»Danmark har mistet en enestående købmand«

Lars Larsen matchede de største danske erhvervsikoner og skabte et dyneimperium på én og kun én evne: Fremragende købmandsskab

Peter Suppli Benson. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Ovenstående overskrift stammer fra den korte besked, som familien mandag morgen sendte ud, da Lars Larsen, hele Danmarks dynekonge, var død.

Sætningen er kort, men kan dårligt være mere rigtig.

For i en tid, hvor selv den mindste iværksætter kan score spalteplads og TV-tid – nogle gange, sågar inden man overhovedet har skabt et produkt – er det værd at hylde de sande helte, som ikke bare skaber et produkt, men snarere et helt imperium, et dyneimperium.

For det er sandheden om Lars Larsen, som gik bort tidligt mandag morgen.

Han var egentlig gardinmontør, men fik sit første lille gennembrud, da han købte et parti beskidte madrasser. Dem solgte han billigt til lokale kunder – og de stod nærmest i kø. Og nok var madrasserne billige, men Lars Larsen fik selvfølgelig en lille fortjeneste ud af handlen, præcis, som han har formået siden. Hellere sælge mange varer billigt, end få varer dyrt. Men glem aldrig at tjene lidt på alt, du sælger, var et slags mantra for ham.

På mange måder er Lars Larsen som født ud af en særlig dansk erhvervshistorik, hvor købmandsskabet står i centrum. Det blev Lars Larsen synonymet på, og han lagde ikke skjul på, at han var stolt af at være købmand.

Nu er Lars Larsen død. En mand, der endte som et forbillede for virkelyst i et land, hvor det at skabe noget og tjene gode penge undervejs alt for ofte bliver set ned på. Lars Larsen er formentlig sluppet for meget kritik, fordi han har været åben og kommunikerende undervejs – og i øvrigt altid har været villig til at bruge af sin formue, hvad enten det handlede om nye forretningseventyr, sponsorater af handicapidrætten eller investeringer i lokalområdet. Men det ville klæde os, hvis vi gav mere rum til at fejre dem, der tør satse og måske bliver rige undervejs.

Berlingske Business interviewede Lars Larsen i det sene forår. Det blev et fantastisk interview, skrevet af min kollega Jens Chr. Hansen. Set baglæns er det sandsynligt, at Lars Larsen allerede vidste, at han var syg. Måske var det derfor, at det virkede magtpåliggende for ham at få afleveret nogle budskaber – hvoraf flere står tydeligt tilbage, nu, hvor han er gået bort.

Tre budskaber står tilbage, når jeg nu genlæser interviewet. Vigtigst er, at man skal stole på sig selv og holde fast, hvis man får fat i noget, der virker. Så gælder det om at tro på projektet og aldrig, aldrig, læne sig tilbage og blive tilfreds.

Det andet budskab handlede om Danmark som erhvervsland. Når man er købmand som Lars Larsen, så går man op i at gøre en god handel og ikke betale for meget. Så man kunne have troet, at han mente Danmark var et dyrt og besværligt sted at drive forretning. Det var imidlertid slet ikke hans oplevelse. »Det er fantastisk at drive virksomhed i Danmark, et af de bedste steder overhovedet. Den danske model er uovertruffen. Danske virksomheder er samlet set blandt de lavest beskattede i Europa. Det er der ikke mange, der tænker over,« lød det fra købmanden.

Det tredje budskab handlede om at fejle, eller opleve fiaskoer. »Dem har jeg ikke haft nogen af, jeg kan i hvert fald ikke huske det«, lød det fra Lars Larsen. Og selv om vi nok kan finde enkelte små fejlslagne projekter undervejs i Larsens lange karriere som investor, så er det en central pointe. Videre, fremad, var vist dét, som Lars Larsen ville sige.

Tre ting, som jeg husker Lars Larsen for:

1 En af de gange, jeg mødte Lars Larsen, var på en møbelfabrik i Ho Chi Minh City i Vietnam. Vi havde ikke aftalt et interview på forhånd, og da jeg spurgte, gjorde han det klart, at han egentlig ikke gad, »men så lad os da gøre det«, lød det fra ham. Frem med Cecil-pakken, fyr på lighteren – og så flød interviewet ellers, som ville det aldrig få ende. For det var et kendetegn for Lars Larsen, at når han først gik i gang, så var der ikke meget, der kunne stoppe ham. Hverken som købmand, eller når han fik lov til at tale om den forretning, som han selv havde skabt – helt fra bunden.

2 Det var ikke mange andre end Lars Larsen, som var sluppet afsted med at udgive ikke bare en selvbiografi – men hele 2.435.530 eksemplarer, som blev hustandsomdelt i Danmark. Men det lykkedes for Lars Larsen, som samtidig fik smidt et godt dynetilbud ind i bogen, så der også kom lidt indjening ud af den. Man var vel købmand.

3  Lars Larsen var en superiværksætter, inden nogen endnu kendte begrebet. Først med Jysk-kæden, men siden også i form af utallige investeringer i alt fra golfbiler, golfbaner til et rejsebureau. Ikke alt lykkedes, men det var mindre vigtigt. Og centralt var, at det altid skete for egne penge, som Larsen selv havde tjent. Ingen skulle stå vrede tilbage.

Peter Suppli Benson er erhvervsredaktør på Berlingske