Sanktioner sender russisk økonomi i frit fald: »Det gør vanvittigt ondt«

Det har været en begivenhedsrig morgen for den russiske økonomi. Møntenheden er styrtdykket, aktiemarkedet fuldstændig lukket ned og flere udenlandske virksomheder trækker sig nu fra landet, der har valgt at invadere Ukraine.

Krigen i Ukraine volder nu russisk økonomi enorme problemer. Christian Bruna/EPA/Ritzau Scanpix

Der er handlinger, og så er der konsekvenser. Og konsekvenserne kan mærkes på Ruslands økonomi her til morgen, efter flere sanktioner fra Europa og USA er trådt i kraft over weekenden.

Den russiske møntenhed, rublen, tog et dramatisk dyk natten til mandag med op til 40 procent over for den amerikanske dollar. En dollar køber nu 113 rubler, hvor man fredag kunne få 84 rubler for samme beløb. Derfra har man verden over ventet på, at det russiske aktiemarked åbnede op efter weekenden.

Det bliver dog ikke til noget endnu.

På grund af den aktuelle situation har den russiske centralbank besluttet ikke at åbne aktiemarkederne mandag. Åbningen var ellers var planlagt til klokken 8 dansk tid, hvilket i forvejen var en udskydelse på tre timer, skriver E24.

Det er endnu ikke klart, om Moskva-børsen åbner op for handel tirsdag.

»Det er en bevidst taktik for at reducere presset på russiske aktiver. For eksempel har Norges oliefond sagt, at man gerne vil sælge alle sine russiske investeringer, men det kan man ikke, så længe børsen er lukket. Så Rusland gør, hvad de kan for at forhindre, at folk sælger ud af deres aktiver,« siger Peter Garnry, der er chef for aktiestrategi i Saxo Bank, til Berlingske.

Centralbanken har derudover hævet den ledende rente fra 9,5 procent til 20 procent i et forsøg på at holde inflationen i ro, skriver Ritzau.

Det er ifølge Sydbanks cheføkonom, Søren Kristensen, et udtryk for, at sanktionerne virker efter hensigten.

»Det gør vanvittigt ondt på den russiske økonomi. Det er ikke hverdagskost, når rublen falder så kraftigt, og vi ser, at man hæver renten med 10 procentpoint. Det er en økonomi, der er hårdt ramt lige nu,« siger han til Ritzau.

Virksomheder sætter foden ned

Nu mærker Rusland også konsekvenserne fra flere udenlandske virksomheder.

AB Volvo har besluttet at stoppe al produktion og drift i Rusland – fremstilling, salg og service, skriver Göteborgs-Posten.

Ifølge selskabets pressechef, Claes Eliasson, handler det ikke om økonomiske overvejelser, men om den militære konflikt. Beslutningen er truffet efter en vurdering af den samlede sikkerhedssituation, sanktionerne, der er indført, samt de eksportkontrolregler, selskabet nu må forholde til sig.

Meddelelsen om at stoppe driften i Rusland kommer få dage efter, at en af Volvos underleverandører, Nordiq, nægtede at levere komponenter til den russiske fabrik i byen Kaluga.

Det norske energiselskab Equinor, tidligere Statoil, trækker sig også ud af Rusland efter 30 år. Det skriver erhvervsmediet E24.

I 2012 indgik selskabet en samarbejdsaftale med det russiske olie- og gasselskab Rosneft, der er 40 procent statsejet, og som ledes af en af Putins nærmeste, Igor Setsjin.

»Vi er dybt bekymrede over invasionen af Ukraine. Den repræsenterer et forfærdeligt tilbageslag for verden, og vore tanker går til alle dem, der lider som følge af det militære angreb,« siger Anders Opedal, koncernchef i Equinor.

Selskabet vil afbryde nye investeringer i Rusland og indlede planlægningen af tilbagetrækningen fra joint ventures i landet.

Tidligere annoncerede det britiske olieselskab BP, at de ville af med deres store aktiepost i det russiske gasselskab Gazprom. De står nu til en ordentlig økonomisk lussing. Noget tyder på, at det er svært at finde købere til deres andel.

Kursen i London styrtdykker og er langt fra den værdi, aktieposten havde for bare få dage siden. Gazprom-aktien i London falder med 46 procent lige nu.

Alt tyder også på, at Vesten gør, hvad de kan for at blive uafhængige af den russiske gas. Ørsteds aktie har været i frit fald siden august, mens Vestas-aktien har tabt stor værdi siden november. Men torsdag, da Rusland invaderede Ukraine, steg begge aktier markant på grund af frygten for, at der kunne opstå problemer med levering af naturgas: Hvis ikke russisk naturgas, så gerne dansk vind.

Også mandag har situationen påvirket Ørsteds og Vestas aktier. De er steget med henholdsvis 8,92 og 10,66 procent.

Ørsted indledte dog dagen i rødt, idet aktien faldt med omkring to procent. Det skete efter weekendens interview med Ørsteds topchef, Mads Nipper, der fortalte, at Ørsted vil risikere at blive smadret, hvis man trækker sig fra kontrakten med det russiske gasselskab Gazprom.