Dengang Gøteborg tilhørte Aberdeen

I Aberdeen kan en sejr over FC København i morgen i sidste runde af UEFA Cup-gruppespillet, blive det største resultat i 21 år. Så længe har skotterne vandret uden store resultater. Men der var engang, hvor Aberdeen var blandt de bedste i Europa. På pubberne skal man bare sige »Gøteborg«.

Aberdeens glade dage i 1980erne under den nuværende Manchester United-træner Alex Fergusen er uforglemmelige i Skotland. Men i morgen kan Aberdeens playmaker Barry Nicholson (th.) og co. sikre klubbens største resultat siden dengang, hvis skotterne på Pittodrie Stadium i Aberdeen kan slå danske FC København. Fold sammen
Læs mere
Foto: Lee Smith/REUTERS

ABERDEEN: Blikket bliver fast, og han læner sig frem i stolen i et pludseligt ryk, som er det vigtigt, at jeg forstår det her. Tiden er skruet tilbage til efter Aberdeens første kvartfinale mod Bayern München på udebane i Europacuppen for pokalvindere i 1983.

»200 pund lå pludselig i baren, og i en gavmild bevægelse sagde Ferguson: »I drikker bare. Jeg giver.« Kort efter havde han armen om min skulder. Som var vi bedste venner, men jeg sagde bestemt til ham: »Fjern din arm. Lad os ikke lade som om, for jeg ved udmærket godt, at du måske sviner mig til i morgen.«

Ordene kommer fra Frank Gilfeather, Aberdeen-korrespondent for the Times og the Herald. Vi sidder på en kaffebar i Aberdeen og snakker gamle dage. Himlen udenfor er grå. Det er hans historier langt fra.

Han var med som reporter, dengang Aberdeen fik 0-0 mod Bayern München i Tyskland. Dengang Alex Ferguson var træner i Aberdeen. I de år havde hr. Ferguson flere gange svinet Frank Gilfeather til over telefonen. På grund af journalistisk arbejde han var utilfreds med. Ja, faktisk gik der engang seks måneder, hvor Alex Ferguson ikke ville tale med Frank Gilfeather.

Få journalister turde dengang gå imod hr. Ferguson, for tænk hvis de skulle blive nægtet adgang til hjemmebanen eller holdet. Frank gjorde det dog alligevel og tog sine verbale tæv, men han holdt kursen. Forblev kritisk, som han siger over for en Ferguson, der kunne lide at have kontrol med pressen, og hvad de skrev.

Frank fulgte også holdet rundt i resten af 1983 som på mange måder blev en magisk sæson for Aberdeen. Da de hjemme slog Bayern München med spillere som Karl-Heinz Rummenigge og Paul Breitner i anden kvartfinalekamp og gik videre til semifinalen i Europa Cuppen for pokalvindere, var det største ikke sket endnu. Det kom senere samme år, da Aberdeen leverede den bedrift, der på byens pubber er kendt som »Gøteborg«. Den største bedrift i deres historie. Den vender vi tilbage til.

Den lille finale
Tre år efter Gøteborg, i 1986, vandt Aberdeen de to skotske pokalturneringer. Og siden har deres fodboldverden, med få undtagelser, stået stille. Man taler om, at mødet med FC København er det vigtigste i 21 år.

Sidste runde i UEFA Cuppens gruppespil på torsdag har udartet sig til en lille finale i gruppen. Den står mellem Aberdeen og FC København og kan med skotsk sejr sende Aberdeen videre til 1/16.dels-finalerne i foråret. FC København skal omvendt blot have uafgjort. Derfor ved Aberdeen det bliver svært. Meget svært.

Aberdeens resultater svinger i pendulfart i øjeblikket. I lørdags tabte de 3-0 til Motherwell i en kamp, hvor holdet faldt fra hinanden, mens de i de foregående to kampe var bedst og vandt. I hvert fald ifølge Frank Gilfeather.

Men pendulet svinger nogle gange også den anden vej. Holdet er bygget på en indædt fighterånd af den type spillere, der giver sig såkaldt 110 procent. De er stærke i luftspillet og får en udsolgt hjemmebane, Pittodrie, i ryggen på torsdag. Det vil sige størstedelen af 21.000 tilskuere.

