Vigtigt at folkeskolen er folkets skole

Flugten fra folkeskolen til de frie grundskoler er foreløbig standset, viser nye tal. Glædelig udvikling, mener professor Niels Egelund.

67.500 elever med spritnye skoletasker og tårnhøje forventninger starter meget snart i 1. klasse. 8200 af dem begynder på en privatskole. Men flugten fra folkeskolen til de private skoler ser ud foreløbig til at være standset.

Det viser nye tal fra Undervisningsministeriet.

De sidste 10 år har antallet af elever, der starter deres skolegang på en fri grundskole været konstant stigende. De nye tal viser imidlertid, at de sidste tre skoleår siden 2005/2006 er tallet stagneret omkring 12 pct. Det svarer til, at hver ottende elev.

Det er en meget glædelig tendens, mener professor Niels Egelund, Danmarks Pædagogiske Universitet.

- Det er godt og flot, at vi har en folkeskole - en folkets skole for alle. Det er vigtigt, at vi har en skole, hvor alle møder alle, siger Niels Egelund.

/ritzau/