Der er én ting, som Bo Rygaard, bestyrelsesformand for FCK, kan glæde sig over. Forbuddet mod tilskuere til FCKs kampe gør, at han slipper for at lytte til FCK-fansenes utilfredshed med hans og resten af ledelsens måde at drive den store danske hovedstadsklub på.
Men ellers må det være svært for ham at finde noget at smile af. For stort set alt andet i den engang så dominerende klub virker til at gå i den helt forkerte retning i øjeblikket.
Virksomheden er blandt de hårdest ramte af de mange restriktioner, som ikke bare har påvirket FCK, men også selskabets andet store aktiv, badelandet Lalandia. Gælden er på vej op, mens indtægterne falder.
Samtidig bliver FCK ved med at tabe, og klubben ligger på en tiendeplads i superligaen – en chokerende placering for en klub, der normalt er skuffet over at være alt andet end nummer ét. Og reaktionerne på de sociale medier tyder på, at ledelsen er blevet upopulær blandt fansene efter beslutningen om at fyre Ståle Solbakken, der med otte mesterskaber ellers er blandt de absolut mest succesfulde trænere nogensinde i den danske superliga.
Og Bo Rygaard skal også forholde sig den nye storaktionær Lars Seier Christensen. Han har gang på gang ytret sig offentligt om, hvordan en fodboldklub skal ledes, men lige nu er der ingen, som rigtigt er klar over, hvor meget rigmanden ved om, hvordan en fodboldklub skal drives. Eksperter på stribe tvivler, og det meste er gået galt, siden Seier i marts sidste år købte sig ind i klubben.
Forude venter en afgørende beslutning for ejerne, Rygaard og resten af ledelsen. Skal FCK investere helt anderledes end i dag eller drosle ned og opgive de nuværende ambitioner om altid at gå efter at blive danske mestre.
Uforløst potentiale
Det er ikke første gang i historien, at FCK er i krise. Klubben har i næsten to årtier været en magtfaktor i dansk fodbold, og derfor kan man næsten glemme, at der engang var en tid, hvor det ikke lykkedes at forløse potentialet i den store danske hovedstadsklub.
Klubben, der i 1992 blev dannet som en samarbejdsaftale mellem KB og B1903, vandt allerede det første mesterskab i sin debutsæson i 1993. Men tingene gik langtfra som planlagt i de tidlige år. Først da Flemming Østergaard – senere kendt som Don Ø – lykkedes med billigt at købe Danmarks nationalstadion – Parken – begyndte den forvandling, som sendte FCK mod toppen.
I 2001 vinder klubben endelig mesterskabet igen og sætter sig derefter for alvor tungt på dansk fodbold. I alt er det blevet til 13 titler – kun overgået af moderklubben KBs 15 mesterskaber og tre flere end rivalen Brøndbys ti titler.
Men spørgsmålet er, om fundamentet nu igen er begyndt at vakle.
Bo Rygaards umiddelbare første større opgave er at få klarhed over, om der er tilstrækkelig kapital i virksomheden. Ifølge de investorer og analytikere, som Berlingske har talt med, er der her grund til særlig stor bekymring. De er langtfra sikre på, at Parken har penge til at komme igennem den nuværende krise.
»De kommende uger bliver økonomisk svære, og oveni det er hele fyringen af Ståle Solbakken formentlig en meget månedlig tilbagevendende økonomisk bekostelig affære,« siger Per Hansen, investeringsøkonom i Nordnet.
Gæld
Den helt overskyggende udfordring er, at Parken har en gæld på 1,2 mia. kroner og i 2020 venter at tabe mellem 280 og 310 mio. kroner. Mediet InsideBusiness skrev for nylig, at Nordea, der er Parkens hovedbankforbindelse, har krævet, at Parkens tre storaktionærer, der ud over Lars Seier tæller de to jyske erhvervsfolk Erik Skjærbæk og Karl Peter Korsgaard Sørensen, senest 1. februar skal stille en garanti om at skyde 250 mio. kroner ind i klubben.
Parken har siden afvist historien, men noget skal der ske.
»Det er meget sandsynligt, at aktionærerne bliver bedt om at skyde ekstra aktiekapital ind i Parken i løbet af de kommende måneder og kvartaler, medmindre Parken vælger at drosle sine aktiviteter ned i Lalandia via et frasalg eller at sælge ud af ejendomme,« siger Per Hansen.
Hvis formanden fastholder, at Parken slipper for en kapitalforhøjelse, har virksomheden tre andre muligheder: Det første er, at Parken pludselig begynder at tjene langt mere, end selskabet gør i øjeblikket. Den anden er at sælge dele af koncernen, mens den tredje udvej er, at Nordea lukker øjnene for en tid og lader gælden stige. Ingen af dem, Berlingske har talt med, regner nogle af de muligheder for sandsynlige. Det er kapitalforhøjelsen, som alle tror på.
Indtil videre har Bo Rygaard valgt at holde sig langt væk fra spørgsmål fra pressen. Han afviser også at tale med Berlingske til denne artikel og fortæller, at han først planlægger at stille op til interview til næste år. Men han har dog sendt en SMS, hvor han oplyser, at han i øjeblikket arbejder med næste års budget.
Budget
»Vi sidder midt i en for alle os i oplevelsesøkonomien meget vanskelig budgetplanlægning for næste år, hvor covid-19 jo er den helt store usikkerhedsfaktor,« skriver Rygaard.
