Politiforbundet: »Politifolk skal kunne passe deres arbejde uden at blive filmet tæt på«

Politiforbundet vil have indført afstandskrav, så borgere, der vil filme politiet, ikke kommer for tæt på. Næstformand uddyber her, hvorfor der er behov for at indføre et nyt afstandskrav.

Politiforbundet vil indføre et afstandskrav for borgere, der gerne vil filme politibetjente i færd med en opgave. Fold sammen
Læs mere
Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Vi tester oplæsning. Fortæl os, hvad du synes her

Borgere, der vil filme politifolk i færd med en opgave i det offentlige rum, bør være underlagt et større afstandskrav, end tilfældet er i praksis på gaden i dag. Og hvis afstandskravet brydes, og borgerne kommer for tæt på, skal de kunne straffes.

Sådan lyder ønsket fra Politiforbundet, som Berlingske har beskrevet torsdag. Her uddyber næstformand Michael Bergmann Møller holdningen.

»Vi mener, at der skal laves en begrænsning, så hvis vidner optager en tilfældig politiforretning, så skal der være et afstandskrav, der gør, at politifolkene ikke bliver generet af de videooptagelser. På samme måde bør det også kunne straffes, hvis man af chikanøse årsager uploader film til de sociale medier, hvor man udstiller vores medlemmer for at passe deres arbejde,« siger Michael Møller.

Enhedslisten frygter, at et afstandskrav vil medføre et »kæmpestort retssikkerhedsmæssigt problem« på grund af dårligere mulighed for at dokumentere politiets arbejde. SF og Venstre kan se negative og positive sider ved ideen, mens Socialdemokratiet har svært ved at se, hvordan der skal kunne lovgives om det.

Er det et stort problem i dag?

»Alle har et kamera, og lige så snart politiet arbejder, så synes folk, at det er superinteressant, og der er mange, der vælger at optage. Man har, populært sagt, et kamera i nakken hver gang, at man er på arbejde.«

Kan du komme med et eksempel på, hvordan den chikane foregår?

»Bare det at folk stiller sig op og går i gang med at filme … og kommenterer politiforretningen. Det behøver ikke at være mere alvorligt end det. Det opfatter vi i nogle tilfælde som chikane. Men vi respekterer selvfølgelig de gældende regler, der siger, at i dag må man gerne optage os.«

Bare det, at man stiller sig op og filmer – det opfatter I som chikane?

»Ja, hvis man ikke har noget at gøre med politiforretningen. Hvis du som vidne bare passerer en politiforretning og tager din mobiltelefon op og filmer – for sjov, eller hvad du vil kalde det – så opfatter vi det som chikanøst. Derudover er det også de videoklip, hvor man kommer med bemærkninger undervejs: ‘Er I dygtige?’ og ting i den dur.«

Lad mig lige anholde det punkt med, at almindelige forbipasserende, for eksempel for sjov begynder at optage en politiforretning, så mener I, at det er chikanøst, hvis man ikke har noget at gøre med den politiforretning?

»Der ønsker vi et afstandskrav. Folk går jo helt hen få meter fra, hvor vi arbejder, og filmer.«

Hvor mange meter skal man være væk, synes I?

»Vi er i gang med at drøfte sagen i forbundets retspolitiske udvalg og gøre forslaget mere konkret. Men jeg synes, at man skal være så langt væk, at det ikke generer vores arbejde.«

Men det er altså chikanøst at filme, selv om man ikke kommer med tilråb?

»Ja, hvis man står tæt på politiforretningen og optager, så det generer. Det er også noget, vi foreslår for at beskytte forurettede eller eksempelvis en psykisk syg person, der måske skal tvangsindlægges. Så vil vi gerne have mulighed for at tale med dem uforstyrret.«

Hvad så med tibetsagen? Vi har jo allesammen set den video, hvor en betjent tager flaget fra en ung kvinde på Christiansborgs Slotsplads. Skal sådan noget være forbudt at optage?

»Åh, det er meget konkret altså. Det er svært at forholde sig til, fordi jeg har ikke selv været til stede den dag, hvor flaget blev taget fra hende, og jeg ved ikke, hvad der er foregået ved den forudgående dialog. Jeg ved ikke, hvad der er foregået, så det vil jeg ikke udtale mig om.«

Men du har vel set videoen?

