Samfundsøkonomer siger, at anlæg af letbaner er for dyre i forhold til tilsvarende transportløsninger.

Spørgsmålet er imidlertid, om ønsket om at implementere letbaner ikke handler om meget andet end transport?

I sit erhvervsPhD-projekt om letbaner har Mette Olesen undersøgt rationalet bag letbaneprojekter i udvalgte mellemstore europæiske byer. Hendes forskning viser, at den tungtvejende årsag til at vælge en letbaneløsning i mange europæiske byer har været muligheden for at udvikle byen på ny.

Det skriver hun hos Videnskab.dk: Letbaners kernekompetence er byudvikling

Skinnebåren trafik i byerne er igen aktuel

Politisk har ønsket om skinnebåren trafik i Danmark og Europa for alvor taget fart igennem de senere år.

Der er et stort ønske om at implementere moderne letbaner som et middel til at opgradere den kollektive trafik, understøtte byudviklingen, skabe bæredygtige og levedygtige byer, og skabe et fremtidsorienteret brand for den moderne by.

I perioden omkring 1950erne og 1960erne valgte mange europæiske byer ellers at lukke deres sporvognssystemer, fordi de var utidssvarende og optog pladsen for bilerne.

Læs også hos Videnskab.dk: Er fremtidens transport soldrevet og hurtigere end lyden?

Sporvogne blev introduceret som det primære transportmiddel under industrialiseringen og spillede en væsentlig rolle på bolig/arbejdsrejsen. Af den grund havde sporvognens linjeføring en stor betydning for den måde, byen udviklede sig på. Sporvognen blev en integreret del af byens liv og struktur.

Kampen om pladsen i byen går i gang

Dette ændrede sig, da bilen begyndte at dominere. Rejser var ikke længere bundet af sporvognens fastlåste infrastruktur. Byen spredte sig, og det blev sværere at betjene bydele med kollektiv trafik.

Problemet blev imidlertid også, at mange byer oplevede en stigende trængsel i bymidten, og der var et stigende behov for at etablere parkeringspladser centrale steder i byen. Anlæg der krævede plads - en plads der ikke nødvendigvis var meget af i de tættere gamle bystrukturer.

Læs også hos Videnskab.dk: Hvorfor fik vi ikke magnettog?

Kampen om pladsen i byen begyndte, og letbaner, den moderne sporvogn, blev igen i 1980erne opfattet som et relevant middel til at opgradere den kollektive trafik og strukturere byudviklingen.

Ideen om at genoptage sporvognsideen blev betragtet som revolutionerende, specielt fordi ideen også blev anset som en alternativ 'metroløsning' til mindre byer. I dag er der hermed igen fokus på samspillet mellem den kollektive trafik og byudvikling og her har letbanen en kernekompetence.

En dyr løsning eller en nødvendighed?

I Danmark har der været et stort fokus på at letbaner opfattes som en 'luksusløsning' der i et samfundsøkonomisk perspektiv er urentable. Bl.a. Produktivitetskommissionens konklusioner har været med til at sætte fokus herpå.

Læs også hos Videnskab.dk: Se en rumkapsel blive opsendt på ét minut

Anlæg af letbaner er dyrere end tilsvarende busløsninger, hvilket er en væsentlig årsag til den dårligere samfundsøkonomi. En anden udfordring i forhold til samfundsøkonomien er, at letbanen ofte er planlagt således at bilernes fremkommelighed reduceres, og det giver en negativ samfundsnytte.

Et interessant paradoks er dog, at hensigten med letbanen netop ofte er at skabe øget friktion for biltrafikken, for på den måde at opfordre bilister til at finde alternative ruter eller skifte transportmiddel i deres rejse igennem byen.

Erfaringer fra Europæiske byer viser, hvilke letbanesystemer har været succesfulde i forhold til at minimere trængslen på vejene og tiltrække bilister til den kollektive trafik. Det er systemer i byer, der har været villige til at lave restriktioner for biltrafikken i midtbyen for at gøre alternativerne mere konkurrencedygtige.

Læs resten af erhvervs ph.d. Mette Olesens artikel hos Videnskab.dk