»Vi havde Dan Jørgensen i samråd før jul. Mit klare indtryk var, at nu ville der ske noget. Derfor er det en spand koldt vand at få i hovedet, at vi tidligst hører noget til efteråret.«
Christoffer Melson er både skuffet og ærgerlig. Han er Venstres it- og teleordfører, og trods mange opfordringer om at få gang i forhandlingerne står Danmark fortsat uden en målsætning – og dermed en plan – for, hvordan det sikres, at samtlige danskere får ordentlige internetforbindelser, så de kan være med på vognen i takt med, at stadig mere bliver afhængig af de digitale forbindelser.