Advokat: Danske Bank forbød whistleblower at gå til politiet i hvidvasksag

Whistlebloweren i hvidvasksagen, der står frem ved en høring i Folketinget i næste uge, fik først for ganske nylig lov af Danske Bank til at dele sin viden med anklagemyndigheden, siger hans advokat. Whistlebloweren vil næppe udtale sig om følsomme forhold ved høring i Folketinget.

Howard Wilkinson, whistlebloweren i Danske Bank, arbejdede i Danske Banks filial i den estiske hovedstad Tallinn frem til foråret 2014. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged

Danske Banks whistleblower, der advarede bankens topledelse om mistænkelige kunder i den estiske filial, måtte ved sin fratræden underskrive en skrap tavshedsklausul, der forbød ham at dele sin eksplosive viden om hvidvasksagen med politi- og anklagemyndigheder verden over.

Først for to uger siden løste Danske Bank endegyldigt whistlebloweren, britiske Howard Wilkinson, fra dette forbud.

Det siger Stephen M. Kohn, der er advokat for Howard Wilkinson, i en udtalelse til Berlingske.

Danske Bank har ellers tidligere gentagne gange sagt, at banken ikke ønskede at stå i vejen for Wilkinsons kommunikation med myndighederne. Men Stephen M. Kohns udtalelse sår altså tvivl om den forklaring.

»Danske Banks tavshedsklausul forbød hr. Wilkinson at kommunikere med politi- og anklagemyndighederne. Og banken nægtede at udstede en generel tilladelse, der ophævede disse forbud,« siger Stephen M. Kohn.

»Først i løbet af sommeren 2018 begyndte banken at give tilladelse fra sag til sag. Og først for to uger siden gav Danske Bank afkald på tavshedsklausulen omhandlende hr. Wilkinsons kommunikation med den danske anklagemyndighed,« siger Stephen M. Kohn, der er amerikansk advokat med speciale i at repræsentere whistleblowere.

Whistleblower stadig underlagt restriktioner

I næste uge optræder Howard Wilkinson ved høringer om hvidvasksagen i både Folketinget og Europa-Parlamentet, og selv om han nu tilsyneladende kan tale frit med anklagemyndigheden, så vil han stadig være underlagt restriktioner i forhold til at fortælle om interne Danske Bank-forhold ved de offentlige høringer.

»I forhold til whistlebloweren i Estland-sagen, har vi tidligere over for denne erklæret juridisk, at vedkommende kan tale med relevante tilsynsmyndigheder i Danmark og Estland og opfordret vedkommende til dette. Vi har løst vedkommende fra alle de kontraktretlige tavshedsforpligtelser, der findes i forholdet til Danske Bank,« siger Danske Bank-pressechef Kenni Leth.

»Vi har ikke mulighed for at gøre mere end det. Vi kan ikke ophæve de lovgivningsmæssige begrænsninger, som en whistleblower – ligesom alle andre – er underlagt, f.eks. tavshedspligt om kundeforhold,« siger Kenni Leth.

Stephen M. Kohn mener, at tavshedsklausuler som den, Wilkinson måtte underskrive ved sin fratræden fra Danske Bank i 2014, »forhindrer retfærdigheden i at ske fyldest«.

»Den danske regering må handle for at forbyde disse former for restriktioner. Whistleblowere bør aldrig søge tilladelse fra deres chefer for at anmelde forbrydelser til politi og anklagemyndighed,« siger Kohn, der ikke vil kommentere, om Wilkinson nu er i dialog med Bagmandspolitiet – Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) – der efterforsker sagen herhjemme.

Spørgsmålet om Wilkinsons muligheder for at tale med de danske og estiske myndigheder har været et centralt emne i hvidvasksagen hen over sommeren. Howard Wilkinson, der dengang var chef for Danske Markets i Baltikum, advarede i fire e-mail til direktionen i 2013 og 2014 om tegn på hvidvask i den estiske filial.

Hans navn kom frem i september, da en estisk avis valgte at afsløre hans identitet. Forinden havde Berlingske dog i månedsvis været i kontakt med ham, men respekteret hans ønske om anonymitet.

Wilkinson havde bl.a. til Berlingske anonymt udtalt, at Finanstilsynets rapport om hvidvasksagen i maj havde »væsentlige mangler«. Han afviste dog at være konkret om disse mangler, med mindre Danske Bank gav ham tilladelse.

Efterfølgende erklærede banken, at Wilkinson frit kunne tale med myndighederne.

»Vi har på intet tidspunkt ønsket at stille os i vejen for, at whistlebloweren kan tale med de danske og estiske myndigheder,« sagde afgående bestyrelsesformand Ole Andersen i sommer i et interview med erhvervsmediet Finans.dk.

