De danske pensionsselskaber har de seneste måneder forsøgt at komme af med deres milliarder i Rusland. Men det er ikke sket uden tab.

Tal fra brancheorganisationen Forsikring & Pension (F&P) viser, at selskaberne ved årets indgang havde 9,2 milliarder kroner investeret i russiske aktier og obligationer. 1. marts lød tallet på knap to milliarder kroner.

Allerede inden krigen i Ukraine brød ud i slutningen af februar, begyndte flere af de danske pensionsselskaber at sælge ud af deres russiske aktier og obligationer.

Og i flere tilfælde er det lykkedes dem at komme af med aktiverne, inden det russiske marked blev lukket af den russiske centralbank som modsvar på Vestens økonomiske sanktioner.

»Indtrykket er, at der længe har været massiv usikkerhed, og den usikkerhed har gjort, at man har solgt fra. Både for at beskytte værdierne, men også for ikke at komme i en situation, hvor man var meget eksponeret mod Rusland, hvis der kom flere sanktioner,« fortæller direktør i F&P Kent Damsgaard.

Men ifølge selskaberne har frasalget ikke været uden tab. Samtidig konkluderer flere af dem, at de rester, de har tilbage i Rusland, lige nu ikke er noget værd. Blandt andet på grund af rublens deroute og de store kursfald på det russiske aktiemarked.

»Den russiske økonomi er i den grad i krise,« siger Kent Damsgaard.

Det er svært at fastslå konkret, hvor meget selskaberne har tabt på de russiske aktiver, men der er tale om mere end en milliard kroner.

Solgt i tide

PensionDanmark er et af de selskaber, der solgte ud af sine russiske aktiver inden krigens udbrud.

I første halvdel af februar solgte selskabet alle sine russiske statsobligationer og aktier i selskaber, hvor den russiske regering har en dominerende ejerandel.

»Vi har solgt russiske aktiver for cirka en milliard kroner med et tab på cirka 20 procent sammenlignet med deres værdi ved årets begyndelse,« siger investeringsdirektør Claus Stampe.

Nu har PensionDanmark omkring to millioner kroner tilbage i erhvervsobligationer i selskaber uden statsligt ejerskab.

»Værdien er baseret på en estimeret markedskurs, som i sagens natur er omgivet af ekstremt stor usikkerhed,« indrømmer Claus Stampe.

Industriens Pension havde russiske aktiver for omkring en milliard kroner ved årsskiftet. Inden børsen lukkede ned, lykkedes det at komme af med cirka 600 millioner kroner af dem.

Det skete med et tab på omkring 150 millioner kroner i forhold til den værdi, aktiverne havde omkring nytår, ligesom der også vil være et tab på det, selskabet ikke fik solgt, lyder det.

Også hos AkademikerPension har man haft travlt med at komme af med sine russiske ejerandele. Her havde man for i alt 616 millioner kroner i primært statsobligationer og virksomhedsobligationer 1. januar.

»Vi er og har været i fuld sving med at sælge ud af de russiske investeringer helt generelt. Det har ikke været let, for markedet har været og er decideret dysfunktionelt og i stigende grad sanktionsramt,« konstaterer investeringschef Anders Schelde.

Nu har selskabet under 40 millioner kroner investeret i Rusland, hvilket skyldes både frasalg, men også tab på investeringerne, lyder det.

Kæmpe tab

Mens nogle begyndte at sælge ud af russiske aktiver allerede inden krigens begyndelse, er der også pensionsselskaber, der ikke er kommet af med deres aktiver, før markederne blev lukket ned.

Velliv solgte sidste år sine russiske statsobligationer, men havde ved krigens begyndelse omkring 500 millioner kroner investeret i russiske aktier.

»Aktiverne er styrtdykket. Værdien er praktisk talt nul i dag grundet kursfald og generelle nedskrivninger,« fortæller investeringsdirektør Anders Stensbøl Christiansen.

Han og teamet har brugt en del tid på at analysere, hvad der var det bedste at gøre op til krigen. Og i Velliv besluttede man, at det var bedst at holde fast.

»Vi ville sikre os, at vi ikke overskred sanktioner. Desuden kunne et brandudsalg af de her russiske aktier til under markedsværdi ende med at berige personer, der er underlagt sanktioner,« siger investeringsdirektøren.

