Mange danske flyrejsende kender den nagende fornemmelse.
Man sætter sig med et lettelsens suk til rette i flysædet. Hvorefter den dårlige samvittighed kommer snigende, mens ruteflyet accelererer ud ad startbanen, og flybrændstoffet som et mindre vandfald vælter ind i de brølende motorer.
Dermed ved man udmærket, at man er (med)ansvarlig for et nærmest uhyrligt CO2-aftryk. Man er en klimasynder – uanset hvor vegansk eller cyklende man i øvrigt måtte være. Vores politisk korrekte svenske broderfolk har tilmed opfundet et ord for det: Flyskam. På svensk flygskam.
Flyskam: Fornemmelsen af at det ud fra et miljøsynspunkt er forkasteligt at flyveDefinition på "flyskam" fra den svenske nyordsliste, 2018
Så omsiggribende er den beskæmmende følelse, at begrebet har fundet vej ind på den officielle svenske nyordsliste i 2018 – med denne definition:
»Fornemmelsen af at det ud fra et miljøsynspunkt er forkasteligt at flyve.«
Flyskammen er efter alt at dømme begyndt at brede sig herhjemme, for visse virksomheder og kommuner er så småt begyndt at klimakompensere medarbejderes flyrejser. Eller i hvert fald kraftigt overveje det.
Det vil sige, at man ønsker at betale til projekter, som kompenserer for den kuldioxid, som ansatte udleder på deres flyrejser – eksempelvis ved at plante skov eller støtte vedvarende energiprojekter i udviklingslande.
»Jeg kan bekræfte, at det er noget, der breder sig på direktionsgangene. På den baggrund må vi forvente, at danske virksomheder i stigende omfang vil klimakompensere medarbejderes flyrejser – eller simpelthen droppe visse flyrejser til fordel for videokonferencer,« siger Michael Svane, direktør i brancheforeningen Dansk Luftfart.
Brancheforeningen har i den grad vejret klimaluften og offentliggjorde i torsdags en række initiativer, der skal reducere CO2-udslippet fra dansk luftfart med 30 procent i 2030 i forhold til 2017.
Også det store skandinaviske luftfartsselskab SAS har mærket den voksende klimaskam blandt selskabets over 30 mio. årlige passagerer og lancerede for nylig en ambitiøs klimastrategi med udstrakt anvendelse af klimakompensation.
Københavnske træer for flyrejser
Også i landets største kommune er det kommet på dagsordenen.
I Københavns Kommune har man beregnet, at det vil koste cirka 55.000 kroner årligt at klimakompensere kommunale medarbejderes flyrejser gennem den tyske organisation Atmosfair.
Det mener det konservative byrådsmedlem Jakob Næsager imidlertid ikke er godt nok.
»Det giver ingen mening at klimakompensere i udlandet, når København har en overordnet ambition om at blive CO2-neutral i 2025. Det er hokus-pokus.«
På den baggrund foreslog han for nylig i Borgerrepræsentationen, at man enten køber træer til plantning i Københavns Kommune for de nævnte 55.000 kroner eller planter træer, der årligt kan opsuge nogenlunde den samme mængde CO2, som de kommunale medarbejdere udleder på deres flyveture.
Næsager er klart mest stemt for det sidste og peger på, at CO2-opsugende træer eksempelvis kunne plantes i den store park, der skal etableres i den nordlige del af Nordhavn. Hans forslag kommer til afstemning i Borgerrepræsentationen 28. marts.
Ifølge Berlingskes oplysninger er andre kommuner inde i lignende overvejelser, herunder Fredensborg Kommune.
Luftfarten er af stor betydning for Danmarks økonomi. Vi skal derfor ikke skabe nationale hindringer for dansk luftfart, som vil hæmme Danmarks konkurrenceevne.Ole Birk Olesen (LA), transportminister
Til gengæld synes hverken staten eller Folketinget i nævneværdig grad at være ramt af klimaskam.
»Når vi planlægger udvalgsrejser og lignende, skal vi ikke sørge for, at vi ikke sætter aftryk. Men måske er det noget, vi burde give en overvejelse,« siger Lennart Damsbo-Andersen (S), formand for Folketingets Transport-, Bygnings- og Boligudvalg.
Han tilføjer, at man i rådet heller ikke har diskuteret, om man burde følge i Sverige og Norges fodspor med passagerafgifter på flyrejser.
Transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) har ikke ønsket at lade sig interviewe til denne artikel. Men han skriver i en e-mail, at »luftfarten er af stor betydning for Danmarks økonomi. Vi skal derfor ikke skabe nationale hindringer for dansk luftfart, som vil hæmme Danmarks konkurrenceevne.«
Og han tilføjer:
»Luftfarten er af natur en transportform, der krydser landegrænser, og derfor bør klimareducerende tiltag for luftfart også ske ved internationale aftaler.«
Aflad for klimasynden
Den grønne tænketank Concito udgav for nylig en rapport om flyrejser og klima, og heri konkluderer man blandt andet, at det er »påfaldende, hvor passive danske beslutningstagere er over for den voksende udfordring fra flytrafikken…«
Rapportens forfatter, seniorkonsulent for transport og byer, Henrik Gudmundsson, uddyber og siger, at de danske statslige myndigheder »er tavse som graven«, når det handler om fly og klimapolitik.
»Vi er med i en række initiativer via EU, men det er stort set ikke omtalt med et ord i danske udmeldinger i det seneste år. Så det kunne næsten ikke være meget mere passivt fra dansk side,« siger han.
Hvad efterlyser I fra danske politikere?
»Nogle gange kan symbolpolitik have en effekt – bare det at italesætte et hastigt voksende klimaproblem og tilkendegive, at man gerne vil være med til at løse det. Staten kunne også støtte forskning og teknologiudvikling, eksempelvis i fremtidige energikilder til luftfarten. Eller man kunne bakke op om svenskerne, der er gået i front og arbejder for en international CO2-afgift på flyområdet.«
Til gengæld har Henrik Gudmundsson en klar fornemmelse af, at danskerne i stigende grad er bekymrede for CO2-aftrykket fra deres flyrejser.
»I det seneste års tid har talrige borgere, organisationer og lignende henvendt sig til Concito om dette spørgsmål, og nogle ånder lettet op, når vi forklarer, at det er muligt at klimakompensere sit aftryk.«
Nogle er imidlertid kritiske over for klimakompensation, bl.a. med den begrundelse, at det kan opfattes som en slags aflad - altså betaling for at opnå tilgivelse for sin synd.
I sin rapport skriver Gudmundsson dog, at analogien til den katolske aflad halter, idet klimakompensation rent faktisk kan medvirke til at reducere udledningerne, især hvis man vælger at klimakompensere gennem en organisation med certificerede og målbare CO2-reducerende initiativer.
Der findes efter alt at dømme ingen internationale opgørelser over, hvor mange flyrejsende, der vælger at klimakompensere. Men ifølge Concito-forskeren er det formentlig i størrelsesordenen fem til ti procent.
Den internationale luftfart er i voldsom vækst og er i dag ansvarlig for over to procent af de globale CO2-udledninger.
Ifølge visse estimater kan den globale lufttrafik i de kommende årtier komme til at lægge beslag på over en fjerdedel af det »drivhusgasbudget«, der er til rådighed, hvis kloden skal undgå mere end 1,5 graders opvarmning.