Meget kan tyde på, at en af de ting, som ledelsen lige nu drøfter, er, hvilket lønbudget der fremover skal være i FCK. Udfordringen er her, at fodboldspillernes lønninger generelt er steget overalt i Europa i de senere år. Det er blandt andet set i Belgien og i Holland, hvor klubberne kæmper om de samme europæiske pladser som FCK.
Derfor mener flere kilder, at den helt store beslutning i FCK lige nu er, hvilken vej klubben vælger fremover. Enten skal lønningerne op, og kommer de ikke det, er klubben nødt til at droppe den nuværende målsætning om hvert år at blive dansk mester og om at deltage i et europæisk gruppespil.
Rygaard vil på nuværende tidspunkt ikke kommentere det dilemma.
»Vores overordnede strategiske målsætninger er de samme – men budget 2021 er som nævnt under udabejdelse, så det har jeg af nævnte grunde ikke yderligere til,« hedder det i en sms.
Indtil nu har FCK år efter år overgået mange af de europæiske konkurrenter, der har langt højere spillerbudgetter. Klubben missede adgangen til det lukrative europæiske gruppespil i år, men det er kun sket én gang tidligere i de seneste 15 år. Det placerer klubben som den 30. bedste europæiske fodboldklub på UEFAs nuværende rangliste – en liste, hvor der længere nede findes langt mere velhavende klubber.
Ståle Solbakken løftede FCK
Hvorfor det har været muligt, kan der naturligvis være mange forklaringer på. Men den mest nærliggende er, at klubben i Ståle Solbakken har rådet over en cheftræner, der har haft en særlig evne til at få FCK til at overpræstere i Europa. De europæiske gruppespil har sikret klubben store beløb og gjort det muligt for klubben at sælge spillere til langt større beløb, end hvad der ellers havde været muligt.
Overskuddet på spillerhandler i perioden fra 2013 til 2020 nærmer sig en halv mia. kroner, samtidig med at gruppespillene om året har generet et beløb på op imod 50 mio. kroner for den mindre Europa League, mens Champions League kan have skabt indtægter, der nærmer sig 200 mio. kroner pr. gang.
Men Ståle Solbakken, der kan ligne klubbens største økonomiske aktiv de seneste mange år, blev fyret i oktober. Efter lang tids tavshed stillede nordmanden op til et interview på TV3 søndag aften. Her angreb han Bo Rygaard, klubbens tidligere spiller og nuværende bestyrelsesmedlem William Kvist, mens også den nye storaktionær Lars Seier Christensen fik et par ord med på vejen.
Parken valgte efterfølgende at kommentere interviewet kort, og hvis man var i tvivl om, hvor populær nordmanden er blandt FCKs fans, skulle man blot læse de mange kommentarer, der efterfølgende var på sociale medier som Facebook og Twitter.
Her haglede det ned med kritik mod ledelsen. Det var fra »Jeg har mistet alt for den bestyrelse« over »Den bestyrelse er godt i gang med at køre klubben i sænk« til de mange, som skrev »RygaardRaus«. Der er sågar FCK-fans, som er i gang med at arrangere en »March for Ståle«, som skal begynde på Rådhuspladen 5. december.
Fodboldviden
Også Saxo Bank-medstifter Lars Seier Christensen fik kommentarer fra fansene. Og det var nok ikke af den type, han havde håbet på, da han i marts 2019 købte sig ind i klubben og overtog den aktiepost, som LD (Lønmodtagernes Dyrtidsfond) passivt havde siddet på i flere år.
Dengang var Seiers indtog så stor en begivenhed, at FCK arrangerede et pressemøde i Parken. Seier, der tidligere har ejet et cykelhold og er involveret i ishockeyklubben i Rungsted, lagde ud med at foreslå flere tilskuere i Parken og forklarede, at FCK burde være fast deltager i Champions League. Han nævnte den portugisiske storklub Porto som et forbillede uden at nævne, at FCKs lønbudget er cirka en tiendedel af Portos.
Og nu begynder tvivlerne om Lars Seiers fodboldevner at melde sig. Blandt andet sagde den anerkendte fodboldkommentator Per Frimann til TV3 mandag, at der efter Solbakkens farvel og tekniske direktør Johan Langes opsigelse i sommer mangler sportslig viden i klubben.
»Det er ikke nok at have haft et cykelhold og at være stenrig. Det her handler også om at komme med viden og faglighed, og den er væk nu,« lød det fra Frimann.
Samme vurdering kom fra Mikkel Bischoff, der er fodboldkommentator på Discovery Networks, da han tidligere på ugen talte med Ritzau.
»Det er fuldstændigt indiskutabelt, at der mangler sportslig viden. William Kvist er der, men han har endnu ikke kontakterne og det netværk, der skal til, så det er ikke nok med ham. Der skal mere ind,« sagde Bischoff.
Lars Seier selv vil ikke svare på spørgsmål om FC København, oplyser han i en SMS.
Lige nu har Rygaard, Kvist og de andre ledere i FCK sat sig selv under et enormt pres ved at fyre den populære Ståle Solbakken.
Men måske kan de finde en smule trøst i, at det ikke er første gang, en klubledelse mærker fansenes utilfredshed. Flere britiske fodboldklubber, som blandt andre Manchester United og Newcastle, har i årevis kæmpet med tilhængere, som har været stærkt uenige med ejerne og de beslutninger, der er blevet truffet. Fælles er dog, at kritikken typisk bliver mindre og til en vis grad forstummer, hvis klubberne vinder fodboldkampe.
