Vores 2015: Fravalg

Terror, flygtninge, fravalg, dansepiger og en astronaut. Berlingskes Line Tolstrup Holm fortæller året i ord og billeder.

Vinder-selfie. Alternativet inklusive Uffe Elbæk og begejstret medlem til valgfest på Papirøen. Foto: Niels Ahlmann Olesen Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Vi fik en ny regering. Og en gammel kending geninstalleret i Statsministeriet.

Manden med de ni politiske liv, Lars Løkke Rasmussen, gik mod alle odds sejrende ud af tvisten om statsministerposten. Eller rettere løb, for det var en ny-sporty Løkke, der førte valgkamp iført lycra-shorts, egenbetalt habit og selvfinansierede underbukser.

Folketingsvalg 2015. Få dage før valget i juni var Lars Løkke Rasmussen ude at løbe i området ved Toldboden, Amaliehaven og Kastellet i København med blandt andre partifællerne Karen Ellemann og Sophie Løhde. Foto: Bax Lindhardt Fold sammen
Læs mere

Lige lidt hjalp det, for den store vinder i 2015 var den rekordstore politikerlede og mistillid. Løkkes sejr var lige så »sikker«, som Helle Thorning-Schmidts sejr var det ved valget i 2011, og Lars Løkke Rasmussen blev »den svageste statsminister i 40 år«, som Ekstra-Bladet og flere andre medier bemærkede. Og den nye regering, der kun består af Venstre-folk, er den smalleste i mands minde.

Løkke vandt på paradoksal vis magten efter det ringeste Venstre-valg i 25 år, mens Helle Thorning-Schmidt, der selv indtog Statsministeriet i 2011 efter et historisk ringe socialdemokratisk valg, måtte returnere nøglerne og partiets formandsstol, da hun endelig sikrede en lille fremgang til det gamle arbejderparti.

Hurra. Lars Løkke Rasmussen vender tilbage til Statsministeriet på ryggen af det ringeste Venstre-valg i 25 år. Foto: Linda Kastrup Fold sammen
Læs mere

Danmark fik således igen en statsminister, et flertal helst var foruden.

Folketingsvalget i juni – og alle begivenheder og debatter siden – afslørede endnu engang, at der er to dagsordener i dansk politik: Udlændinge og velfærd. Og den store vinder i juni blev naturligvis det parti, der lovede mindst af det første og mest af det sidste.

Highfive. Dansk Folkeparti holder valgfest i Snapstinget 18. juni 2015. Foto: Linda Kastrup Fold sammen
Læs mere

Dansk Folkeparti gik 15 mandater frem, blev Folketingets næststørste parti, og Pia Kjærsgaard indtog tingets formandsstol. Noget af en triumf for den engang så uglesete partistifter. Og noget af et chok for resten af vælgerkorpset, der ikke havde set den »gule fare« brede sig med så stor hast. Måske fordi den ene vælgerfløj sjældent har noget med den anden at gøre.

»»Jeg tror stadigvæk, at vores indflydelse er størst ved, at vi ikke aktivt er en del af en ny regering.««


Kristian Thulesen Dahl, formand for Dansk Folkeparti, på valgaftenen 18. juni.

Det viste sig nemlig, at Dansk Folkeparti var tordnet frem i provinsen, hvor arbejdspladser er forsvundet, huse er usælgelige og hospitalet for længst lukket. I dagene efter kunne man se reportager om »Det Delte Danmark« i TV. Man kunne høre en nørrebroer udtale, at de fleste sønderjyder måtte være enfoldige racister, der kom for lidt ud. Og en sønderjyde konkludere, at københavnerne var forkælede – de har jo folkeskoler og hospitaler på hvert et gadehjørne.

Magt. Søren Pind (V) hjælper kommende folketingsformand Pia Kjærsgaard (DF) på valgaftenen 18. juni, hvor Dansk Folkeparti blev landets næststørste parti. Foto: Søren Bidstrup Fold sammen
Læs mere

Udtalelserne var lige karikerede, men befolkningens splittelse åbenbarede, at den traditionelle højre/venstre-strid fra de politiske lærebøger er erstattet af et opgør mellem folket og eliten, mellem de gamle, traditionelle partier og protestpartierne. 41,2 pct. af danskerne stemte på nyere protestpartier i år – i 2001 var det kun 16 pct.

Et »systemskifte« ville DF-ideologen Søren Krarup have kaldt det. Og det blev kun understreget af flertallets »nej« til at afskaffe EU-retsforbeholdet i begyndelsen af december, hvor vælgerne i storstilet grad afverfede de gamle partiers appeller om et »ja«.

Det systemskifte har været i gang længe. Og så betyder det åbenbart mindre, at Dansk Folkeparti trods et nærmest bydende mandat afviste at tage regeringsmagten på sig i juni. Eller at partiet blev beskyldt for at løbe fra flere af sine valgløfter til de gamle og de svage, da finanslovsforhandlingerne bevægede sig frem mod jul.

Vinder-selfie. Alternativet inklusive Uffe Elbæk og et begejstret medlem til valgfest på Papirøen. Foto: Niels Ahlmann Olesen Fold sammen
Læs mere

Folketingsvalgets anden store vinder blev – mere uforudsigeligt – Alternativet, det nystiftede parti med fokus på miljø, livskvalitet og job/familie-balance.

»De har ikke en chance. Ikke. En. Chance,« klappede politisk kommentator Michael Kristiansen det ellers ud i stavelser, da partiet blev lanceret i november 2013. Det havde de så alligevel. Og partistifter Uffe Elbæk havde svært ved at begribe sin egen succes, da han blev konfronteret med den på valgaftenen:

»Ja-men-ej-men-øhm-ahr-dæ-dæ! ... Æh-hva-nå-eh-hva-hva-nå! Hvor er det crazy, det her, mand!« sagde han til tonerne af »Love Is In The Air«.

Seks uger senere var der knap så meget love in the air. Årets største politiske slagsmål, den historiske flygtningekrise, ankom med færgen fra Puttgarden og med tog fra Hamborg.

Farvel. Folketingsvalget 2015 betød Helle Thorning-Scmidts afgang som statsminister – og som Socialdemokraternes formand. Foto: Asger Ladefoged. Fold sammen
Læs mere