Dengang dog uden at præcisere, om banken kun ville give tilladelse til Wilkinsons dialog med Finanstilsynet – og altså ikke også politi og anklagemyndighed.

Dyb undren hos politikere

De nye oplysninger vækker harme blandt de politikere, der har fulgt sagen tæt.

»Hvis det her står til troende, så er der endnu et eksempel på usandheder fra Danske Bank i hvidvasksagen, når banken har sagt, at man ikke vil stille sig i vejen for, at whistlebloweren kunne tale med myndighederne,« siger Lisbeth Bech Poulsen, erhvervsordfører fra SF.

»Jeg undrer mig over, at man overhovedet kan lave så vidtgående tavshedsklausuler. Det her viser, at vi har behov for en stærkere beskyttelse af whistleblowere. Det skal ikke være op til en privat virksomhed, hvad man må sige eller ej. Det må og skal være myndighederne, der træffer en beslutning om det,« fastslår hun.

Jeppe Kofod (S), næstformand for EU-Parlamentets særlige komité om skattesnyd, undrer sig dybt:

»For da banken præsenterede sin egen advokatundersøgelse, blev det sagt meget tydeligt, at whistlebloweren kunne tale med, hvem han ville,« siger Jeppe Kofod.

»Det er alt for sent i forløbet, at Danske Bank har løsnet ham for de forpligtelser, han har. Man bliver i tvivl om, hvor meget banken fra dag ét har villet dele de her ting med myndighederne og offentligheden. Det er stærkt problematisk,« siger han.

Whistleblower risikerer retsforfølgelse

Jeppe Kofod står sammen med flere andre parlamentarikere bag invitationen af Howard Wilkinson til en høring om Danske Banks hvidvasksag på onsdag i næste uge i EU-parlamentet. Mandag skal Howard Wilkinson desuden tale om sagen ved en høring i Folketinget.

Men hvis offentligheden forventer, at den under høringerne bliver indviet i sprængfarlige detaljer om en af historiens største hvidvasksager, kan den let blive slemt skuffet, siger Wilkinsons advokat.

Howard Wilkinson risikerer nemlig at blive retsforfulgt, hvis han offentligt fortæller, hvad han ved, om eksempelvis de mistænkelige bagmænd, deres transaktioner og de bankansattes mulige medvirken til svindlen.

»Vi er blevet informeret om, at det danske parlament ikke har nogle regler, der beskytter vidner som hr. Wilkinson. Banken har endvidere informeret hr. Wilkinson om, at han kan blive retsforfulgt i henhold til reglerne om bankhemmelighed,« skriver Stephen Kohn til Berlingske.

»Bankhemmeligheden og andre regler »beskytter« privatlivet for personer, der er involveret i kriminelle aktiviteter. Og det forhindrer danskerne i at få den fulde historie,« skriver Kohn, der kalder de danske restriktioner mod whistleblowere for »uacceptable«.

Bankhemmeligheden som begreb er især kendt fra den hemmelighedsfulde schweiziske bankverden. Det tætteste, vi i Danmark kommer på en lignende lov, er kapitel 9 i lov om finansiel virksomhed omhandlende videregivelse af fortrolige oplysninger. Af kapitlet fremgår det bl.a., at ansatte i banker »ikke uberettiget (må) videregive eller udnytte fortrolige oplysninger, som de under udøvelsen af deres hverv er blevet bekendt med«.

Forlod banken i kølvandet på whistleblower-rapport

I april 2014 – kort efter hans sidste whistleblowerrapport – var Howard Wilkinson fortid i Danske Bank, og i dag har han helt forladt bankverdenen. Den præcise årsag til hans afsked med banken og vilkårene i hans fratrædelsesaftale er aldrig blevet offentliggjort.

Advokat Mette Klingsten, en af Danmarks førende eksperter i ansættelsesret, understreger, at hun ikke har set den konkrete aftale mellem Howard Wilkinson og Danske Bank.

»Men jeg mener ikke, at det er usædvanligt, at der for eksempel i forbindelse med non-disclosure-aftaler og fratrædelsesaftaler aftales en fortrolighed, der hindrer, at den tidligere medarbejder videregiver oplysninger om arbejdsgiverens interne forhold. Dette kan være en del af en samlet fratrædelsespakke,« påpeger hun.

Mette Klingsten henviser også til lov om forretningshemmeligheder.

»Det følger af den lov, at videregivelse af en forretningshemmelighed uden samtykke betragtes som en ulovlig handling, hvis forretningshemmeligheden videregives af en person, der har misligholdt en fortrolighedsaftale,« siger Mette Klingsten.