Den britiske bankmand, der pustede liv i Danske Banks hvidvask-mareridt

En af de helt centrale figurer i Danske Banks hvidvasksag, bankens egen whistleblower, står nu frem med navn. Den lokale chef for Danske Markets i Baltikum, britiske Howard Wilkinson, var manden bag de alvorlige advarsler.

Howard Wilkinson sad som chef for Danske Markets i Baltikum centralt placeret i filialen i Tallinn. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged

Det må have givet dybe panderynker i Danske Banks direktion, da en opsigtsvækkende e-mail fra en intern whistleblower pludselig landede i indbakken midt i juleferien 2013.

Én ting var indholdet: Alarmerende advarsler om risiko for hvidvask og lovbrud i bankens estiske filial.

Noget andet var afsenderen. Han var nemlig ikke hvem som helst. Howard Wilkinson var som lokal chef for Danske Banks handelsenhed, Danske Markets, centralt placeret i den estiske filial i Tallinn. Briten havde mange års solid bankerfaring og samarbejdede tæt med nøglemedarbejdere og chefer i den estiske filial. Hvis noget var galt derovre, ville han vide det.

Og noget var galt.

I dag står det klart, at Howard Wilkinsons i alt fire whistleblowerrapporter i 2013 og 2014 til direktionen i Danske Bank kun kradsede i overfladen af elendigheder i Danske Bank Estland.

I halvandet år har Berlingske afdækket enorme mistænkelige pengestrømme og lyssky kunder i filialen – og undersøgelser fra både Finanstilsynet og Danske Bank har kun forstærket alvoren.

Berlingske har igennem flere måneder haft skriftlig kontakt med Howard Wilkinson for bl.a at høre hans syn på tilsynets og bankens rapporter. Hidtil har briten betinget sig anonymitet, men onsdag valgte han at stå frem med navn, efter at flere estiske medier navngav ham som bankens whistleblower.

»Jeg kan bekræfte, at jeg arbejdede som chef for Markets (Danske Markets, red.) i Baltikum med base i Tallinn fra 2007 til min sidste arbejdsdag i april 2014, kun fire måneder efter min første whistleblowerrapport til topledelsen i København,« skriver Howard Wilkinson i en e-mail til Berlingske.

Årsagen til hans beslutning om at stå frem med navn kommer, efter at avisen Eesti Ekspress omtaler ham i en længere gennemgang af sagen, hvor anonyme kilder blandt andet udtaler sig om Howard Wilkinson.

Artiklen sår bl.a. tvivl om Wilkinsons egen rolle i filialen, hvor han og hans underordnede ifølge de anonyme kilder servicerede flere af de suspekte non-residents-kunder i filialen med blandt andet at foretage værdipapirhandler. Eesti Ekspress har imidlertid ikke fået citat fra Howard Wilkinson selv.

Berlingske har forelagt kritikpunkterne for Howard Wilkinson og bl.a. spurgt ham, om han og hans underordnede kendte til de lyssky kunder eller medvirkede til de mistænkelige aktiviteter. Han svarer:

»Det er ikke muligt for mig at kommentere direkte på dine spørgsmål. Lad mig blot sige, at når jeg ser tilbage på min indsats fra et juridisk, kontraktuelt og etisk perspektiv, så har jeg absolut ingen problemer med at sove om natten,« siger han.

Advarede om mystiske selskaber

Den i dag 47-årige Howard Wilkinson stod som chef for Danske Markets i Baltikum for at rådgive og bistå kunder med investeringer i værdipapirer og valutahandler. Den britiske bankmand stod bag flere af bankens publikationer om investeringsrådgivning og analyser af især de østeuropæiske økonomier.

Ifølge Berlingskes oplysninger var Wilkinson én af de ansatte i den estiske filial, der i løbet af 2012 og 2013 begyndte at undre sig over nogle af kunderne i den betændte non-residents portefølje. Selskaberne – især britiske LP og LLP-selskaber – indberettede regnskaber til de britiske selskabsregister, der viste meget lav eller ingen omsætning. Det til trods for, at der løb meget store pengestrømme gennem selskabernes konti i Danske Bank. Og banken havde ikke tilstrækkelig viden om, hvem der egentlig kontrollerede selskaberne.

Wilkinson tog derfor kontakt til sine kolleger, der havde ansvar for de pågældende kunder. Angiveligt blot for at konstatere, at de pågældende så ud til at dække over kunderne - og ikke forsøgte at udbedre fejlene.

