Ny rapport: Vi bruger 360.000 timer på det hver dag – og det rammer især Hovedstadsområdets pendlere

Dagens overblik: Berlingske giver dig her overblik over dagens vigtigste historier – om den vedholdende coronakrise og de øvrige store begivenheder og samtaleemner i ind- og udland.

Trængslen stiger på de danske veje, viser ny rapport. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup

Godmorgen og velkommen til ugens første nyhedsoverblik.

I går aftes faldt en aftale om nye hjælpepakker til blandt andet restauranter og barer på plads. Det er en historie, som bliver nævnt i dagens nyhedsoverblik, men som vi på Berlingske naturligvis også følger op på i løbet af dagen. Vi skal også forbi en historie om, at Danske Bank-kunder har været forbundet til narkokateller, terrorister og våbensmuglere. Vi skal runde en historie om, at Politiets Efterretningstjeneste (PET) har problemer med at overholde de regler, som de folkevalgte har fastsat. Og så kristiserer Grækenland nu Danmark for ikke at tage del i omfordeling af de migranter, der ankommer til Europa.

Men først skal vi se på dagens coronatal.

Bekræftede smittede i Danmark: 22.905 (+469)
Antal indlagte: 59 (-3)
Antal indlagte på intensiv: 9 (+5)
Antal bekræftede døde i Danmark: 638 (+3)
Antal bekræftet overstået smitte: 17.514 (+198)
Antal bekræftede smittede på verdensplan: 30.929.163
Antal døde på verdensplan: 959.528

Du kan læse mere om de danske tal her og de internationale tal her.

Og så til de øvrige nyheder.

Danske Bank-kunder var forbundet til narkokarteller, terrorister og våbensmuglere

Den russiske mafia, våbensmuglere, narkokarteller og terrororganisationer. Selskaber med konti i Danske Banks skandaleramte estiske filial udvekslede i årevis store og mistænkelige beløb med organiserede kriminelle verden over.

Det viser omfattende materiale, som Berlingske er kommet i besiddelse af sammen med Politiken og DR gennem det Internationale Konsortium for Undersøgende Journalister (ICIJ) og det amerikanske medie BuzzFeed News.

Oplysningerne fuldender billedet af, at landets største bank systematisk blev misbrugt til alvorlig kriminalitet, fastslår eksperter.

»Vi får navne og ansigter på nogle af de typer af kunder, der brugte banken, og så står det klart, at der bag disse selskaber står reelle kriminelle, som har haft en klar intention om at begå kriminalitet. Om at udføre attentater, finansiere våbenhandler og handle med mennesker,« siger Kalle Johannes Rose, adjunkt og ekspert i hvidvaskloven ved CBS.

Læs hele historien her.

Nye hjælpepakker til barer og restauranter

Et bredt flertal i Folketinget blev søndag aften enig om at kompensere barer, cafeer og restauranter, som lider under de nuværende coronarestriktioner, for faste omkostninger.

Kompensationen kan gives til faste omkostninger for barer, cafeer og restauranter, som har fået indskrænket deres åbningstider, og som følge heraf har haft en nedgang i omsætning på mindst 35 procent. Der gives også kompensation til selvstændige ejere af barer, cafeer og restauranter, som døjer med et omsætningstab på mindst 30 procent.

Desuden er underleverandører, hvis altovervejende leverancer går til barer, cafeer og restauranter, også berettiget til kompensation.

Aftalen udvider adgang til eksisterende hjælpepakker og kompensationsordninger. Der afsættes 100 millioner kroner til yderligere økonomisk hjælp til branchen.

Brancheorganisationerne Horesta og Dansk Erhverv er ikke tilfredse med aftalen, som har »væsentlige mangler«.

Læs mere om aftalen her og følg med på Berlingske i løbet af dagen, hvor der vil komme flere reaktioner på den nye aftale.

Få overblikket - hver dag


I dagens overblik giver Berlingske dig hver dag et overblik over de seneste udviklinger fra ind- og udland, samt dagens vigtigste historier. Med nyhedsbrevet Berlingske Morgen vil du hver morgen modtage overblikket i din indbakke.


Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske hver dag sender mig et nyhedsbrev med de seneste nyheder fra ind- og udland og vigtigste historier om coronavirussen. Nyhedsbrevet kommer hver dag, kl. 7 i hverdagen og kl. 8 i weekenden. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke. www.berlingskemedia.dk/cookie-og-privatlivspolitik

Spiontilsyn kritiserer lovbrud i PET og svartider, der trækker ud i månedsvis

Det er ikke kun spionerne i Forsvarets Efterretningstjeneste, som anklages for lovbrud og lemfældig omgang med Danmarks dybeste hemmeligheder. Også Politiets Efterretningstjeneste (PET) har problemer med at overholde de regler, som de folkevalgte har fastsat. Det forklarer formanden for Tilsynet med Efterretningstjenesterne, landsdommer Michael Kistrup, i et interview med Politiken.

Spiontilsynet har til opgave at føre kontrol med, om efterretningstjenesterne overholder loven og tager danskernes grundlovsbeskyttede ret til privatliv alvorligt.

I 2019 opdagede tilsynet eksempelvis, at PET ulovligt havde registreret 30 borgere, som havde deltaget i fuldt lovlige demonstrationer. Tilsynets kontrolarbejde bliver dog ifølge Michael Kistrup undermineret af, at PET i gennemsnit bruger 41 arbejdsdage på at besvare tilsynets spørgsmål. Altså går der i gennemsnit to måneder, fra tilsynet spørger, og til PET svarer.

