Dansk minibørs har været dyr for investorerne: »Der er rigtigt mange minusser«

Det har ikke været sjovt at købe aktier på First North i de senere år. Men en anden type selskaber kan måske være med til at løfte stemningen på den kritiserede danske minibørs.

De mindre aktier på First North har svært ved at levere stigende aktiekurser. Arkivfoto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen

Det har været dyrt at investere i aktier på den danske minibørs First North. Gang på gang er investorerne, der ofte er små private, blevet slemt skuffede. Nu siger en af First Norths største selskaber, at det muligvis ikke var den rigtige beslutning at vælge børsvejen for to år siden.

First North fik  for alvor et comeback i 2017, hvor en række nye mindre selskaber strømmede til minibørsen for at skaffe kapital. Men de 12 selskaber, som siden er blevet noteret, har haft blandet succes. Otte af dem er faldet, mens fire er steget, og samlet er markedværdien på de 12 selskaber faldet mere end 175 mio. kr. siden de nye aktier blev udbudt.

Et af de selskaber, som er gået på First North inden for de sidste to år, er delebilsvirksomheden GreenMobility, der siden har tabt 45 pct. af værdien.

»Ville jeg gøre det igen? Muligvis. Men der er rigtig mange minusser. Det er f.eks. irriterende, at selvom man gør det, man skal, er der alligevel pludselig en aktionær, som sælger ud. Det var i begyndelsen enormt frustrerende, at kursen faldt på sådan noget. Men jeg har lært, at gør vi det, som vi har lovet, skal jeg lade være med at tænke på aktiekursen,«  siger Henrik Isaksen, der er både stifter og adm. direktør i selskabet.

Lille interesse for aktierne

Fælles for mange af selskaberne på First North er, at de går på børsen uden de samme krav, som selskaberne på den »rigtige børs« er tvunget til at opfylde. Ved de senere års børsnoteringer af selskaber som Ørsted, Nets eller Netcompany har der været udformet store prospekter. Samtidig har investorerne bakket helt anderledes op om de store noteringer, og f.eks. er det nødvendigt, at den type aktier bliver overtegnet flere gange, før det overhovedet har været muligt at børsnotere dem. Men her adskiller First North-noteringerne sig væsentlig. Mange af dem er kun lige fuldtegnet, viser en gennemgang, når de bliver noteret. Og det er udtryk for, at der reelt er en ret lille interesse for aktierne

»Selskaber, som ikke har minimum 50 procents overtegning, vil få svært ved at honorere investorernes forventninger om en stigning på dag ét. En fuldtegning betyder, at aktien reelt ikke er udsolgt, fordi der er mange, som satser på, at der er færre aktier til salg, end der bliver udbudt,« siger Per Hansen, investeringsøkonom i Nordnet.

Ud af de seneste 12 danske First North-noteringer har kun fire haft en overtegning på over 50 pct.

»Når handlen går i gang, og der ikke er tilstrækkeligt med efterspørgsel, er der ingen rygrad til at holde aktiekursen,« siger Per Hansen.

Det er det lille rådgivningshus, Kapital Partner, som har stået for hovedparten af noteringerne på First North. Her oplyser partner Jesper Ilsøe til Berlingske, at han ikke har tid til at tale om kursudviklingen på First North.

Listen over selskaber, som ikke har levet op til forventningerne, er lang. Blandt dem er:

1) Conferize (minus 78 pct. siden noteringen): Selskabet er langt fra at blive den dominerende IT-platform og værktøj til brug før, under og efter konferencer, som der var planer om. For nylig forlod selskabets stifter og direktør Martin Ferro-Thomsen virksomheden.

2) NPInvestor (minus 74 pct.): Virksomheden, der har den tidligere IT-milliardær Erik Damgaard som storaktionær, havde fra begyndelsen store vanskeligheder med overhovedet at komme på børsen. Siden har selskabet nedjusteret flere gange og er nu i gang med en kapitalforhøjelse.

3) Happy Helper (minus 61 pct.): Allerede inden virksomheden gik på børsen, var flere iværksættere og investorer ude at kritisere prisen for virksomheden, der er en IT-platform for privat rengøringshjælp. Siden noteringen er kursen raslet ned.

4) Hypefactors (minus 43 pct.): Den risikofyldte softwarevirksomhed Hypefactors gik på børsen med revisoranmærkninger og masser af advarsler. Siden har selskabet ikke formået at overbevise investorerne om værdien at selskabets platform, der overvåger og prissætter PR.

De seneste noteringer er dog gået væsentligt bedre. Internetselskabet Seluxit og de to robotvirksomheder Scape Technologies og Odico har alle leveret plusser. Bedst er det gået for greentechvirksomheden Waturu, der udvikler nye vandteknologier, og som gik på børsen i maj. Den aktie er i siden steget mere end 300 pct.

Fælles for de nye på First North er, at det er mere traditionelle forretninger med fysiske produkter.

Komplekst

Carsten Borring, noteringschef på Nasdaq i København, som First North hører under, peger på, at de nye noteringer også har udbudt færre aktier.

»Én ting, der er fælles for de mindre aktier, er en lavere likviditet i handlen efter noteringen, hvilket i flere tilfælde hænger sammen med en stor hovedaktionær og deraf lavere free float. Vi har i de seneste noteringer set stigende aktiekurser efterfølgende, som måske kan hænge sammen med et lavere udbud. Det kan være én af forklaringer. Men det er komplekst at svare på, hvorfor nogle aktie stiger og andre falder,« siger Carsten Borring.

I Sverige er det på anden måde lykkes at få nye små selskaber inden på børsen. På den svenske minibørs-pendant blev der i 2018 noteret 24 selskaber. Her ligger flertallet – 13 selskaber – i dag over tegningskursen. Henrik Isaksen mener, at Danmark har meget at lære af Sverige – blandt andet at mobilisere en anden type investorer.

»Det undrer mig, at det kan lade sig gøre meget bedre i Sverige. Nasdaq i Danmark har måske ikke en helt så god kommunikation, og man er nok nødt til at træde lidt ud af sit paradigme og åbne op for, at der er andre investorer end de traditionelt gode gamle. Der er nogle mindre investorer, som man har været bedre til at aktivere i andre lande,« siger Isaksen.

Borring peger på, at svenskerne har en anden aktiekultur.

»Det har taget år at nå dertil, hvor vi er med First North Sverige i dag. Der er vi ikke endnu med den danske aktiekultur, men vi arbejder dag og nat på at skabe både en politisk og en folkelig forståelse for vigtigheden af investeringer i startups og SMVer,« siger Borring.

First North åbnede i Danmark i december 2005. Formålet var at tilbyde en platform til virksomheder, der ikke var store nok til en børsnotering på den rigtige børs. I begyndelsen strømmede selskaberne til, men mange af dem blev hurtigt ramt af økonomiske vanskeligheder. I årene efter finanskrisen var aktiviteten lav, indtil flere selskaber kom på fra 2017.