Det blev startskuddet til, at Wilkinson i fire rapporter til direktionen i København advarede om de mistænkelige forhold i den estiske filial.

Danske Banks advokatundersøgelse, der blev fremlagt onsdag, sår ikke tvivl om indholdet i og alvoren af Wilkinsons rapporter dengang. Heller ikke Finanstilsynet betvivler Wilkinsons motiver og advarsler. I tilsynets rapport fra maj om sagen fremgår det:

»Ud fra det modtagne materiale er det ikke muligt at vurdere, om whistlebloweren selv har været involveret i ulovlige eller andre uønskede aktiviteter i filialen i et større omfang, og om han derfor eller af andre årsager har ønsket at videregive forkerte oplysninger,« skriver tilsynet og tilføjer:

»Det viste sig dog hurtigt, at han havde ret med hensyn til nogle af sine alvorlige beskyldninger. Der er heller ikke noget i materialet, der viser, at banken på daværende tidspunkt havde mistanke om, at han ønskede at give forkerte oplysninger.«

Lyssky selskaber med forbindelse til Putin-familien

At banken var blevet advaret af en whistleblower, blev første gang omtalt offentligt i november 2017 af banken selv i et citat til Berlingske. Dog fremgik det ikke på daværende tidspunkt, hvad advarslerne gik ud på.

Det kom først frem i februar i år, da Berlingske kunne beskrive indholdet i Howard Wilkinsons første whistleblowerrapport fra december 2013. Her advarede han bl.a. om risiko for hvidvask og lyssky selskaber med tråde til Putin-familien og FSB. I den forbindelse kontaktede Berlingske Wilkinson, der imidlertid dengang ikke havde nogle kommentarer.

En af Wilkinsons senere advarsler til direktionen handlede om suspekte danske kommanditselskaber. Advarsler, der, som Berlingske kunne beskrive onsdag, tilsyneladende aldrig blev undersøgt nærmere dengang af Danske Banks jurister. Til stor undren for Howard Wilkinson selv, forklarede han til Berlingske onsdag:

»Blev mine rapporter bare smidt i skraldespanden af disse højtplacerede ansatte? Blev bestyrelsen informeret? Blev det danske finanstilsyn informeret? Det er et vigtigt spørgsmål. For hvis tilsynet blev informeret, hvorfor blev forholdene så ikke straks indberettet til politiet?«

Berlingske kontaktede ligeledes Wilkinson efter offentliggørelsen af Finanstilsynets rapport om sagen i maj. I en mail rettede Howard Wilkinson kritik af rapporten, hvor han fandt fem »væsentlige mangler og misforhold«.

Uenighed om vilkår for dialog med myndigheder

Howard Wilkinson afviste dog at konkretisere disse mangler med henvisning til sin tavshedspligt over for banken. Til gengæld tilbød han at assistere de danske myndigheder med undersøgelsen af sagen, hvis banken gav ham lov. Det lykkedes dog aldrig banken og Wilkinson at blive enige om vilkårene, hvorfor en af de helt centrale personer altså fortsat ikke er i dialog med de danske myndigheder.

»Situationen er egentlig ganske enkel,« forklarede Wilkinson i en mail onsdag til Berlingske.

»Da det danske tilsyn kontaktede mig i juni, sendte jeg et udkast til en erklæring, udfærdiget af min advokat, som banken skulle underskrive. Tilsynet svarede, at dette ikke var acceptabelt for banken. Tilsvarende var bankens udkast til en erklæring, som tilsynet sendte retur, ikke acceptabelt for mig og min advokat. Længere er den sådan set ikke,« skrev han.

Danske Bank har omvendt tidligere udtalt, at banken ikke ville stille sig i vejen for, at han talte med Finanstilsynet i Danmark.

Howard Wilkinson oplyser til Berlingske, at han til gengæld er i dialog med de estiske tilsynsmyndigheder, som han roser for at gøre et »effektivt stykke arbejde under svære vilkår«.

Danske Bank har ingen kommentarer til Howard Wilkinsons udtalelser.

I april 2014 – kort efter hans sidste whistleblowerrapport – var Howard Wilkinson fortid i Danske Bank, og i dag har han helt forladt bankverdenen. Den præcise årsag til hans afsked med banken er aldrig blevet offentliggjort.