Moralen fejler heller intet. Som playmaker Barry Ferguson sagde til Evening Express, har holdet »en fin chance« for at vinde.

De gyldne år
Aberdeens storhedstid kom med Alex Ferguson i trænersædet. I årene fra 1978-1986 hev de mere guld hjem end nogensinde før eller siden.

Derfor er det heller ikke underligt, at Alex Ferguson er en af de helt store helte i byen. En mand, der stadig holder kontakt til adskillige erhvervsdrivende i Aberdeen og sørger for, at de får billetter til Manchester Uniteds hjemmekampe.

En mand, der ændrede hele klubben fra roden i løbet af de første år, han var ansat. Alle de spillere, der ikke passede ind, og som snarere hævede lønnen end leverede varen, røg ud. Det viste sig at være stort set hele holdet. Derefter byggede han sit eget. Hev adskillige ungdomsspillere ind og gav dem ansvar.

Jim Leighton kom ind fra Glasgowområdet, Doug Rougvie, Neil Simpson, Neale Cooper, John Hewitt og Eric Black var ligeledes unge og proppet med gåpåmod. Han købte Gordon Strachan i Dundee United og havde i forvejen Willie Miller fra ungdomsafdelingen. Alle spillere, der blev helt centrale for det senere succesforløb.

Hængte avisartikler op
Han havde derudover, ifølge Frank Gilfeather, en interessant fremgangsmåde op til kampene. Han klippede artikler ud af aviserne og hængte dem op i omklædningsrummet.

Hvis en avis favoriserede Celtic eller Glasgow Rangers, ville han bruge det som en rød klud for spillerne. Efter fremgangsmåden: »Nu skal vi lære dem, og de tror nok, de er noget.«

Måske var denne metode, denne vrede mod nogle sportsjournalisters artikler medvirkende til, at Ferguson den dag i dag, stadig kan blive alvorligt sur, hvis en fra pressen stiller ham et meget kritisk spørgsmål til et pressemøde med Manchester United.

Op til mødet med FC København synes Jimmy Calderwood til gengæld fuldkommen åben over for ethvert spørgsmål fra medierne. Han frygter Jesper Grønkjær. Næsten som var det Brian Laudrup i de gamle Glasgow Rangers-dage, synes det. Han er glade for, at Brede Hangeland må sidde over med karantæne, og så ser Jimmy Calderwood Marcus Allbäck som en meget stærk centerforward, der ikke bliver nem for Aberdeens forsvarsspillere. Men selvom Aberdeen har respekt, er de stadig elleve mod elleve på banen på torsdag, og alt kan ske, som Barry Ferguson har udtalt til Evening Press. Tilbage i 1983 kunne alt også ske. Dengang Aberdeen var i finalen i Europa Cuppen for pokalvindere. Og modstanderen hed Real Madrid.

Det største
Banen var dyngvåd. Så våd, at kampen under normale omstændigheder var blevet aflyst. Det var den 11. maj 1983 på Nya Ullevi, og en kæmpe delegation af skotter havde allerede taget rejsen til Gøteborg, hvor finalen skulle spilles. Derudover var en masse tyske fans også mødt op. Derfor valgte UEFA ikke at aflyse, men at gennemføre kampen.

Allerede efter syv minutter bragte Eric Black skotterne i front kun for at se Juanito udligne på straffespark syv minutter senere.

Alex Ferguson stod på sidelinien ved siden af Real Madrids træner, den legendariske Alfredo di Stefano, der tidligere havde leveret store resultater som aktiv i klubben. Begge havde svært ved at holde nerverne i ro.

Der kom ikke flere mål i ordinær tid og første halvleg i den forlængede spilletid forblev også målløs. Spillernes træthed var mærkbar, men i det 112. minut kom der hul på bylden. John Hewitt bragte Aberdeen i front, 2-1, og Ferguson kunne juble.

Lidt over otte minutter senere var Aberdeen vindere af Europa Cuppen for pokalvindere, og Alex Ferguson kunne lade sig hylde sammen med de spillere, han på mange måder selv havde kørt i stilling.

Frank husker bedriften som det største i klubben nogensinde. Og ovenpå fulgte en periode, hvor det ikke i samme grad var nødvendigt for Alex Ferguson at bekymre sig om kritiske spørgsmål fra pressen. For det hele var en stor fest.