Derfor har Velliv heller ikke fortrudt, at man holdt fast i sin russiske eksponering.

»På nuværende tidspunkt havde det selvfølgelig været bedst ikke at have haft en eksponering overhovedet, men ved at sælge kunne aktiverne være havnet i de forkerte hænder,« mener Stensbøl Christiansen med henvisning til for eksempel russiske oligarker.

Også i PKA står man tilbage med tab på sine russiske investeringer.

Ved årets begyndelse havde PKA investeret lidt over en milliard kroner i russiske statsobligationer. På dagen krigen brød ud, lykkedes det PKA at komme af med obligationer for cirka 400 millioner kroner.

Resten nåede selskabet ikke at sælge.

»For nogle måneder siden var de her obligationer klassificeret på linje med danske og tyske statsobligationer. Og som mange andre troede vi ikke, at Rusland ville invadere Ukraine,« konstaterer PKAs investeringsdirektør, Michael Nellemann Pedersen, der ikke fortryder, at man ikke solgte ud tidligere.

»Jeg har været i det her game i mange år, og man kan ikke bruge fortrydelse til så meget. Det er sådan, det er.«

Tilbage har PKA obligationer for cirka 600 millioner kroner, som reelt står til nul kroner i dag.

Salg til oligarker?

Generelt er det lige nu umuligt for selskaberne at komme af med deres russiske aktier og obligationer. Det skyldes, at markederne i Rusland de seneste uger har været lukket for udenlandske investorer, mens nogle af aktiverne er underlagt sanktioner og derfor er indefrosset.

Og lige nu gør selskaberne sig en række etiske overvejelser i forhold til, om de vil sælge de resterende aktiver, når markedet engang genåbner.

I PKA har man tænkt sig at holde fast i sine resterende russiske obligationer.

»Ellers ville der ske det, at obligationerne ville blive mere eller mindre foræret til indenlandske investorer, som for eksempel oligarker. Det har vi ingen interesse i,« siger Michael Nellemann Pedersen.

Trods Vellivs opmærksomhed på oligarkernes massive ejerskab af russiske aktiver har Anders Stensbøl Christiansen alligevel planer om at komme af med de 500 millioner kroner, man fortsat har placeret i landet.

»Vi vil langsomt begynde at finde ud af, om det er muligt at komme ud af ejerskabet til reelle værdier og sikre, at de havner på de rigtige hænder,« siger han.

Men er det muligt at sikre?

»Det vil vi se ind i på den anden side, men jeg ser ikke, at markedet åbner inden for den nærmeste fremtid.«

Også Industriens Pension og AkademikerPension har planer om at komme af med resten af deres russiske aktiver, så snart det bliver muligt.

Investeringschef Anders Schelde erkender, at det altid er en risiko, at den næste ejer er mindre ansvarlig end en selv.

»Men hvis alternativet er ikke at sælge, så vil det jo betyde, at vi ikke kan overholde vores egen ansvarlighedspolitik. Man gør ikke altid livet lettere for sig selv, hvis man ønsker at være en ansvarlig investor. Men forhåbentlig kan man gøre forskel i ny og næ,« siger han.

Pres på Rusland

I PFA solgte man allerede sine russiske aktier i 2018 og russiske statsobligationer i 2020. Selskabet vurderer, at det har sparet PFAs opsparere for et tab på 735 millioner kroner.

Netop aktierne blev solgt, da et bundt russiske oligarker og deres selskaber røg på det amerikanske finansministeriums sanktionsliste i foråret 2018.

»Krigen har i hvert fald ikke fået os til at omgøre beslutningen. Lidt granuleret sagt har det nok bekræftet os i den,« fortæller investeringsdirektør Kasper A. Lorenzen.

I PFA har man nu for omkring 80 millioner kroner russiske virksomhedsobligationer tilbage, der ikke er solgt. Dem tøver investeringsdirektøren dog ikke med at sælge, så snart det bliver muligt.

Han mener, at det lægger pres på Rusland, hvis samtlige investorer vælger at sælge ud af deres aktiver.

»Hvis alle, der har for eksempel russiske statsobligationer, dumper dem, presser man jo russisk økonomi. Så jeg synes ikke, man skal have dårlig samvittighed af etiske årsager.«