Ørsted-topchef taler ud om at lægge milliarder hos Putins Gazprom: »Det er en absurd situation«

Ørsted er frem til udgangen af 2030 forpligtet til at købe store mængder gas af russiske Gazprom med tætte forbindelser til Vladimir Putin. Lukker topchef Mads Nipper egenhændigt for hanen, risikerer han at smadre den danske energikæmpe uden at ramme den russiske krigsmaskine, fortæller direktøren.

Ørsteds administrerende direktør, Mads Nipper, er havnet i en svær situation grundet en gammel kontrakt med russiske Gazprom om at købe store mængder af Putins gas frem til udgangen af 2030. Hans jurister har været i alle afkroge af kontrakten, siden Rusland torsdag angreb Ukraine. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det har vakt stor furore, at den danske energikæmpe Ørsted – med staten som hovedejer – har tænkt sig at fortsætte frem til udgangen af 2030 med at købe store mængder naturgas af russiske Gazprom med tætte forbindelser til den russiske præsident, Vladimir Putin.

Uanset at Rusland med invasionen af Ukraine har indledt en krig i Europa, lød det lørdag fra Ørsted, at de slet ikke kan rive kontrakten med Gazprom, som har eneret på produktion og eksport af russisk gas, over.

Efter i første omgang at have afvist at stille op til interview med Berlingske, har Ørsted-topchef Mads Nipper ombestemt sig.

For det første er mængden af gas på kontrakten så stor, at det er et væsentlig anliggende for hele Danmarks energiforsyning. Derfor mener topchefen ikke, at det er noget, et kommercielt selskab selv bør tage stilling til. I stedet bør det være en politisk beslutning eksempelvis på EU-plan at forbyde import af russisk gas til EU.

For det andet vil det ikke nytte noget, at Ørsted selvstændigt bryder kontrakten, da Danmark blot vil ende med at købe mere af den nødvendige naturgas fra andre udbydere, hvor den alligevel stammer fra Rusland og Gazprom.

Og for det tredje lyder det, at det risikerer at smadre selve Ørsted, hvis selskabet på det nuværende grundlag flår kontrakten over.

»Selv hvis vi kunne bryde den kontrakt, ville det ikke have nogen stor effekt. Det har med al sandsynlighed ingen effekt overhovedet i forhold til det, man gerne vil opnå. Den eneste måde at ramme Rusland på, hvilket vi helhjertet bakker op om, er en orkesteret indsats som lukker både energi- og pengestrømme ned,« siger Mads Nipper.

Har truffet flere beslutninger

Topchefen er ked af, hvis nogen har fået en opfattelse af, at Ørsted »padler videre, som om intet er hændt«.

Ørsted har allerede sikret sig, at intet af den biomasse, man bruger, samt intet af det kul, Ørsted bruger til sit sidste eksisterende kulkraftværk, kan komme fra Rusland. Man er stoppet med al anden handel af strøm og energi med russiske selskaber. Og man aftager kun den minimale mængde gas på kontrakten med Gazprom, som man er kontraktuelt forpligtet til.

»Vi har gjort alt, man som normal virksomhed kan gøre. Men vi har bare en ekstra dimension, som er radikalt anderledes end at flå russisk vodka og kaviar af hylderne. Det, at afbryde en meget stor del af al den gas, der flyder til Danmark, mener vi fra vores side er så stor en samfundsmæssig beslutning, at den hverken kan eller skal træffes af et kommercielt selskab,« siger Mads Nipper.

Der ligger normalt force majeure-klausuler i kontrakter i tilfælde af eksempelvis krig. Står det fuldstændig fast, at I ikke har noget juridisk grundlag for at komme ud af Gazprom-kontrakten?

»Det korte svar er ja. Vores jurister har været overalt i den kontrakt de sidste dage. Der er bygget de normale klausuler ind, men på den måde, de nuværende sanktioner udfolder sig de pågældende steder, hvor de bliver indført, er det ikke noget, som kan aktivere de klausuler.«

Ville du som topchef for Ørsted rive kontrakten over, hvis du havde muligheden for det?

»Ja.«

Kunne smadre Ørsted

Gazprom-aftalen stammer fra 2006 og betyder, at det russiske selskab kan levere op til i alt to milliarder kubikmeter gas om året til Ørsted.

