på, fordi de er hurtigst og har størst kapacitet.

På udvalgte steder – særligt i hovedstaden og Aarhus – er der allerede eller vil der snart komme endnu et fiberkabel.

Kablerne, som graves ned, er ofte tomme men klar til, at der efterfølgende kan »skydes« lysoptisk fiber gennem dem, så det bliver hurtigt at koble nærliggende husstande på en fibernetforbindelse, som altid kan levere samme hastighed både ind i og ud af huset. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Breinstrup/Berlingske.

Kabel-tv-forbindelser kan konkurrere mange år endnu

»De, der får stor, stor glæde af en stabil højhastighedsfiberforbindelse, er de omkring 600.000 adresser, som stadig kun har internetforbindelse over telefonnettet. De er meget følsomme for afstande, nedsivende regnvand med mere. Det er altafgørende – og ofte vigtigere end prisen – med stabile forbindelser,« siger Jens Raith fra Fastspeed.

Et skift vil fremskynde lukningen af TDCs gamle, landsdækkende fastnet i Danmark og dermed spare udgifter til vedligeholdelse af det. Telia i Sverige har allerede sat lukkedato på sit fastnet dér: 2026.

»TDC, Norlys og mange antenneforeninger har investeret i at modernisere kabel-tv-forbindelserne til høje hastigheder. Det giver en klippestabil teknologi på højde med fiber. Derfor vil kabel-tv-forbindelser i de næste mange, mange, mange år være fuldt konkurrencedygtige med fiberen og dække langt mere end kundernes reelle behov,« vurderer Fastspeed-topchefen.

Energistyrelsen vurderer dog som landets øverste telemyndighed, at op mod 26.000 husstande i 2025 stadig vil ligge, hvor ingen har kigget forbi med gode forbindelser.

Pas på prisen!

»Det går stærkt med at rulle fiber ud, men sløjt med at tage det i brug, simpelthen fordi netejerne har valgt at sætte priserne så højt på de høje hastigheder. Måske kun fire af ti har taget den fiberforbindelse, som ligger i jorden, i brug, for man vil ikke betale meget mere for at skifte, hvis man ikke også får meget mere ud af det. Dér, hvor vi skal betale en høj pris, afsætter vi ikke ret meget, fordi kunderne ikke vil betale ekstra,« siger Jens Raith, der kalder det »tudetosset« og »et selvmål«, at fiberselskaberne ikke med mere attraktive priser forsøger at få flest muligt koblet på.

Fastspeeds priser er derfor også forskellige for en fiberforbindelse uden hastighedsbegrænsning.

»Vi sælger mange gange flere forbindelser på TDCs Fiber og hos Nordenergi i Vendsyssel og på Læsø, hvor vi kan tage 299 kroner om måneden, end når vi er nødt til at tage 319 kroner på Ewiis fibernet i det jyske Trekantsområde og 349 kroner på Norlys' store net i Jylland,« forklarer han.

Han frygter dog, at Erhvervsstyrelsen som konkurrencemyndighed ender med at fastsætte højere maksimumpriser end nu, som fiberselskaberne må tage af lejere som Fastspeed. Det vil få færre danskere til at vælge en fiberforbindelse.

5G-mobilnettet kan snart også konkurrere med kablerne

Teleanalytiker John Strand, direktør i Strand Consult, ser ingen problemer i, at der i nogle områder vil blive gravet flere parallelle højhastighedskabler ned.

»Vi har masser af dubleret infrastruktur i Danmark. Nogle vil sige, at det ikke er smart, men det øger konkurrencen – ligesom når der er to supermarkeder ved siden af hinanden. Nogle fiberselskaber ser en isoleret forretning i at dække et begrænset område. Andre tjener gode penge i for eksempel København, så de kan investere i andre dele af landet, og nogle energiselskaber, som Norlys, ruller fiber ud til alle i deres område,« siger han og anslår, at det koster mellem 10.000 og 25.000 kroner at koble en dansk husstand på fibernettet, afhængigt af lokale forhold.

De nye og langt hurtigere 5G-mobilnet vil få en betydeligt større rolle, nu da teleselskaberne lige har betalt over to milliarder kroner for de afgørende mobilfrekvenser, så mobilforbindelser i hastighed og kapacitet kan konkurrere med faste forbindelser i dyre kabler.

»5G vil få stor betydning for bredbåndsmarkedet. Det vil kunne levere højere og højere hastigheder i bedre og bedre kvalitet. Alle hidtidige begrænsninger ved mobilforbindelser vil være helt fjernet, når 5G er klar. Og om ti år har vi så 6G,« siger John Strand.

Trådløse internetforbindelser over mobilnettet vil også være redningen for mange sværere tilgængelige områder.

»Nogle steder i Danmark bliver udfordringen, at der til mange småøer ikke er etableret søkabler. Selvom et hav af øer har gode forbindelser, fordi infrastrukturen er på plads, bliver den særskilte udfordring, om andre øer kan betjenes af en radiokæde (en videresendelse af et signal fra mast til mast som for eksempel kendt fra fjernsynssignaler, red.) eller med 5G-mobilsignaler. Et søkabel koster rask væk fem-ti millioner kroner til en ø, så måske bør man overveje at lave en særlig øpulje for at få alle med,« foreslår Thomas Woldiderich fra Dansk Energi.

LÆS MERE