Skandinaviens suverænt største flyselskab, SAS, kaster sig nu ud i en stor klimaoffensiv, som ifølge selskabet skal kickstarte arbejdet med at trække flyindustrien i en grøn retning.

Offensiven – nedfældet i en »Klimastrategi 2030« – samler virksomhedens initiativer for at nedbringe luftfartens CO2-udledning og ledsages af en klar opfordring til et mere gennemtænkt nationalt samarbejde for at få udviklingen op i fart.