Lange køer ved hæveautomaterne. Et ulmende kollaps i rublen. Banker, der er tæt på at krakke. Og en fordobling af renten.
Vestens sanktioner mod Rusland kan allerede mærkes i landet og frygtes at føre til recession, hyperinflation, høj arbejdsløshed og i yderste konsekvens en intern finanskrise.
Efter at have startet med en mindre runde sanktioner i torsdags kom EU, USA, Storbritannien og Canada over weekenden ud med nye tiltag, der effektivt isolerer Rusland fra de globale finansmarkeder og voldsomt svækker landets handelsmuligheder.
»Vi får en økonomisk krise i Rusland. Du har kombinationen af usikkerhed, faldet i handlen med udlandet, højere inflation, der kommer til at spise af folks købekraft, så privatforbruget bliver tynget, og du har en højere rente. Det kommer til at få en effekt i form af en krise derovre,« siger Jakob Ekholdt Christensen, chefanalytiker hos Danske Bank.
»Usikkerheden i morges og over weekenden var uhyggelig stor, og det er jo ikke for sjov, når vi ser, at folk står i kø nede ved pengeautomaterne. De er meget nervøse,« tilføjer han.
Den hårdtslående sanktionscocktail
Det er særligt to elementer ved de nye sanktioner, der forventes at bringe den russiske økonomi i knæ. For det første udelukkelsen af en række russiske banker fra det såkaldte SWIFT-system, der er rygraden i gnidningsfrie pengeoverførsler mellem lande. Uden SWIFT er det praktisk talt umuligt for russiske virksomheder at handle med udlandet.
I hvert fald hvis de gerne vil have betaling for deres varer.
Og for det andet indefrysningen af den russiske centralbanks aktiver i udlandet. Det betyder, at dele af centralbankens over 600 milliarder dollar store krigskasse stort set er sat ud af spil i tilfælde af en bankkrise eller et kollaps i valutaen.
Kombinationen af de to ting forventes at ramme ekstra hårdt. Bankerne risikerer at løbe tør for likviditet, fordi der opstår usikkerhed, og de ikke kan modtage penge fra udlandet. Og centralbanken kan ikke redde bankerne gennem støttepakker, fordi den ikke har adgang til udenlandsk valuta, og rublen næsten er værdiløs.
»Det her er stort,« siger Fawad Razaqzada, markedsanalytiker hos ThinkMarkets i London.
»At sanktionere den russiske centralbank er et modigt træk. Selvom centralbanken har en stor valutabeholdning, kan den meget hurtigt forsvinde, hvis den skal kæmpe imod rublens nedtur ved at sælge sine dollar og andre udenlandske valutaer, den har i sine reserver. Rublen kommer til at kollapse, hvis centralbanken løber tør for fremmed valuta,« tilføjer han.
Når et lands valuta er under pres, kan centralbanken gøre to ting: Sætte renten op – hvilket ikke altid er ønskeligt – eller sælge ud af sine valutareserver og opkøbe sin egen valuta. Det er blandt andet det, Danmarks Nationalbank gør, hvis kronen er under pres og er ved at falde ud af fastkursen over for euroen. Ved at sælge euro og købe kroner – eller i Ruslands tilfælde sælge dollar og købe rubler – styrker man sin egen valuta.
Frygten for både en bankkrise og en nedsmeltning i rublen var allerede tydelig søndag og mandag. Over weekenden skyndte mange russere sig at hæve dollar og euro for at undgå, at deres opsparinger bliver udhulet af en svagere rubel. Flere måtte dog ifølge internationale medier gå forgæves, og der er meldinger om, at mange banker og hæveautomater er løbet tør for fremmed valuta.
Mandag morgen dykkede rublen på et tidspunkt 30 procent mod dollaren, så den ramte sin laveste kurs nogensinde. Det fik med det samme Central Bank of Russia til at sætte renten op til 20 procent fra 9,5 procent, hvilket afværgede det værste fald. Sidst på mandagen var rublen »kun« nede med 16 procent mod dollaren.
»Centralbanken forsøger at dæmme op for flugten ud af rubler og har gjort det mere attraktivt at lade pengene stå i banken ved at hæve renten til 20 procent,« forklarer Jakob Ekholdt Christensen fra Danske Bank.
