Overraskende budskab: Arv spreder formuerne og skaber større lighed

Konservative og Liberal Alliance presser på for at lette skatten på arv. Om arv skaber større ulighed, og på den baggrund skal beskattes, afhænger dog af, om man regner i procenter eller kroner og øre.

For de ti procent højestlønnede danskere udgør arven i gennemsnit 70 procent af årslønnen, mens den for mellemindkomster udgør omtrent ti procent, viser en analyse. Her er det bedemand Claus Jul Mosgaard fra Begravelsesbureauet, som har mødt flere arvinger, der er kommet alvorligt i klemme i forbindelse med betaling af arveafgift. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen

Arveafgiften bliver opfattet som en ægte Robin Hood-skat, der skaber større lighed ved at tage fra de rige og give til de fattige.

Med den begrundelse har socialdemokrater som Jesper Petersen og Dan Jørgensen skarpt kritiseret kravene om at lette eller afskaffe arveafgiften, som Liberal Alliance og de Konservartive ønsker det.

»Det er jo ikke kassedamen, der arver strandvejsvillaen,« har skatteordfører Jesper Petersen tidligere sagt til Berlingske.

Men er det nu også rigtigt?

Ja, men kun såfremt man regner i kroner og øre. Relativt set - målt i procenter - udgør arv fra forældre en større del af arvingernes indkomst og formue for dem med lave indkomster og en mindre del for de rigeste.

Lemper man arveafgiften ved at hæve den skattefri bundgrænse, så vil det relativt set skabe større lighed, mener den liberale tænketank Cepos.

Tænketanken har i en analyse regnet sig frem til, at uligheden i danskernes formue målt på den særlige Gini-koefficient ikke vil stige, men tværtimod falde med 0,1 procentpoint, hvis den arv, som i dag er skattefri, hæves fra 289.000 kroner til en halv million kroner.

»Det mest interessante ved vores analyse er, at arv i sig selv ikke øger uligheden - den reducerer uligheden. Arv spreder formuen i samfundet, fordi det ikke er alle dem, der modtager en stor arv, som i forvejen har en høj formue. Hvis man forhøjer bundgrænsen, har det en meget lille indvirkning på uligheden i formuer,« forklarer cheføkonom i Cepos, Mads Lundby Hansen.

RB PLUS Konservative kræver flere reformer- - ARKIVFOTO 2016 af Cheføkonom i tænketanken CEPOS Mads Lundby Hansen i debat- - Se RB 29/1 2017 15.10. Der er brug for flere reformer for at sænke skatten og fremtidssikre vort velfærdssamfund. Det mener De Konservatives politiske ordfører Mette Abildgaard. (Foto: Mathias Løvgreen Bojesen/Scanpix 2017) Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Løvgreen Bojesen.

For de ti procent højestlønnede danskere udgør arven i gennemsnit 70 procent af årslønnen, mens den for mellemindkomster udgør omtrent 90 procent.

Simon Halphen Boserup, som på Center for Economic Behavior and Inequality på Københavns Universitet forsker i blandt andet arv, siger:

»Vores forskning viser, at arv gør to ting ved uligheden. Den øger uligheden, hvis man opgør det som forskellen mellem rig og fattig i kroner og øre, fordi de borgere, der har de største formuer, i gennemsnit også arver mest. Men opgør man ulighed som en relativ størrelse, så er den relative fremgang ved arv ikke størst i toppen.«

Det, som Simon Halphen Boserup og kollegerne fandt i deres undersøgelse, var, at medianpersonen - altså ham eller hende, der har den midterste indkomst i samfundet - fik, hvad der svarer til 92 procent i arv i forhold til sin formue, mens dem, der ligger i gruppen af den rigeste ene procent, arver, hvad der svarer til 17 procent af deres formue.

»Man kan opgøre ulighed på begge måder. Cepos' resultat overrasker mig ikke, og det stemmer fint overens med det, vi selv fandt frem til. Arvs indflydelse på ulighed er ikke entydigt stærk i en bestemt retning,« siger Simon Halphen Boserup.

Diskussionen er interessant, fordi meget tyder på, at en lempelse af arveafgiften kan blive en realitet, når der til efteråret skal forhandles finanslov. Liberal Alliance og de Konservative taler varmt for, Dansk Folkeparti er ikke afvisende, mens Socialdemokraterne er markant modstander.

Analysechef i AE-rådet, Jonas Schytz Juul, undrer sig over, at Cepos i analysen har regnet på de 45-50-årige arvinger, idet de fleste arvinger er over 50 år.

»Mit forbehold er, at det ikke er retvisende at se på 15 procent af dem, der bliver berørt. Det gør konklusionerne usikre. Havde vi beregninger på alle arvinger, kunne vi nemmere tage en diskussion af konsekvenserne,« siger Jonas Schytz Juul.

Mads Lundby Hansen forklarer metoden med, at kvaliteten af de data, der er tilgængelige for arvinger over 50 år, er usikre. Derfor har Cepos valgt at udvælge de 45-50-årige, hvilket Simon Halphen Boserup fra Københavns Universitet også har gjort i sine undersøgelser.

Han erkender, at der er tale om en vis usikkerhed.

»Jeg ved ikke, om der er en væsentlig forskel på dem, der arver i slutningen af 40erne, og dem, der arver i begyndelsen af 50erne. Der kan være noget, som gør, at det ikke er helt retvisende, men hvilken konsekvens, dette har, er svært at sige - det kan gå begge veje,« siger Simon Halphen Boserup.

Jonas Schytz-Juul fra AE-rådet, der er finansieret af arbejderbevægelsen, mener, at man godt kan foretage en provenuneutral omlægning af arveafgiften, hvor man forhøjer den skattefri bundgrænse, men samtidig også sætter skatteprocenten op.

»Men vi ser det ikke som et presserende problem. Det står klart, at jo rigere arvingerne i forvejen er, desto mere står de til at arve,« siger Jonas Schytz-Juul.

Gør man den første halve million af arven skattefri, vil dette årligt koste staten 300 millioner kroner. Cirka 3.500 vil på den baggrund ifølge Cepos årligt gå fri af at betale skat af arv.

Andelen af danskere, der betaler arveafgift, vil med en bundgrænse på en halv million i stedet for 289.000 kroner falde fra 39 til 31 procent af alle, der betaler arv.