Businessupdate: Saxo-rigmand taber millioner på sin private ø

Berlingskes businessredaktion viser vejen til de vigtigste historier blandt dagens mange nyheder. Vi skal omkring rigmænd, journalistikkens fremtid, kviklån, mandehørm og grønne topbosser.

Kim Fournais ejer sin egen private ø, Vejrø. Solen skinner, men pengene fosser ud. Arkivfoto: Niels Ahlmann Olesen Fold sammen
Læs mere

God eftermiddag og velkommen til denne torsdag før grundlovsdag.  Her får du seneste nyt om det vigtigste i erhvervslivet og økonomien.

Vi starter på en lille ø i farvandet nord for Lolland.

Milliontab på Fournais' private ø siden 2005: Utilfredsstillende

Saxo Banks topchef og stifter, Kim Fournais, bliver ved med at tabe millioner på sin private ø, Vejrø. I 2019 mistede han 69,8 mio. kr. på sin ø mod et underskud på 16,5 mio. kr. i 2018. Og det er ikke første år med røde tal. Siden milliardæren købte øen i 2005 for 25 mio. kr., har der været røde tal på bundlinjen, skriver Børsen.

Kim Fournais har således brugt en formue på Vejrø. Øen er åben for lystsejlere og erhvervsledere, som skal fusionere virksomheder. Og de kan plukke mango og banan i væksthusene lidt endnu, og gæsterne kan lande i privatfly. Alligevel kører forretningen ikke.

Kim Fournais betegner minusset for 2019 som »utilfredsstillende« i regnskabet. »Resultatet er væsentligt påvirket af en nedskrivning på 52 mio. kr. af selskabets faciliteter på Vejrø. Det er uændret ledelsens opfattelse, at aktiviteterne på Vejrø vil give et positivt afkast på sigt, men de nuværende markedsmæssige forhold og indvirkningerne af covid-19 gør tidshorisonten mere usikker,« skriver Fournais i regnskabet.

Krisen vil fjerne medier fra landkortet og forandre kriteriet for god journalistik

Markedet vil konsolidere sig endnu mere, der vil blive færre printudgivelser, og selve journalistikken vil få et nyt pejlemærke, lyder det på tværs af branchen. På den måde ser pandemien ud til at forstærke – ja, ligefrem accelerere – en udvikling, der har været undervejs i årevis, vurderer medieforsker Anker Brink Lund fra CBS over for Finans.

»Lidt frækt kan man citere en tidligere stabschef i Det Hvide Hus for, at man aldrig skal lade en god krise gå til spilde. For den nuværende situation gør det muligt at foretage de omkalfatringer, der burde være lavet for længe siden,« siger Anker Brink Lund om mediechefernes kommende opgaver.

Medieforskeren spår, at mindre aviser ikke blot vil forsvinde eller fusionere, de vil udkomme færre dage på print for at spare penge. Derudover må man endegyldigt se i øjnene, at det digitale produkt aldrig kan indbringe så meget, som de fysiske aviser formåede før årtusindskiftet, uanset hvor meget medierne eksperimenterer med kampagnetilbud og pakkeløsninger, lyder den deprimerende melding.

Folketinget har afskaffet vilde ågerrenter på kviklån

Folketinget har i dag vedtaget nye regler, der skal gøre op med de dyre kviklån, som har fanget mange borgere i uoverskuelig gæld. Den nye lov sætter en øvre grænse for, hvor meget udbydere af hurtige forbrugslån – kviklån – må tage i rente og omkostninger. Også kaldet Årlig Omkostning i Procent, ÅOP, skriver Finans.

»I dag gennemfører vi et opgør med kviklån, der har fanget særligt unge og udsatte i uoverskuelige gældsfængsler. Det er på høje tid, for kviklån har været et problem i alt for mange år. Vi har tidligere set eksempler på årlige omkostninger op mod 900 procent. Det er slut nu,« udtaler erhvervsminister Simon Kollerup (S) i en pressemeddelelse fra Erhvervsministeriet.

Loven forbyder alle forbrugslån med en ÅOP på over 35 procent. Yderligere bliver det ulovligt at reklamere for lån med en årlig omkostning i procent på mere end 25.

Her er fem skarpe bud på historier fra journalisterne på Berlingske Business:

1. Barriere af mandehørm for kvinder, der vil starte virksomhed

Hvorfor er der så få kvindelige iværksættere? Måske fordi der hørmer af mand i miljøet. Iværksætteren Josefine Volqvartz følte, at det var som at træde ind i et »herreomklædningsrum«, da hun stiftede virksomhed for tre år siden. Nu har hun skabt en podcastserie, der skal skabe flere kvindelige rollemodeller.