»Når man ser det klip, så ser man kun en lille del af politiforretningen. Jeg ved ikke, om de har haft dialog med demonstranten tidligere, og om hun er blevet bedt om at gå og så videre, så jeg vil ikke udtale mig om det.«

Hvis politiet ikke gør noget forkert i situationerne, hvorfor er det så problematisk, at det bliver filmet og lagt ud?

»Fordi jeg ikke synes, at det er fair, at man bliver filmet, når man passer sit arbejde. Så ville man kunne sige det samme om andre faggrupper: Kunne der ikke bare være overvågning på operationsstuer på hospitalerne, klasseværelserne og så videre. Jeg synes simpelthen ikke, at det er fair, når vi passer vores arbejde. Det vil vi kunne gøre i fred ligesom alle andre.«

Når det er i det offentlige rum, hvor man gerne må filme, er det så ikke et område, hvor I må finde jer i at blive overvåget?

»Grundlæggende er min holdning, at politifolk skal kunne passe deres arbejde uden at blive filmet tæt på, ligegyldigt hvor det foregår henne. Men igen respekterer vi selvfølgelig de gældende regler.«

Kan du prøve at forklare, hvad det er, der gør, at man ikke kan passe sit arbejde, hvis der står folk nogle meter væk og filmer?

»Jamen, man kan godt passe sit arbejde. Jeg siger bare, at det er ubehageligt at stå der, hvis der er nogen, der står og filmer en. Utrygge politifolk passer arbejdet dårligere, hvis hele befolkningen er overdommere bagefter. Desuden snakker vi jo med vores kollega og muligvis med en gerningsmand, en forurettet eller sårbar person, og vedkommende snakker med os, og det vil vi gerne have lov til at have for os selv. Det har ikke noget at gøre med, om der bliver begået ulovligheder eller noget. Det er bare et spørgsmål om helt almindelig diskretion i forhold til, når folk passer deres arbejde.«

Tror du ikke, at det her fører til, at man i færre tilfælde vil kunne dokumentere, når en politibetjent har gjort noget forkert? Nu nævnte jeg ét eksempel med demonstranterne, der i strid med grundloven fik frataget deres flag. Får vi ikke dårligere muligheder for at opdage den slags?

»Nej nej, hvis man som forurettet ønsker at klage over politiet – og alle andre kan i øvrigt også gøre det – så skriver man bare en klage til Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP) – så bliver sagen undersøgt.«

Men hvis der ikke er nogen video, så kan det jo være lidt svært at komme frem til et resultat for Politiklagemyndigheden?

»Det behøver det ikke at være. Det er jo meget sjældent, at man står helt alene et sted. De undersøger sagen på helt almindelig vis, når de får en henvendelse. Det er jo ikke sådan, at det er en nødvendighed, at der vedlægges en video for, at Den Uafhængige Politiklagemyndighed kan undersøge det.«

Nej, men i dag er der årligt over 300 klagesager (ifølge DUPs årsrapport, red.), som ender i ord mod ord, så allerede i dag kunne det være godt med mere video, hvis de sager skulle afgøres. Tror du ikke på den baggrund, at det bliver sværere i fremtiden, hvis man forbyder folk at optage?

»Der tror jeg, at du skal have fat i den Uafhængige Politiklagemyndighed og spørge dem, hvordan det vil gå med sagerne, hvis man ikke kan optage politiet.«

Er det ikke meget logisk, at hvis man har videomateriale, så er det nemmere at finde ud af, hvem der har ret – er det klageren eller politibetjenten?

»Jo, det kan du godt have ret i. Men det vigtige er så bare, at de fremsender hele videosekvensen. Det, vi som regel ser, er, at en udklippet sekvens kan vise noget, der kan opfattes uretfærdigt eller strafbart, men at den forudgående situation retfærdiggør politiets handlinger.«

Ifølge en lektor i jura ved Københavns Universitet vil et forbud ikke være smart. Ifølge hende er det noget, man gør i stater, hvor man ikke vil kendes ved, hvad den udøvende magt foretager sig?«

»Så hører du ikke helt, hvad jeg siger. Jeg siger, at vi skal have et rimeligt arbejdsrum, og folk skal ikke stå helt tæt på og filme. Og vi er ved undersøge, hvad vi synes, der er fair afstandsgrænse,« siger Michael Bergmann Møller.