Regioner klar til at behandle kræftpatienter akut

Danske Regioner har vedtaget en national kræftplan, som blandt andet indfører akut udredning og behandling af de mest alvorlige kræftformer inden for seks uger.

Kræftpatienter skal fremover have adgang til akut udredning og behandling inden for 48 timer, hvis de lider af de mest aggressive kræftformer. Det fremgår af den nationale kræftplan, som Danske Regioner vedtog fredag. Planen bliver rost af Kræftens Bekæmpelse, og det ikke noget problem at finde de nødvendige penge, lover Venstres sundhedsordfører.

Planen indeholder en akut garanti for de fire mest aggressive kræftformer i Danmark: Hoved-hals- lunge- tarm- og brystkræft. Regionerne vil være klar til at gennemføre garantien for hoved-hals- og lungekræft allerede om seks uger og for tarmkræft om 12 uger, siger formand Bent Hansen.

Han forventer, at det vil koste mellem en og tre milliarder kroner at indføre akutbehandlingen. Og de penge skal nok komme på bordet, siger Venstres sundhedsordfører Jørgen Winther.

/ritzau/