Christopher lå i sine forældres badekar, da han besluttede sig for at blive popstjerne. Det var faktisk sådan, det var.
»Jeg kan sagtens huske det øjeblik, hvor jeg tænker, at det er ligegyldigt, om der går ti eller 15 eller 20 år. Det er musik, jeg gerne vil leve af. Ingen plan B. Jeg var måske 15 år.«
Hvad var det afgørende?
»Jeg tror, at jeg var nået til punkt, hvor der var andre end min mor, der sagde: »Det er godt, skat.« Det fik mig nok til at tænke: I can do this!«