Selv om Danske Bank var klar over, at banken ikke havde styr på hvidvaskreglerne, tog det op til halvandet år at få smidt de mistænkelige kunder i storbankens estiske filial på porten. Samtidig fossede penge fra regimet i Aserbajdsjan uhindret gennem banken.
Det er uforståeligt lang tid, lyder det nu fra flere sider, mens erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) siger, at »banken har groft forsømt sit ledelsesansvar«.
Berlingske afslørede mandag, hvordan 18 milliarder kr. mellem 2012 og 2014 strømmede gennem fire konti i Danske Bank Estland, der i virkeligheden har været kontrolleret af det brutale regime i Aserbajdsjan.
Modtagerne af nogle af pengene har bl.a. været europæiske politikere, der offentligt har forsvaret regimet, som ellers er kritiseret af menneskerettighedsorganisationer for grove overgreb på kritikere.
Sagen kommer i kølvandet på en anden sag fra samme periode: I foråret kunne Berlingske afsløre, at milliarder fra det østeuropæiske land Moldova var strømmet igennem andre konti i banken i samme periode. I begge sager er hvidvaskreglerne ifølge eksperter blevet brudt groft.
Bankens chefjurist, Flemming Pristed, forklarer i et skriftligt svar, at man først for alvor blev bekendt med problemerne i 2014.
»Helt generelt kan vi sige, at vi i 2014 konstaterer, at vores kontroller og rutiner til at forhindre, at vi bliver misbrugt til hvidvask i Estland, ikke er gode nok. Herefter begynder vi at lukke ned for de kundeforhold, der ikke kan dokumentere en legitim årsag til at være kunde i vores estiske forretning.«
Men selv om banken altså allerede i 2014 er bekendt med forholdene, går der mange måneder med oprydningen:
»Det er et arbejde, der foregår over en periode på cirka halvandet år og er helt afsluttet i 2015. Set i bakspejlet ville vi gerne have gjort det hurtigere,« skriver Flemming Pristed.
Berlingske er i besiddelse af banktransaktioner ind og ud af de fire konti frem til 31. december 2014. På intet tidspunkt er der tegn på, at pengestrømmen bremses eller mindskes eller på nogen måde møder kritiske spørgsmålstegn fra Danske Bank.
Ifølge Lars Krull, seniorrådgiver og bankekspert ved Aalborg Universitet, er bankens reaktionstid »mildest talt ikke imponerende.«
»Især ikke når vi ved, at banken allerede i 2013 havde mistanke om det,« siger Lars Krull med henvisning til, at banken allerede i foråret 2013 var advaret om mulige problemer med hvidvaskreglerne i den estiske filial.
Berlingske kunne tidligere i år referere fra en intern mail i banken, hvor en chef for hvidvaskafdelingen så tidligt som i foråret 2013 advarede direktionen om problemer med mistænkelige kunder i Estland.
»Hvis banken havde villet, kunne de have lukket de her konti ned fra den ene dag til den anden. Ved førstehjælp skal man standse ulykken med det samme. Det samme burde man have gjort her. Det er besynderligt, at det skal tage to år,« siger Lars Krull.
Hvor Moldova-sagen omfattede samlet syv milliarder kr., drejer Aserbajdsjan-sagen sig om omkring 18 milliarder kr. Med andre ord er der i bare disse to sager fosset 25 milliarder kr. gennem Danske Banks estiske filial, som banken ikke har kontrolleret tilstrækkeligt i henhold til hvidvaskreglerne.
Erhvervsministeren kritiserer nøleri
Jakob Dedenroth Bernhoft, ekspert i hvidvaskreglerne og direktør i Revisorjura.dk, har svært ved at forstå, at banken ikke opdagede problemerne tidligere og smed de mistænkelige kunder ud.
Han peger på flere mistænkelige forhold omkring de fire selskaber i Aserbajdsjan-sagen, der havde konti i Danske Bank: Blandt andet havde de adresse i tomme kontorhoteller i Storbritannien, aktiviteter i Aserbajdsjans hovedstad, og så var de på papiret ejet af lyssky selskaber i skattely.
»Havde banken bare gravet en smule ned i oplysningerne, ville man let kunne se, at det drejer sig om transaktioner gennem tomme selskaber, der kun har til formål at sløre store pengestrømme, så myndighederne ikke kan spore dem,« siger han.
Afsløringerne af hvidvask-sagen i Danske Bank har medført skarpe reaktioner på Christiansborg:
»Det er dybt kritisabelt, at banken endnu en gang ser ud til at været anvendt til hvidvask-formål. Det er et kæmpe svigt af bankens ledelse. Det er samtidig stærkt problematisk, at banken er så lang tid om at lukke ned og ikke får ryddet op med det samme,« siger erhvervsminister Brian Mikkelsen (K).
Formanden for Folketingets Erhvervsudvalg, Morten Bødskov (S), kalder Aserbajdsjan-sagen for »virkelig voldsom«:
»Det er et usædvanligt groft ledelsessvigt. Lovgivningen er meget klar på det her område,« siger Morten Bødskov.
Enhedslistens skatteordfører, Rune Lund, mener, at Danske Bank har ryddet op i den estiske filial i »snegletempo«.
»Ledelsens håndtering af sagen har været katastrofal, og jeg synes, at vi mangler, at Danske Banks topchef, Thomas Borgen, forklarer sig ordentligt. Bankens forklaringer hidtil har været utroværdige og halve,« siger Rune Lund.
Danske Bank har ikke ønsket at svare på uddybende spørgsmål.