»Og nu er det jo ikke hele valutareserven, der er blevet indefrosset, kun den del i udlandet, og Rusland har stadig penge på kistebunden. Så jeg tror godt, at de kan understøtte banksektoren til en vis grad. Men det er klart, at hvis denne her panik fortsætter i forhold til, at folk vil have vekslet om til dollar, og situationen ikke stabiliserer sig, så kan det hurtigt komme ud af kontrol for dem,« tilføjer han.
Bankerne under pres
I hvert fald én russisk bank er allerede kommet under massivt pres, efter at sanktionerne blev offentliggjort. Det europæiske datterselskab af Sberbank, Ruslands største bank, er ifølge Den Europæiske Centralbank (ECB) så hårdt presset på sin likviditet, at den er tæt på at krakke. Det sker, fordi kunderne over de seneste dage er begyndt at hæve deres indeståender, hvilket er et af de første tegn på et stormløb mod bankerne.
Aktiekursen for Sberbank of Russia dykkede 71 procent på børsen i London i løbet af mandag. Der var ingen handel på børsen i Moskva mandag og derfor ingen mulighed for at se, hvordan de russiske aktier klarede sig på deres hjemmemarked.
Siden midten af februar er det russiske MOEX-indeks dykket over 30 procent på grund af usikkerhed om krigen mod Ukraine. Udover at holde børsen lukket mandag meddelte centralbanken også, at udlændinge ikke kan sælge deres russiske investeringer, hvilket ses som et modsvar på Vestens restriktioner.
Peter Garnry, chef for aktiestrategi i Saxo Bank, forklarer, at det er uklart, hvornår børsen åbner i Rusland, og der igen kan handles russiske aktier.
»Det er en bevidst taktik for at reducere presset på russiske aktiver. For eksempel har Norges oliefond sagt, at den gerne vil sælge alle sine russiske investeringer, men det kan den ikke, så længe børsen er lukket. Så Rusland gør, hvad de kan for at forhindre, at folk sælger ud af deres aktiver,« siger han.
Ruslands fordel
Både Jakob Ekholdt Christensen fra Danske Bank og James Athey, investeringsdirektør hos Abrdn – tidligere Standard Life Aberdeen – maner dog til besindighed i forhold til risikoen for en voldsom krise i Rusland, herunder en større finanskrise.
Det skyldes primært, at Ruslands olie- og gaseksport ikke er underlagt Vestens sanktioner. Det giver Rusland to fordele. For det første kan landet stadig sælge olie og gas og den vej igennem modtage fremmed valuta. Og for det andet får Rusland stadig en indtægt, der kan holde gang i økonomien.
Rusland er en af verdens største producenter af olie og naturgas, og særligt Europa er afhængig af landets naturgas. Blandt andet får Tyskland 55 procent af sin naturgasimport fra Rusland.
»Det er tydeligt, at Storbritannien, USA og EU er meget tilbageholdende med at inkludere energisektoren i sanktionerne. Det er en svaghed for begge sider,« siger James Athey.
»Det betyder, at selv denne runde af skrappe sanktioner stadig ikke trænger ind i hjertet af den russiske økonomi,« tilføjer han.
En boomerang
Aktieanalysechef i Sydbank Jakob Pedersen fremhæver, at Vestens sanktioner mod Rusland kan udløse sanktioner den modsatte vej, og de kan ramme den europæiske økonomi hårdt, hvis Putin vælger at hive det hårdeste våben frem.
»De økonomisk sanktioner er så omfattende og hårde, at Ruslands stop for eksport af gas og olie fremstår som næste drastiske sanktionsmulighed. Det vil kaste russisk økonomi ud i uoverskuelige problemer og formentlig blive en forløber for recession i Europa,« siger Jakob Pedersen.
Han fremhæver, at det ikke er særligt sandsynligt, at Putin vælger at lukke for olien og gassen, men i en krig er det ofte de usandsynlige scenarier, som ender med at blive til virkelighed.
»Hvis Vesten vælger at afstå fra militær indblanding, hvilket det stadig ser ud til, ser vi fortsat gode muligheder for, at krigen i Ukraine bliver noget, som investorerne lærer at leve med,« siger Jakob Pedersen.
Han understreger, at selv om krigen i Ukraine gør, at Den Europæiske Centralbank kommer til at udskyde en opstramning af pengepolitikken med en renteforhøjelse, så er de europæiske virksomheders muligheder for indtjening udfordret.