»Vi går rundt og tror, at vi er et foregangsland, når det kommer til ligestilling, men da jeg kom hjem til Danmark, oplevede jeg, at det ikke var tilfældet,« siger hun. Journalist Sebastian Persson skriver, læs historien her.

2. Erhvervslivets klimabosser vil have Danmark ud af EUs sparebande: »På alle måder helt forkert og et uheldigt signal«

Indtægterne til Danmarks grønne eksportvirksomheder vil langt overstige den regning, Danmark vil få som følge af Europa-Kommissionens forslag til en enorm genopretningspakke på 5.600 milliarder kroner. Statsminister Mette Frederiksen (S) bør dreje om på hælen og melde os ud af den såkaldte sparebande, lyder det fra Grundfos-topchef Mads Nipper, men udenrigsminister Jeppe Kofod (S) afviser.

En enorm fond på 5.600 milliarder kroner med stort fokus på grøn omstilling er lagt an til at blive en vigtig brik i genopretningen af den vingeskudte europæiske økonomi i kølvandet på coronakrisen.

Men Danmark og tre andre lande siger nej tak til den fremlagte model fra Europa-Kommissionen, hvor to tredjedele af pengene udbetales som et tilskud til de hårdest ramte lande, hvorefter regningen senere betales tilbage af alle EU-landene. Det er Grundfos og Vestas ikke glade for, skriver journalist Jonas Rimer Hansen – læs her.

3. Hotelejeren Søren Kaas har sendt priserne i bund og frygter at miste sit livsværk: »I sidste ende kan vi miste hus og hjem«

Hotelejer Søren Kaas ejer Hotel Ansgar og Saga Hotel på Vesterbro i København. For ham er det altafgørende, at København kan tage imod turister, og at hjælpepakkerne udbetales og forlænges. Hvis det ikke sker, risikerer det livsværk, han har brugt 30 år på at opbygge, at styrte i grus.

Da aftalen om hjælpepakkerne blev indgået, gik Søren Kaas hurtigt i gang med at udarbejde en ansøgning for at anmode om en håndsrækning fra staten til at dække de faste udgifter, så han kunne holde liv i forretningen. Han sendte ansøgningen 16. april, men endnu har han intet hørt fra Erhvervsstyrelsen. Når Søren Kaas ringer for at høre, hvor hjælpen til at dække de faste udgifter bliver af, lyder svaret, at ansøgningen fortsat er under sagsbehandling på ubestemt tid, fortæller journalist Henriette Hejlskov her.

4. ECBs seddelpresse på italiensk coronaoverarbejde

ECB køber nu endnu flere statsobligationer som følge af coronakrisen. Det mildner de kortsigtede risici, men øger risikoen for, at Italien ikke føler et pres for at løse sine strukturelle problemer. Dermed kan der komme en større konfrontation på et senere tidspunkt.

Formålet er officielt at gøre alt, hvad man overhovedet kan, for at holde de italienske statsrenter nede. Coronaepidemien har ikke kun kostet dyrt i form af menneskeliv, men har også gjort det meget klart, at den italienske gældssituation er uholdbar. Derfor vil investorerne have en større risikopræmie for at købe de statsobligationer, som Italien lige nu sprøjtelakerer de finansielle markeder med – sammen med alle andre vestlige lande.

Uden ECBs opkøb ville renten stige og således yderligere forøge gældsbyrden, hvormed gældssituationen ville blive endnu mere uholdbar. Dette risikerer at smadre den italienske banksektor, der er storejer af statsobligationer, og at sprede sig til andre eurolande, skriver økonomisk redaktør Ulrik Bie her.

5. Livsfarligt legetøj og mobilopladere i brand: Staten får nyt våben mod farlige produkter på internettet

En netop vedtaget lov sikrer, at danske myndigheder nu anonymt kan bestille produkter på internettet med henblik på at foretage kontrol af farligheden. Samtidig kan virksomheder, der dumper kontrollen, forvente højere straffe. De nye regler har dog mangler, lyder det fra en af de virksomheder, som loven kan ramme.

Et samlet folketing vedtog torsdag, at Sikkerhedsstyrelsen inden længe anonymt kan bestille potentielt farlige produkter fra hjemmesider som Wish og Coolpriser.dk.

Holder myndighedernes mistanke til et givent produkt vand, kan de udstede påbud og give bødestraf. Retter virksomheden ikke ind, kan myndighederne indbringe virksomheden for domstolene, som kan give lov til at blokere adgangen til hjemmesiden, fremgår det af loven, som alle Folketingets partier altså står bag. Reglerne forventes at træde i kraft 1. juli 2020, skriver journalist Mads Klitgaard.