Læs interviewet på Politiken i dag.

Trafikanter spilder mere tid på at holde i kø

Fra 2016 til 2018 er forsinkelserne på vejene blevet syv procent værre, så trafikanter nu »spilder« 360.000 timer om dagen på at holde i kø.

Det viser rapporten Statsvejnettet 2020 fra Vejdirektoratet, skriver Jyllands-Posten.

Forsinkelserne koster hvert år samfundet 26 milliarder kroner.

Det er i høj grad på motorvejene, at trafikanterne bliver forsinket. Værst er det på Motorring 3 ved København, men det er på Østjyske Motorvej, at trængslen i perioden er steget mest – nemlig med cirka 30 procent.

Men tallene fra Vejdirektoratet giver et skævt billede, mener man hos Dansk Industri.

Fordi de ikke tager højde for, at der for eksempel er ti spor på motorvejen ved Køge Bugt, mens der kun er fire spor ved Kolding og mange andre steder i landet.

»Vi har lavet en opgørelse, hvor vi ser på antallet af køretøjer opgjort per vejbane. Den viser, at det sted i landet, hvor der reelt er mest trængsel, er på Sønderjyske Motorvej nord for Kolding,« siger direktør Michael Svane fra DI Transport til Jyllands-Posten.

Ved Kolding kører der hver dag i hvert spor 21.826 køretøjer, mens der på Køge Bugt Motorvejen, Danmarks mest befærdede motorvej, opgjort på samme måde »kun« kører 14.199 køretøjer.

Transportminister Benny Engelbrecht (S) er af samme opfattelse:

»Det understreger, at trængsel ikke kun er et københavnerfænomen. Samtidig påvirker problemerne i Østjylland både trafikken nord-syd gennem Danmark og på tværs af landet,« siger han til Jyllands-Posten.

Græsk opsang: Danmark bør tage imod migranter

Efter fem års forgæves forsøg på at skabe en holdbar europæisk migrationspolitik gør EU-Kommissionen onsdag et nyt forsøg, når den fremlægger et forslag til en migrationspagt. I den forbindelse sender Grækenland en skarp kritik mod Danmark for ikke at tage del i omfordeling af de migranter, der ankommer til Europa, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten mandag.

Grækenland langer ud efter lande som Danmark, der siden 2015 har sendt udstyr, personale og bistand til frontlinjen. Men samtidig kategorisk har afvist at tage del i omfordeling.

»Danmark prøver at vise solidaritet på forskellige måder, men siger nej til omfordeling af migranter,« siger Grækenlands viceminister for indvandring og asyl, George Koumoutsakos.

»Det er o.k., men ikke nok. Det er o.k., for det er tegn på solidaritet, og vi kan ikke sige: ”Nej, vi vil ikke have den hjælp”. Men det er på høje tid, at alle begynder at gentænke, hvordan vi kan fordele byrden.«

Læs historien i dag hos Jyllands-Posten.

Arne og hans kolleger er beskrevet som nedslidte og udbrændte – nu tegner nye tal et helt andet billede

Ifølge regeringen skal alle, der har været på arbejdsmarkedet i mere end 42 år, have ret til folkepension før tid. De bliver beskrevet som nedslidte, der har »knoklet« hele livet, har smerter i ryg, skuldre og knæ og har svært ved at komme gennem arbejdsdagen.

Men nu viser en helt ny undersøgelse foretaget af Dansk Arbejdsgiverforening (DA), at dem, der ifølge regeringen skal have ret til tidligere pension, ikke har mere sygefravær end deres jævnaldrende 61-årige danskere.

Mens de 61-årige i målgruppen for tidlig pension i 2018 havde et gennemsnitligt sygefravær på 10,4 dage om året, så havde samtlige 61-årige i beskæftigelse et sygefravær, der ligger lidt højere nemlig på 10,8 dage.

Omkring en tredjedel af dem, der med regeringens forslag får ret til tidlig pension, har ingen sygedage overhovedet. Og omkring to tredjedele er kun syge i en uge om året eller mindre.

Tallene er ifølge DA en indikator for, at regeringens forslag rammer skævt, og at målgruppen ikke kan siges at være de »nedslidte« eller seniorer hårdt ramt af daglige smerter.

Læs hele historien her.

Det sker i dag

  • Bogudgivelse: Bag bogen Nationalt Selvforsvar - Tanker Om Danmarks Fremtid står Dansk Folkeparti-politikeren Martin Henriksen. Bogen kommer blandt andet med forslag til ny DF-politik inden for områder og emner, som ifølge forfatterne traditionelt har fyldt meget hos de danskere, der med et nationalt udgangspunkt ønsker en restriktiv indvandringspolitik, som lægger vægt på at værne om det danske folk.
  • EU-rådsmøde for Landbrug og Fiskeri: EU-Rådet for Landbrug og Fiskeri mødes i dag. På dagsordenen for mødet er blandt andet et punkt om fremtiden for den fælles landbrugspolitik efter 2020. Mødet løber over to dage fra den 21. til 22. september.
  • Uformelt møde for EUs handelsministre: EUs handelsministre mødes 20.-21. september til uformelt møde i Berlin. På mødet skal ministrene blandt andet diskutere reformer af Verdenshandelsorganisationen WTO.