Diktaturet i Aserbajdsjan har mellem 2012 og 2014 sendt milliarder af kroner gennem fire konti i Danske Bank Estland og videre til bl.a. skattelyselskaber, europæiske politikere, lokale embedsfolk og forhandlere af luksusvarer. Kontiene tilhørte selskaberne Hilux Services LP, Polux Management LP, LCM Alliance LLP og Metastar Invest LLP. Berlingske er kommet i besiddelse af data om tusindvis af transaktioner ind og ud af de fire konti samt bankdokumenter om de fire selskaber. Materialet viser entydigt, at Danske Bank har brudt en lang række af de hvidvaskregler, der skal forhindre, at banker bliver misbrugt af kriminelle til hvidvask, fastslår ekspert i hvidvaskreglerne og direktør for firmaet Revisorjura.dk, Jakob Dedenroth Bernhoft, der har gennemgået materialet for Berlingske. Her er nogle af de faresignaler, banken overså:
Ejet af skattelyselskaber
I oprettelsesdokumenterne, underskrevet da de fire konti blev oprettet, fremgår det flere steder, at selskaberne er ejet af skattelyselskaber registreret på bl.a. de Britiske Jomfruøer og Marshall-øerne. De ultimative ejere er skjult, viser en hurtig søgning i flere selskabsregistre. Banken ved derfor ikke, hvem der reelt kontrollerer selskaberne. Det er brud på hvidvaskreglerne om, at banker skal kende deres kunder.
Stråmænd er direktører
Ifølge oprettelsesdokumenterne er virksomhedernes direktører aserbajdsjanske statsborgere, der er angivet med navne, telefonnumre og mailadresser fra gratis, russiske emailtjenester. Banken har imidlertid ikke umiddelbart dokumentation for, at de pågældende rent faktisk leder selskaberne. Selskaberne har ingen hjemmesider eller offentlige regnskaber, hvoraf ledelsen fremgår, og der er heller ikke vedlagt vedtægter for selskabet, der bl.a. kunne dokumentere, om direktøren måtte underskrive på vegne af selskabet. Berlingske og journalistorganisationen OCCRP har kontaktet de fire personer, der afviser at kende til selskabets drift eller ultimative ejere. Alt tyder på, at der er tale om tilfældige stråmænd. Banken burde have fremskaffet dokumentation for ledelsen og ejerforholdene.
Konstruktioner på tværs af grænser
Selskaberne er registreret i Storbritannien som såkaldte LP eller LLP-selskaber, der muliggør lav skattebetaling og fravalg af regnskaber. Disse meget anonymiserede selskabsformer ses af og til anvendt til illegale formål som skatteunddragelse og hvidvask. Samtidig har de fire selskaber aktiviteter på adresser i Aserbajdsjan, og endelig benytter de altså en dansk banks filial i Estland. Den samlede konstruktion er usædvanlig, og Danske Bank har ikke umiddelbart undersøgt, om der foreligger en forretningsmæssig begrundelse for det.
Pengestrømme fra et risikoland
Aserbajdsjan er berygtet for udbredt korruption og betegnes af bankerne selv som et højrisikoland for hvidvask af penge. Alligevel kommer størstedelen af indbetalingerne til de fire selskaber fra 2012 til 2014 fra konti i netop aserbajdsjanske banker, herunder i den statskontrollerede International Bank of Azerbaijan. Pengestrømmene er så store, at de kan aflæses i tal fra den estiske centralbank, hvilket indikerer, at pengestrømmene er usædvanlige.
Pengestrømmenes størrelse
Pengestrømmene gennem de fire konti er langt større end noteret i oprettelsesdokumenterne. Eksempelvis fremgår det, at selskabet Hilux forventer tre-seks indbetalinger om måneden på mellem 11 og 22 mio. kr. I virkeligheden viser summerne sig at være langt større: Da ind- og udbetalingerne er på deres højeste i 2013 og 2014, flyder der tocifrede millionbeløb ind og ud af kontiene – om dagen, vel at mærke. Dette burde bankens IT-systemer og ansatte have opsnappet. Alligevel fortsætter pengestrømmene uhindret.
Mystiske indbetalere
Pengene, der løber ind på de fire konti, kommer fra en lang række forskellige indbetalere. Mest iøjnefaldende er en række skattelyselskaber, hvor de reelle ejere er skjult og forretningsformålet uklart. Også den statsejede russiske våbenproducent Rosoboronexport samt ministerier og statsejede virksomheder på tværs af en stribe forskellige brancher i Aserbajdsjan sætter store summer ind. Dette stemmer dårligt overens med oplysningerne i bankens oprettelsesdokumenter, hvor der er angivet, at selskaberne handler med bl.a. fødevarer, råstoffer eller byggematerialer.
Mystiske modtagere
Der er store uoverensstemmelser mellem de oprindelige oplysninger om de fire selskaber – og så de faktiske modtagere af penge. Pengene går bl.a. til politikere, embedsmænd, mediefolk, kulturpersonligheder, skattelyselskaber, forhandlere af luksusvarer i hele Europa, en serbisk våbenproducent og en lang række skattelyselskaber med skjulte ejere. Altså langtfra gængse forretningspartnere for en forhandler af eksempelvis fødevarer eller byggeudstyr. Desuden ses ulogiske pengestrømme, hvor to selskaber dagligt sender beløb frem og tilbage mellem hinanden. Dette kunne en simpel overvågning af kontiene have opdaget.
Andre banker siger nej
En række overførsler ud af de fire konti bliver afvist af modtagerbankerne. Årsagerne er bl.a. angivet som »følsomme forhold« eller »interne politikker« hos modtagerbanken. Alt sammen tegn på, at modtagerbanken finder transaktionerne mistænkelige i forhold til hvidvaskreglerne og derfor – helt i overensstemmelse med reglerne – afviser at acceptere pengene. Pengene sendes retur fra bl.a. Deutsche Bank og Emirates NBD Bank, der altså tvivler på, at pengene fra Danske Bank er rene. Dette burde have været en klar advarsel til Danske Bank.