Danske Banks kriminelle kunder vækker afsky: »Det er iøjnefaldende, hvor gennemført rådne kundetyper, man har haft i den filial«

Narkokarteller og terrororganisationer. Kæmpe læk afslører nye detaljer om Danske Banks estiske portefølje. Politikere er forargede, men efter flere år med stramninger er hvidvaskloven hård nok, mener de.

Erhvervsordførerne Hans Kristian Skibby (tv.) og Torsten Schack Pedersen (th.) har fulgt Danske Banks hvidvasksag tæt i årevis. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Politikere fra begge sider af det politiske spektrum er ikke færdige med at ryste på hovederne af forholdene i Danske Banks nu lukkede estiske filial.

Nye oplysninger viser, at kundekartoteket i bankens nu lukkede portefølje af udenlandske kunder omfattede selskaber, der udvekslede penge med globale hvidvasknetværk og organiserede kriminelle.

»Man burde ikke længere blive overrasket over denne sag, for vi ved godt, det er en af de mest vanvittige hvidvasksager i verdenshistorien. Men alligevel bliver der hele tiden skrællet nye lag af, der overrasker negativt,« siger SFs erhvervsordfører Lisbeth Bech-Nielsen.

»Det er iøjnefaldende, hvor gennemført rådne kundetyper, man har haft i den filial. Det viser, hvor korrupt og lemfældigt, den filial har fungeret,« siger Lisbeth Bech-Nielsen.

Som erhvervsordfører han hun fulgt hvidvasksagen fra begyndelsen i 2017, da Berlingske kunne bringe de første afsløringer af mistænkelige forhold i Danske Bank Estland. Det samme har Dansk Folkepartis erhvervsordfører, Hans Kristian Skibby:

»Vi får desværre bekræftet alt det, vi frygtede. Man får syn for sagen. Der er al-Qaeda, mafiaen og hele dynen,« siger han.

»Det illustrerer, at det har været bydende nødvendigt at stille større krav til de her virksomheder og få etableret et mere stabilt tilsyn,« siger Hans Kristian Skibby.

Slet intet kompas

Berlingske kunne sammen med medier verden over søndag afsløre, at kunder i den estiske filial blandt andet var forbundet til kriminelle organisationer såsom Khanani-hvidvasknetværket, der hvidvaskede penge for terrororganisationer og narkokarteller, og mafiaorganisationen Brothers Circle med tråde til Rusland og Østeuropa. Også selskaber tilknyttet en ukrainsk våbensmugler var at finde i kundekartoteket.

Venstres erhvervsordfører, Torsten Schack Pedersen, kalder forholdene i banken for »dybt, dybt kritisable.«

»Det har jo været helt ekstremt, det kan næsten ikke bliver værre. Det har jo ikke bare været nogen, der skulle hive nogle penge ud af et skattely. Det er jo penge, der kommer fra de allerværste forbrydelser, man kan forestille sig,« siger han.

Orla Hav (S), erhvervsordfører

»Når man lægger moralen på hylden, er der jo slet ikke noget kompas i forhold til at leve op til den samfundskontrakt, som vi mener er en del af banksektorens formål.«


»Det understreger jo bare, at det var helt galt, det der foregik. Nu får vi så sat navne på nogle at dem, der står bag. Det viser, at der ikke har været kontrol med noget som helst. For det lyder som om, at det burde have været ret let at se, at der var noget at komme efter.«

Socialdemokraternes erhvervsordfører, Orla Hav, mener, at denne slags kunder burde have fået alle »klokker, blink og sirener« til at lyde i banken.

»Jeg synes, det er forkasteligt. Når man lægger moralen på hylden, er der jo slet ikke noget kompas i forhold til at leve op til den samfundskontrakt, som vi mener er en del af banksektorens formål,« siger Orla Hav, der mener, at det eneste forsonende er, at Danske Bank sværger at have lagt den slags kunder bag sig.

Regler strammet flere gange

Siden Berlingskes første afsløringer af hvidvasksagen i Danske Bank for tre år siden har politiske flertal strammet hvidvaskreglerne flere gange. Det har blandt andet fået sektoren til at pege på, at reglerne nu er blevet for rigide. Ordførerne mener dog heller ikke, at de nye oplysninger kalder på flere stramninger.

»Jeg føler mig overbevist om, at vi i Danmark er, hvor vi skal være i forhold til de danske banker og deres udenlandske filialer,« siger Hans Kristian Skibby.

»Men i forhold til den internationale banksektor er jeg da stadig bekymret. Har eksempelvis de østeuropæiske tilsynsmyndigheder kompetencerne til at opdage hvidvask og den økonomiske ballast til at sikre, at deres ansatte ikke modtager bestikkelse? Her er jeg bange for, at vi ikke er i mål. Når det gælder grænseoverskridende kriminalitet, giver det god mening at have et stærkt fælleseuropæisk samarbejde,« siger DFs erhvervsordfører.

SFs Lisbeth Bech-Nielsen vil heller ikke umiddelbart varsle flere stramninger.

»Det er slet ikke sikkert, at der er brug for mere lovgivning, men jeg vil ikke lægge hovedet på blokken og sige, at der ikke kommer flere ændringer. Vi har været skrappe, men det har været nødvendigt, og vi skal hele tiden sikre os, at den nye lovgivning vil kunne indfange sådanne sager i fremtiden,« siger hun.