Stor eller lille størrelsen skaber splittelse

Beslutningstagere, eksperter og lokale beboere strides i spørgsmålet omkring størrelsen af fremtidens folkskole. »Småt er ikke nødvendigvis godt,« siger den ene fløj. »Stort dur ikke,« replicerer modstanderne.

Thorsminde Skole har altid været en af landets mindste. Da det gik hedest for sig i 1950erne kunne skolen mønstre op mod 100 elever, i dag suger 29 elever næring til sig under den lille skoles tag. Således afspejler byen på den smalle klittange på Vestjyllands kyst en tendens i tiden: Teknologien har afløst man-power, og det lille fiskerisamfund tynder langsomt ud.

Nu rammer udviklingen også byens børn, der fra næste skoleår må indløse buskort og fragte sig 18 kilometer for at få undervisning. Beslutningen om at lukke skolen er truffet godt 45 kilometer væk fra Thorsminde, nemlig inde på rådhuset i den nye Holstebro Kommune. Og igen afspejler situationen en tendens i tiden:

I januar 2007 blev Danmark for alvor delt ind i nye kommunedistrikter, og i kølvandet på kommunalreformen udtalte eksperter, at den danske folkeskole så en omskiftelig fremtid i møde. Landets kommunalpolitikere forhandler i disse dage næste års budget på plads, og i det regnskab sidder de mindste folkeskoler vitterligt yderst på skolebænken:

En rundspørge, som Berlingske Tidende har gennemført blandt udvalgsformænd med skolen som ansvarsområde, viser, at lukningen af 43 skoler, sammenlægningen af 79 skoler og reorganiseringen af 26 skoler lige nu er i offentlig høring.

Penge at spare
Ifølge beregningerne er der kroner og øre at hente ved at samle eleverne i større klasser. I princippet koster en skoleklasse med 14 elever lige så meget som en ditto med 21. Derfor kan pengene bruges mere hensigtsmæssigt ved at samle de elevfattige skoler, lyder rationalet.

Derudover har kommunerne fundet ud af, at man kan spare penge på at samle administrationen af skolerne i større enheder, samtidig med at undervisningen fortsætter på de eksisterende matrikler. Den sidste øvelse som, kommunerne benytter sig af, er, at flytte 7. klasse væk fra skoler, der kun har indskoling og mellemskole. Ved at skyde 7. klasse ind i overbygningen, kan man på de små skoler spare udgifter til petriskåle og voltmeterudstyr i fysiklokalet, og lønninger til tysklærere, der løber for kort på literen.

De smås kamp
I København meddelte man for to uger siden, at Voldparken Skole og Frederikssundvejens Skole lukker. Det samme gælder Nordgårds Skolen og Frydenlund Skolen i Århus. Men mens storbyskolerne bl.a. lukkes ned for at sprede andelen af sprogsvage to-sprogede elever, så er grunden en ganske anden, hvis man skuer mod landsdele som Sønderjylland, Lolland-Falster, Nordjylland og Sydfyn.

Her ligger små iltfattige landsbysamfund, hvor den lokale bager for længst har bagt den sidste kringle, og hvor ungdommen har kørt knallerten til de større byer. Men på trods af et spinkelt elevtal kæmper lokalsamfundet en ihærdig og indædt kamp for at holde liv i den lokale folkeskole. Og de får hjælp fra ejendomsmæglerne, for nok smigres tilflyttere af landsbyidyl, men hvis familiens mindstemand får for langt i skolen, forbliver købsaftalen usigneret.

Derfor ønsker Landdistrikternes Fællesråd (LF) også, at kommunerne slår koldt vand i blodet og afventer en undersøgelse om skolernes betydning for landdistrikterne, som Indenrigsministeriet offentliggør ved årsskiftet. Formand Lone Andersen mener, at der er talrige fordele ved de små skoler, og hun er træt af, at kommunalpolitikerne ikke har øje for de sociale kvaliteter, der er ved at have skoler i forskellige størrelser.

Men landets skole- og børneudvalg holder fast på deres. Stordrift frigiver ressourcer til mursten, nye bogindkøb, efteruddannelse af lærere og et større fagligt sparringspotentiale for undervisere. Men rent faktisk er der ingen statistiske data, der taler for stordrift på skoleområdet, siger seniorforsker med fokus på uddannelse ved kommunalforskningsenheden AKF, Beatrice Schindler Rangvid.

Protestskoler
En anden hjørnesten af diskussion for og imod små skoler, er de mange friskoler, der opstår i støvet fra den hedengangne folkeskole. LFs formand, Lone Andersen, frygter, at folkeskolens elever deles i et A-hold og B-hold, hvor kun de bedst bemidlede forældre har råd til at sikre deres børn en skolegang i lokalmiljøet.

Hos Danmarks Lærerforening kalder man de mange nye friskoler for »protestskoler«. Formand Anders Bondo Christensen er bekymret over, at folkeskolen mister terræn. Det er afgørende for den fælles kulturelle balast, at eleverne mødes på tværs af alle skel. Og det gør de bedst på en samfundsinstitution som folkeskolen, mener han.

Mere i vente
Mens meningsdannere mundhugges om fordelen ved store og små skoler, så vil der fortsat være blæst om folkeskolen de kommende år.

Det forudser Poul Erik Mouritzen, professor ved Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet. Som medlem at kommunalreformens strukturudvalg meld- te han allerede tilbage i 2006 ud, at mellem 300 og 400 folkeskoler må dreje nøglen om. Og selvom nogle sammenlægningsudvalg fik deres mandat, fordi de lovede, at man ikke ville røre skolerne, mener han ikke, at folkeskolen er fredet efter dette års budgetforhandlinger.

»Det er sket før, at politikere løber fra deres valgløfte.«