Prisfald på boliger

Tendensen er klar på boligmarkedet med faldende priser og faldende antal handler i første kvartal 2007. Priserne er dog stadig højere end for et år siden.

Priserne dykker på boligmarkedet. Bortset fra priser på enfamiliehuse, der er uændret, var der prisfald over hele linjen, da Danmarks Statistik onsdag præsenterede tallene for ejendomssalg i første kvartal 2007.

Det samlede antal solgte boliger i fri handel korrigeret for sæsonudsving er faldet med 6,9 procent siden fjerde kvartal 2006. Priserne på landbrugsejendomme mærkede det største prisfald på 5,1 procent, mens priserne på ejerlejligheder faldt med 3,4 procent. Sommerhusene er blevet 2,1 procent billigere.

Selv om priserne faldet, så er priserne fortsat højere end de var for et år siden. Fra første kvartal 2006 til første kvartal 2007 er priserne på landbrugsejendomme steget med 10,8 procent.

/ritzau/