Nyt kraftcenter for banecykling i Ballerup

Seksdagesløb i Ballerup. Fold sammen
Læs mere

Team Danmark, Danmarks Cykle Union (DCU) og Ballerup Kommune har netop indgået en aftale om at lave et nyt kraftcenter inden for banecykling i Ballerup.

Det skriver cykelmagasinet.dk.

Idéen med projektet er, at talenter fra U17-alderen skal være en del af kraftcenteret sammen med U19 og eliten, og dermed skal det gerne på sigt være med til at løfte talentudviklingen i dansk banecykling, der har leveret flotte resultater over de seneste år.

Lasse Norman Hansen har vundet OL-guld i disciplinen omnium, mens Casper Pedersen har sikret sig en world cup-sejr, og sådanne resultater vil man også gerne se i fremtiden.

Den tidligere cykelrytter Michael Sandstød, der arrangerer det kendte 6-dagesløb i Ballerup, glæder sig over, at Team Danmark, DCU og Ballerup Kommune har indgået aftalen.

»Man kan godt mærke, at både DCU, Team Danmark og Ballerup Kommune har lyst til at gøre med ud af banecyklingen, så det er en dejlig ting,« siger han til cykelmagasinet.dk.

Ballerup Super Arena er den bedst kendte bane i Danmark.