Tidligere har Gazprom oplyst, at man i 2016 leverede 1,75 milliarder kubikmeter gas på kontrakten, svarende til cirka 70 procent af det daværende årlige danske forbrug. En stor del af den russiske gas sælger Ørsted videre til andre lande.

Hvor meget gas købte I på kontrakten sidste år, og hvor meget regner I med at købe i år?

»Jeg ville ønske, jeg kunne svare præcist. Men på grund af vores position på det danske marked må vi af konkurrenceretlige årsager simpelthen ikke give detaljerede oplysninger. Men langt, langt hovedparten af den gas, der importeres til Danmark fra Tyskland i øjeblikket, er på vores Gazprom-kontrakt,« siger Mads Nipper.

Hvad betalte I Gazprom sidste år, og hvor meget forventer I at betale dem i år?

»Det bliver samme svar. Vi kunne i en helt ekstraordinær situation vælge af blæse på fortroligheden i en kontrakt, men det risikerer simpelthen at være konkurrenceforvridende i et marked, hvor vi sidder på så stor en andel.«

I tjente i alt 1,8 milliarder kroner i 2021 på at handle med gas, hvilket var 1,4 milliarder kroner mere end i 2020. Jeg går ud fra, Gazprom-kontrakten er en del af det tal?

»Det er korrekt. Der var nogle helt særlige omstændigheder i vores gasforretning i 2021. Under normale omstændigheder vil man slet ikke lægge mærke til indtjeningen fra den gasforretningen i det store billede. I virkeligheden ville vi helst være fri for at have en gasforretning. Vi opererer den frem til 2030, fordi vi er bundet til det. Tidsrammen handler om, at Gazprom-kontrakten blev lavet på et tidspunkt i 2006, hvor man troede, at Danmark ville løbe tør for gas i 2012. Derfor var der et stort politisk pres for at lave den både meget lang og uopsigelig.«

Lørdag aften sagde du på tv, at det kunne få potentielt uoverskuelige konsekvenser for jer at bryde kontrakten – hvad er det for uoverskuelige konsekvenser?

»Om så vi de næste ti år ikke tjente en krone i vores gasforretning, ville det ikke være noget problem. Jeg forstår sådan set godt, at man kan spørge, hvorfor vi overhovedet vælger at opretholde nogen som helst aftale med en russisk enhed. Sagen er, at kontrakten er dækket under international lov. Der kan ske det, at vi havner i en retssal, hvor vi risikerer at blive pålagt at betale det fulde beløb for gassen i kontrakten, uanset om vi så nægter at modtage den. Hvilket over ti år ville blive et stort tocifret milliardbeløb, som kunne smadre Ørsted.«

Når du snakker om jura og ubrydelige kontrakter, snakker du ligesom ind i noget, der hører en normal verden til, hvor alle er enige om spillereglerne. Vladimir Putin har med al tydelighed vist, at Rusland er bedøvende ligeglad med enhver gængs spilleregel i sin invasion af Ukraine. Er vi ikke langt forbi stålfast at gå op i at håndhæve, hvad der eventuelt står i en kontrakt med Ruslands måske vigtigste statsejede selskab?

»Det korte svar er, at det ville vi elske, vi kunne sige. Men vi kan ikke bare sige, at det blæser vi på. Det er international lov i et andet land, som dækker denne kontrakt. Men tillad mig at pointere, at vores allervigtigste grund er, at selv hvis vi kunne, selv hvis vi gik direkte ind i de potentielt uoverskuelige konsekvenser, ville det ikke betyde noget for Putins eksport af gas, så længe der ikke er indført sanktioner mod den.«

»Gazprom ville bare kunne flyde det ind et andet sted i det europæiske marked, hvor gassen kunne blive endnu dyrere og Rusland kunne ende med endnu flere penge. Vi er mindst lige så oprevet over den her forbandede krig, som alle andre. Men medmindre sanktionerne kommer, ender pengene i russernes lomme. Flåede vi kontrakten over, påtog os risikoen og valgte at satse på, at retssagen ikke ville være ødelæggende for Ørsted, ville det stadig ingen betydning have. Og det er enormt frustrerende.«

Du siger, at pengene uanset ville havne i Rusland. Det anfægter jeg ikke. Men forskellen vil jo være, at pengene ikke ville lande i Gazproms kasse fra Ørsted. Hvis de op til to milliarder kubikmeter gas om året, I køber fra Gazprom, skulle erstattes, skal en anden virksomhed i EU i den nuværende situation enten begynde at købe mere gas på en eksisterende kontrakt eller skrive en ny på en tilsvarende mængde. Det kunne vel være et stærkt statement fra en dansk virksomhed helt principielt at sige, at »Ørsted uanset hvad er færdig med at finansiere Gazprom og dermed Putin«?

