Politibetjente kan nu optage borgerne med kropskamera, som de kan tænde efter behov: »Ret voldsomt indgreb i den personlige frihed«

Bor du eksempelvis i København, kan du nu møde politibetjente med kropskameraer på gaden og blive filmet. Rigspolitiet har besluttet at gennemføre et nyt forsøg i København og fire andre politikredse, hvor en del politibetjente udstyres med kropskameraer.

Foto: Henning Bagger
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Kampen om overvågningssamfundet er i fuld gang.

Mellem overvågningskritikere og borgere, der filmer og deler optagelser af politiet, på den ene side. Og på den anden side politiet og andre, der vil have dokumenteret borgeres lovovertrædelser, samt betjente der ønsker at arbejde uden at blive filmet tæt på.

Som Berlingske har beskrevet, er der flere eksempler på betjente, der har truet borgere med sigtelser, hvis konkrete videooptagelser af betjentene blev delt på nettet.

Knap tre uger efter truslerne, erkendte Københavns Politi, at betjentenes udsagn ikke var i tråd med de gældende regler. For man må som udgangspunkt godt lægge optagelser af politibetjente ud på nettet.

Sideløbende med, at truslerne om at blive sigtet for at dele optagelser blev fremsat af betjente i Københavns Politikreds, var samme politikreds i gang med at iværksatte et nyt forsøg med kropskameraer.

I forsøget peger kameraerne den anden vej. Mod borgerne.

Bevæger du dig inden for de fem politikredse – København, Københavns Vestegn, Nordjylland, Østjylland eller Fyn – kan du således blive videooptaget af betjente med kropskameraer.

Siden 1. juni i år har de fem politikredse på forsøgsbasis brugt kropskameraer på uniformen eller hjelmen. Kameraerne kan også sættes på køretøjer. Forsøget skal vare seks måneder og inkluderer – alene i Københavns Politikreds – i omegnen af 50 kameraer.

Det fortæller ledende politiinspektør ved Københavns Politi Gert Sejbak.

»Det er et ekstra værktøj, som politikredsene vil kunne anvende til for eksempel at dokumentere en vanvidsbilist. Det er meget nemmere at kunne dokumentere med en videooptagelse end på skrift. Ved en demonstration, hvor tingene eskalerer, kan man også tænde for kameraet,« siger Gert Sejbak.

I dag hviler grundlaget i retssager ofte på to betjentes udsagn, og det er oftest tilstrækkeligt til at medføre en fældende dom i en retssag, forklarer politiinspektøren.

»Men selvfølgelig er der episoder, hvor det giver god mening med videooptagelser. For eksempel ved vanvidsbilisme. Det vil give dommeren et meget stærkere billede af, hvad der har fundet sted i forhold til, hvordan dommen vil falde ud,« siger Gert Sejbak.

Politiinspektøren understreger, at formålet med pilotprojektet ikke er at afklare, om politiet skal øge brugen af videodokumentation. Det vil være en politisk beslutning.

Optagelser må ikke stoppes

Kameraerne optager ikke konstant i det nye forsøg. Det er op til den enkelte betjent at vurdere, om en episode kan blive relevant at dokumentere.

Når kameraet tændes, skal betjenten informere borgeren om optagelsen, og borgeren har ifølge politiinspektøren ikke mulighed for at få stoppet den.

Hvis betjenten kan slå kameraet til og fra, er det så ikke et stort problem, for så kan betjenten jo vælge at udelade dele af en episode og dermed sætte sig selv i et bedre og borgeren i et dårligere lys på optagelsen?

»Hvis en betjent vælger at starte en optagelse af en politiforretning med en borger, så må optagelsen ikke afsluttes bevidst, før politiforretningen, der var formålet med optagelsen, er afsluttet,« lyder svaret fra Københavns Politi.

Politiet vil gemme optagelserne op til 30 dage – og længere, hvis der viser sig at være et grundlag for en sag.

Gert Sejbak svarer klart nej til, at en del af formålet med forsøget handler om ansigtsgenkendelse.

Men bruges optagelserne til ansigtsgenkendelse?

»Ikke mig bekendt,« siger Gert Sejbak.

Indgreb i den personlige frihed

Catrine Søndergaard Byrne, der er advokat med speciale i persondataret hos firmaet Labora Legal, kalder kamerabærende betjente et »ret voldsomt indgreb« i den personlige frihed.

»Og spørgsmålet er, om det er et proportionalt værktøj, hvilket det skal være,« siger Catrine Søndergaard Byrne.

En betjent med videokamera bærer intet skilt, der signalerer, om betjenten bærer kamera, men borgeren skal altså informeres om en eventuel optagelse. Det kan skabe problemer, vurderer Catrine Søndergaard Byrne.

»Det kan være, at der er folk i baggrunden, eller folk, der kommer til efterfølgende, så er spørgsmålet, om det er nok med mundtlig information. Jeg vil umiddelbart mene, at det ikke er nok,« vurderer hun.

Forsøget med kropskameraer i de fem politikredse er iværksat af Rigspolitiet og har ikke krævet en lovændring eller en godkendelse fra Datatilsynet, men finder sted inden for gældende lovgivning og de eksisterende databeskyttelsesretlige regler i blandt andet retshåndhævelsesloven, oplyser Rigspolitiet.

Politiforbundet har tidligere været stærkt kritisk over for kropskameraer, og forhenværende formand Claus Oxfeldt anså et politisk forslag fra Enhedslisten som et udtryk for mistillid til politiet.

Men hos Heino Kegel, der har været formand for Politiforbundet i et halvt år, er tonen en helt anden. Nu er man »meget åben« over for forslaget, men vil først melde en holdning ud efter evalueringen af forsøget. Han kan godt se en fare for, at kropskameraer »skræmmer« befolkningen.

»Det er vigtigt at understrege, at vi ikke har noget at skjule, så vi hilser det her forsøg velkommen. Så må vi se. Det kan godt være, at forsøget strander, fordi det skræmmer befolkningen, og nogen måske ikke ønsker at tale med politiet, når de bliver filmet. Det kan være en udfordring,« siger han.

Bør optage konstant

Rosa Lund, der er retsordfører for Enhedslisten, ser ideen med kropskameraer som et godt værktøj til kontrol af politiet og ikke som en overvågning af borgerne. Hun kalder forsøget »en god start«, men der er en tidsel i det nuværende forsøg.

»Vi synes, at det er vigtigt, at kameraer optager hele tiden. Eksempelvis i pressede situationer, hvor politibetjente kommer til at forulempe borgeren. Kameraet skal ikke kunne være slukkede, så politiet eksempelvis bare kan slå løs på demonstranter, uden at det dokumenteres,« siger Rosa Lund med henvisning til den seneste store propalæstinensiske demonstration i København, hvor demonstranter, som hun siger, »fik bank« af politiet.

Retsordfører Preben Bang Henriksen (V) er noget mere positiv over for forsøget med kameraerne.

»Det lyder faktisk som et effektivt og et proportionalt værktøj til at hjælpe med at løfte den bevisbyrde, som det offentlige har i forbindelse med lovovertrædelser. Det virker faktisk betryggende for retssikkerheden,« siger Preben Bang Henriksen.

Gert Sejbak mener ikke, at det vil være en god idé med kameraer, der optager konstant.

»Det kan kræve mange ressourcer at sidde og se flere timers optagelser igennem. Hvis flere tusinde betjente kommer ind med to timers optagelser, så kan det blive en udfordring med opbevaring af data. Det kan vi slet ikke håndtere,« siger han.

Berlingske har forgæves forsøgt at få oplyst det samlede antal kropskameraer i forsøget.