Fra at have været ombejlet af streamingtjenesterne som film- og tv-producerende land, er Danmark ved at blive forvandlet til en sort plet på verdenskortet.
Det får nu en række danske instruktører til at tale for, at Danmark inviterer streamingtjenesterne indenfor.
En af dem er filminstruktør Kasper Barfoed, der for nylig havde premiere på krimiserien »Sygeplejersken« på Netflix. Han mener, at det ville være et enormt tab for landets kreative brancher, hvis streamingtjenester fremover styrer udenom Danmark.
»Lige nu er der virkelig stilstand i den danske filmbranche. Der er stor arbejdsløshed, og toget er ved at køre fra os på dramatisk vis. Ser vi til Sverige og Norge er det slet ikke samme situation,« siger Kasper Barfoed.
Hans opråb kommer, netop som Folketinget forhandler et medieforlig, der kan rette op på forretningen. Det har blandt andet hæmmet tilgangen for nye opgaver fra Netflix og øvrige tjenester, at det fortsat er uafklaret, hvordan det såkaldte kulturbidrag – en skat på streaming – skal skrues sammen. Kulturbidraget var en del af det forrige medieforlig, men nåede ikke at blive sat i værk inden folketingsvalget sidste år.
Den nye regering vil gennemføre kulturbidraget, men med en ordning, hvor udbyderne kan vælge mellem en forpligtelse til at investere i dansksproget indhold eller betale en afgift. Det ville skaffe ekstra millioner eller en fornyet mængde opgaver til filmbranchen.
Det er dog ikke alene kulturbidraget, der har skabt et skel mellem filmbranchen og de internationale tjenester, mener Kasper Barfoed. Ifølge filminstruktøren har hårde forhandlinger med Creative Denmark, den forenende aktør for en række kreative brancher, ført til overvejelser hos Netflix og andre om, hvorvidt det er umagen værd at investere i Danmark, trods den respekt der er om den danske filmbranche. Men den skepsis har også vist sig fra dansk side.
»Der har været en tendens til, blandt politikere og også i filmbranchen, at se streaming som en trussel mod dansk kultur, at den tvinger filmbranchen til at forlade det danske og blive 'hollywoodiseret'. Som en af dem, der har arbejdet for Netflix og Viaplay, må jeg dog sige, at det slet ikke er min oplevelse. Tværtimod ser jeg en stor interesse for at investere penge i stemmer, der er så danske som muligt. Men det er klart, at så længe en streamingtjeneste endnu ikke reelt ved, hvad det koster at producere i Danmark, så bliver der ikke sat meget i gang,« siger Kasper Barfoed.
Streaming sikrer et millionpublikum
Kasper Barfoed står ikke alene. Filminstruktøren Peter Flinth har i samarbejde med Netflix lavet det historiske drama »Against the Ice« om den danske grønlandsfarer Ejnar Mikkelsen. Han håber, at medieforliget kan føre til forhold, der fortsat kan gøre det tilstrækkeligt attraktivt for streamingtjenester at lægge produktioner i landet.
»Lige nu tilbyder andre lande skattefordele og diverse tilskud, hvor Danmarks ‘tilbud’ er afgifter på streaming,« siger Peter Flinth.
Ligesom Kasper Barfoed deler han ikke bekymringen for, at det danske islæt går tabt i samarbejdet med en streamingtjeneste, tværtimod er »Against the Ice« et godt eksempel på, at det kan lade sig gøre at lave danske historier på Netflix.
»Faktisk havde det ikke været muligt at samle den fornødne økonomi til den forholdsvist smalle film med udelukkende dansk eller skandinavisk finansiering. Samtidig giver en streamingtjeneste som Netflix en film som »Against the Ice« et millionpublikum, der ellers ville være helt umuligt at opnå,« siger Peter Flinth.
Da Hollywood kørte Danmark over
Men det er ikke alle, der er enige med de to instruktører. En af de skeptiske er filmproducent og ejer af MovieHouse Michael Obel, der mener, at regeringens valg mellem investeringspligt eller kulturbidrag kommer til at afgøre, om det i fremtiden er »Hollywood eller danskere, som skal vurdere, hvilke fortællinger der er mest interessante for danskerne«.
Obel har noget af have sin kritik i. Han var selv producent på Ole Bornedals film »Nattevagten«, der blev så stor en succes, at den blev genindspillet i USA. Men det var ikke uden problemer.
»Amerikanerne kunne ikke indspille det danske manuskript i den version, som vi elskede, fordi deres kultur var helt anderledes fra vores. Præsten måtte ikke være kvinde, filmens hovedrolleindehaver måtte ikke få et blowjob på en restaurant, og bare antydningen af nekrofili i kældrene under rigshospitalet kunne ikke finde sted i filmen,« husker Michael Obel.
Han mener, at streamingtjenesterne skal betale mindst seks procent i kulturbidrag. Heraf skal halvdelen gå til dansk filmproduktion. Hvis pengene ender med at gå tilbage til amerikanerne, vil de ikke blive brugt på dansk indhold.
»Når streamingtjenesterne udvælger, hvilke produktioner de investerer i, så vælger de serier, der har potentiale for et internationalt publikum. De sigter ikke specielt på et dansk publikum. Så hvis vi overlader til dem at udvælge fremtidens 'danske fortællinger', så gør de det med internationale briller og ikke med udgangspunkt i vores danske kulturforståelse. En udmærket tv-serie som »Kastanjemanden« er jo ikke dansk, bare fordi skuespillerne taler vores sprog,« siger Michael Obel.
Er du ikke bange for, at streamingtjenesterne bare går udenom Danmark?
»Nej, det er jeg ikke. Jeg mener heller ikke, at vores kulturpolitiske strategi skal være at lægge os fladt ned for at sikre arbejdspladser. Vi må også tænke på vores kultur. Lige nu er vi pressede af, at streamerne ikke betaler godt nok, når de køber danske spillefilm til deres tjenester. Derfor kan den danske spillefilm ikke overleve den globalisering, vi står midt i, uden et kulturbidrag.«
Hvad er det værste, der kan ske, hvis vi indfører et lavt kulturbidrag eller lader streamingtjenesterne selv afgøre, hvordan de vil lave dansk indhold?
»Hvis danske film og medier i fremtiden bliver overladt til at skulle søge finansiering fra de amerikanske streamere, så vil film som »Druk«, »Retfærdighedens ryttere«, »Ternet Ninja« og »Hvor kragerne vender« ikke kunne finde vej til det store biograflærred. Og hvis ikke der bliver lavet danske film, så dør den danske biografkultur. Det kan faktisk få ret store konsekvenser,« siger Michael Obel.
