Sparekrav tvinger CBS til at »pille ved selve universitetets sjæl«

Handelshøjskolen CBS er som følge af sparekrav nødt til at skaffe flere midler fra private fonde og virksomheder. Det kan presse den frie og uafhængige forskning, erkender forskningsdekan.

Regeringens besparelser på uddannelse og forskning tvinger universiteterne til at søge flere midler fra private virksomheder og fonde. Og dermed risikerer de at blive udfordret på deres forskningsfrihed, lyder det fra forskningsdekan på handelshøjskolen CBS i København Peter Møllgaard. Besparelserne betyder, at CBS er i gang med at revidere sin målsætning for ekstern finansiering fra private fonde, virksomheder eller EU-fonde. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Bojesen

Regeringens besparelser på uddannelse og forskning tvinger universiteterne til at søge flere midler fra private virksomheder og fonde. Og dermed risikerer de at blive udfordret på deres forskningsfrihed.

Sådan lyder vurderingen fra forskningsdekan på handelshøjskolen CBS i København Peter Møllgaard, efter at regeringen har meddelt, at videregående uddannelser skal spa­re milliarder på uddannelse, og at der bliver færre offentlige midler at søge til forskning.

»Vi skal være endnu mere relevante for erhvervslivet. Uden at sætte vores frihed og troværdighed over styr,« siger han.

Som omtalt i Berlingske forleden frygter forskere inden for sundhedsvidenskab, at besparelserne vil medføre, at størstedelen af den sundhedsvidenskabelige forskning i Danmark ender med at blive finansieret af private fonde og organisationer. Dermed bliver der længere mellem de frie og uafhængige sundhedsvidenskablige forskningsprojekter.

Besparelserne betyder, at CBS er i gang med at revidere sin målsætning for ekstern finansiering fra private fonde, virksomheder eller EU-fonde. I dag får CBS omkring 15 pct. af sine midler finansieret privat – CBS skal ifølge sin udviklingskontrakt nå op på små 129 millioner kr. i ekstern finansiering i 2017.

Men målsætningen er ifølge Peter Møllgaard for lav, hvilket sparemeldingerne fra regeringen blot er med til at understrege. I 2017 skal den eksterne finansiering gerne være 40 procent højere, forklarer han. Dermed er CBS »inde at pille ved selve universitetets sjæl«, som han formulerer det.

»Der er forskere, der frygter, at bliver vi betalt af erhvervslivet, så kan vi ikke forske frit. At vi sætter vores forskningsfrihed over styr. Det er der bestemt en risiko for. Jeg mener dog, at vores samarbejdspartnere er så sofistikerede, at de vil ikke diktere selve forskningen,« forklarer han:

»Vil vi have flere penge fra de private, er vi nødt til at arbejde mere på deres præmisser. Men vi skal være meget opmærksomme på alle de dilemmaer, der kan opstå.«

To verdener, to traditioner

Peter Møllgard taler om et møde mellem to forskningstraditioner, den angelsaksiske og den humboldtske.

»Den humboldtske tradition har sine rødder i Tyskland. Man giver penge til universiteterne, og så bliver deres forskning drevet ud fra forskernes nysgerrighed og interesser. Den tradition har præget mange lande i Europa. Over for denne står den angelsaksiske tradition. Den handler mere om, at man godt må være hurtigere, tænke i anvendt forskning, og at man gerne må skele til, hvad erhvervslivet efterspørger,« fortæller han:

»Som det er nu, svinger pendulet i Danmark mod den angelsaksiske model.«

Han fortæller, hvordan CBS har oprettet et nyt center, der med en millionbevilling fra Industriens Fond skal forske i ejerledede virksomheder.

»Ideen er, at vi skal hjælpe ejere af små og mellemstore virksomheder med at forberede et ejerskifte,« forklarer han:

»Industriens Fond har en klar forventning om, at det kommer der mere end bare artikler og forskning ud af. Vores forskning skulle gerne resultere i, at nogle af virksomhederne får skiftet ejere. I den forbindelse, har vi haft diskussioner om, hvor langt vi kan gå. Nogle forskere har været bekymret for, at vi ender med at drive konsulentvirksomhed. Jeg kan godt følge bekymringen. Men jeg er også sikker på, at vi kan finde den rette balance.«