Poker skal altså spilles live

Berlingske.dk var inviteret til pokerturnering på Frederiksberg.

Poker er ikke bare poker. Der er nemlig en verden til forskel på at sidde klistret til skærm og tastatur i håbet om at nå toppen i en online-turnering og så spillere kortene live ved rigtig filt, med ægte plastikkort, og hvor man kan brillere med chipsene efter bedste evne.

Derfor tøvede forfatteren til denne artikel ikke, da jeg fik en invitation til en live-turnering på restauration på Frederiksberg her i weekenden. Konceptet var klart: To vindere ville ryge direkte i 10.000 kroners-turneringen på Casino Copenhagen, der spilles som opvarmning til European Poker Tour, og de tre efterfølgende pladser kom med i den mindre 5.000 kroners-turnering, der spilles tirsdag.

Hovedparten af de knap 50 spillere, der var med, havde kvalificeret sig på de pokerskoler, som spiludbyderen BetOnBet havde arrangeret rundt om i landet. Desuden var feltet krydret med en god håndfuld kendisser - skuespillerne Thomas Bo Larsen og Troels Lyby, FCK-fløjen Michael Silberbauer samt de to talende vandfald Lasse Rimmer og Dan Rachlin (læs Lasse Rimmers blog).

Og så havde en flok journalister fået invitiationen - selvfølgelig med det formål at omtale arrangementet.

Min taktik gik efter planen: De indlende runder blev spillet med 45 minutters levels. Så det var den konservative stil med kun at spille de gode billetter. Jeg sad på mit første bord ved siden af Lasse Rimmer. Den mand ved alt - også om poker. Og det gør han også opmærksom på på den gode måde.

Jeg fik én stærk hånd på dét bord. Fra første position kiggede jeg ned i to esser. Men mit image på bordet var ærgeligt stramt, så ingen på bordet hoppede med på mit raise. Måske afslørede jeg også mig selv med de fysiske fagter, jeg signalerede.

Da feltet var reduceret til halvdelen blev mit bord brudt op, og jeg blev i stedet placeret ved siden af Michael Silberbauer. Vi var begge pænt trængte med chips, så da jeg fik 34s på hånden fra en midt-position, skubbede jeg alt ind til midten. Heldigvis fik jeg to mand med.

Floppet gav mig en straight, mens de to andre dystede om en stor sidepulje.

Sådan! Med igen, godt med skillinger mellem hænderne og rigeligt adrenalin i blodet.

Men blinds steg pludselig hurtigt, og runderne blev kortet ned til 20 minutter. Så da jeg røg på finalebordet og præmierne var indenfor rækkevidde, skulle der ske noget!

Desværre røg jeg ud som den første på finalebordet. Hvorfor?

Den dårlige undskyldning: 10.000 kroners-turneringen her mandag aften begynder kl. 17.00 og bliver en ren midnatsforestilling indtil klokken lidt i to. Det ville passe ufatteligt dårligt ind i kalenderen, da vækkeuret ringer få timer senere tirsdag morgen til en vagt på Berlingske.dk

Den gode undskyldning: Jeg var uheldig to hænder i træk. I den afgørende taber jeg med A9s på hånden til modstanderens K9. Selvfølgelig rammer han sin konge på river-kortet.

Derfor var jeg presset af blinds i hånden lige efter og så ingen anden udvej en at skubbe resten af chipsene ind med J9s fra knappen. Det samme havde Dan Rachlin lige efter i small blind tænkt sig. Så jeg tabte til en bedre hånd og en bedre spiller, der fik de rigtige kort og spillede dem korrekt. Tillykke til Dan.

Selv om jeg ikke fik noget med hjem, blev jeg alligevel en oplevelse rigere. Det giver ufattelig meget erfaring at sidde ved den rigtige filt. Og så er der et socialt underholdningselement i live-poker, som man bare ikke kan hive ud af en fladskærm.

Online-poker er suverænt til at lære spillet finesser. Men det kommer ikke i nærheden af ægte poker.