Københavns Politi erkender nu, at borgere som udgangspunkt godt må filme politiet og dele materialet på nettet. Det indskærper man nu over for alle medarbejdere, oplyser politikredsen til Berlingske.

Det sker på baggrund af to videoer, der blev offentliggjort for knap tre uger siden, og som viste politibetjente i Københavns Politikreds true borgere med, at de ville sigtet for at lægge videooptagelserne af betjentene i det offentlige rum ud på nettet.

»Hvis du filmer mit ansigt og lægger det ud, bliver du sigtet,« sagde betjenten i den ene video, der ligger på YouTube og på få dage fik over 100.000 visninger. Videoen er optaget af aktivist og tidligere politibetjent Lars Kragh Andersen.

I en lignende video optaget af aktivist og jurist Rasmus Malver truede en uniformeret betjent, der hverken ville oplyse sit id-nummer eller vise politiskilt, ligeledes med en sigtelse for at lægge optagelsen ud på nettet.

Berlingske spurgte kort efter offentliggørelsen af de to videoer Københavns Politi til reglerne for at optage og dele videoer. Det svarede politikredsen ikke på, men skrev, at man ville undersøge sagen.

Men nu erkender Københavns Politi altså, at man generelt godt må filme politiet og dele optagelserne på nettet.

»På baggrund af de forelagte optagelser har vi valgt at præcisere reglerne på området overfor alle medarbejdere. Som udgangspunkt er der ikke grundlag for at sigte en person, der passivt står og filmer og eventuelt offentliggør optagelsen af en polititjenestemand i tjeneste,« skriver Københavns Politi i en e-mail til Berlingske.

Nærværende avis har spurgt, om politikredsen har en ansvarlig chef, der vil stille op til interview, men politiet henholder sig til det skriftlige svar. Man oplyser heller ikke, hvilke konsekvenser det har for de enkelte betjente, der har truet med sigtelser på et forkert grundlag.

»Københavns Politi kan ikke udtale sig nærmere om den konkrete sag, da det drejer sig om en personalesag,« lyder det i e-mailen.

Er det magtmisbrug?

Rasmus Malver er stærkt kritisk over for Københavns Politi og dets håndtering af sagen.

»Nej, det er ikke en personalesag. Det er en straffesag. Nu prøver Københavns Politi at stikke af fra deres ansvar. Jeg har aldrig hørt politiet sige om en video, hvor en mand slår en anden mand ned, at der er tale om en personalesag. Det her er en straffesag, og det er magtmisbrug efter straffelovens paragraf 150, fordi han truer med at bruge sin magt som betjent til at få mig til at undlade at gøre noget, som jeg godt må (dele videoen på nettet, red.),« lyder vurderingen fra Rasmus Malver, der forventer at anlægge et civilt søgsmål, hvis ikke betjentens handlinger munder ud i en straffesag.

Berlingske har bedt Københavns Politi forholde sig til Malvers kritik, men har ikke modtaget et svar på anklagen om magtmisbrug. Presseafdelingen henviser til, at det ifølge retsplejeloven er Politiklagemyndigheden (DUP), der efterforsker sagerne, når politibetjente formodes at have begået noget strafbart. Men en søgning, som Politiklagemyndigheden har foretaget, viser, at den konkrete klage- eller straffesag ikke er oprettet i DUPs journalsystem og dermed ikke eksisterer.

Københavns Politi har altså ikke selv anmeldt betjenten til politiklagemyndigheden, og myndigheden har ikke af egen drift taget sagen op. Politikredsen har dog videresendt en e-mail fra Berlingske til politiklagemyndigheden, der ikke har opfattet henvendelsen som en anmeldelse.

Rasmus Malver hæfter sig ved, at fejltrin begået af politibetjente eller magthavere ikke har samme hårde konsekvens som for civile borgere.

»Det er til grin, at der ikke er rejst tiltale. Politiet håner borgerne og ødelægger retsfølelsen. Hver uge kræver en politiker højere straffe til borgerne, men når statsmagten bryder loven, er det nok med en næse eller en indskærpelse,« lyder det fra Rasmus Malver.

Malver har ikke selv foretaget en anmeldelse af betjenten, men han mener, at Københavns Politi selv kender rigeligt til sagen til at kunne indlede en straffesag. Han afventer justitsministerens svar på en række spørgsmål.

Folketingets Retsudvalg stillede få dage efter offentliggørelsen af de to videoer spørgsmål til justitsministeren om, hvor mange straffesager der er ført mod offentligt ansatte og specifikt politibetjente for at overtræde paragraf 150 om magtmisbrug. Retsudvalget har også stillet spørgsmål om, hvorvidt det falder ind under paragraffen, hvis en betjent truer med en fiktiv sigtelse.

En undtagelse fra reglen om, at man godt må filme politiet og dele optagelserne på nettet, er, hvis optagelserne udgør chikane, oplyser Københavns Politi. Men undtagelsen har øjensynligt ikke været relevant i tilfældet med de to videoer.