»Det ville det være. Men det ville være uden effekt. Det kunne pudse vores glorie, og så kunne vi potentielt føle os godt tilpas og sige, at nu har vi i hvert fald ikke noget at gøre med det mere. Med risiko for bagefter at blive tvunget tilbage i aftalen efter en retssag. Men med al sandsynlighed ville det ingen effekt have på mængden af russisk gas i hverken det europæiske eller danske system. Samtidig ville vi så skulle hente meget mere gas i det likvide marked, som ville komme under pres. Det er ikke sikkert, vi ville kunne få så meget gas. Pludselig ville en kommerciel virksomhed have truffet en beslutning med meget store samfundsmæssige konsekvenser.«

Men selv hvis man forstår mekanismerne er det jo ikke svært at forstå, at folk kan blive oprevet over, at Ørsted med den danske stat i ryggen som ejer er med til at finansiere Putins krigsmaskine ved at sende penge i Gazproms kasse. Er det virkelig en acceptabel situation, at Danmarks store grønne energikæmpe skal være med til at finansiere, hvad end Putin finder på i næsten ti år?

»Jeg kan godt forstå, den her situation gør folk oprevede. Faktum er, at så længe Danmark bruger så store mængder gas, som vi gør – og der ikke er indført forbud mod import af russisk gas til EU – så er Danmark med til at finansiere Putins krigsmaskineri. Punktum. Det er det, som er vores pointe. Vi er så dem, der står med en kontrakt, vi helst havde været foruden, og som – hvis vi flår den over – kan være ødelæggende for os og uden effekt i det store billede. Det er en absurd situation. Samtidig er vi måske det selskab i verden, der har gjort mest for at gøre verden mere uafhængig af fossile brændsler, hvilket bare gør situationen endnu mere absurd. Før vi i Danmark stopper med at bruge gas, er der ikke et scenario, hvor danske gasforbrugere ikke er med til at finansiere Putins krigsmaskineri. Medmindre man altså går ind og sanktionerer importen af russisk gas. Hvilket vi bakker helhjertet op, hvis det sker.«

Bør de europæiske politikere forbyde import af russisk gas til EU?

»Man bør tage alle de tiltag, som er nødvendige for, at Rusland kommer i problemer. Det her vil givetvis være et kraftigt virkemiddel. Vi tør ikke vurdere, hvor på skalaen det ligger i forhold til andre ting. Men hvis gas vurderes til at ramme hårdt, og man beslutter sig for sanktioner, så følger vi dem ikke bare. Så bakker vi dem fuldt op,« siger Mads Nipper.

Partier vil have dansk forbud

En mulighed, som søndag kom på bordet fra særlig Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti, er simpelthen at lave et nationalt dansk forbud mod at købe gas af Rusland. På den måde vil man effektuere en force majeure-situation for Ørsted, som vil kunne rive Gazprom-kontrakten over. Enhedslistens udenrigsordfører Eva Flyvholm udtaler:

»Der er en fuldstændig uacceptabel situation, at Ørsted med staten i ryggen som ejer er med til at finansiere Putin. Putins invasion af Ukraine er så brutal og uacceptabel, at vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at stoppe. Og danske skattekroner skal på ingen som helst måde ende i lommerne på Putin og hans gasselskab og bruges i en beskidt krig. Det skal der lukkes totalt ned for.«

Samtidig anerkender Enhedslisten, at så længe der kun er tale om et nationalt forbud, risikerer der fortsat at blive importeret lige så meget russisk gas til EU. Men pengene vil altså ikke flyde fra Ørsted til Gazprom.

»Hvis det vurderes af de danske politikere som noget, der kan ende med at lægge så meget pres på Rusland, at de synes, det er den rigtige afvejning holdt op mod implikationerne for det danske samfund, vil vi absolut bakke det op. Så er vi i vores gode ret til at hævde force majeure på kontrakten. Men vi håber, hvis det sker, at sanktionerne bliver på EU-plan, da det vil ramme Rusland langt hårdere,« siger Mads Nipper.