Medvirkende til drabsforsøg på cykelhandler anholdt i Albanien

Politiet i Albanien har anholdt en mand, der har medvirket i et drabsforsøg mod en 69-årig dansk mand.

Foto: Ida Marie Odgaard. Politiet i Albanien har anholdt en mand, der har medvirket i et drabsforsøg mod en 69-årig dansk mand.
Læs mere
Fold sammen

En 30-årig makedonsk mand, der ifølge politiet medvirkede til drabsforsøg ved et groft hjemmerøveri hos en 69-årig cykelhandler i København sidste år, er blevet anholdt i Albanien.

Det oplyser Københavns Politi i en pressemeddelelse.

Den 30-årige mand har været internationalt efterlyst siden 3. maj sidste år.

Fredag i sidste modtog Københavns Politi via Interpol en meddelelse om, at makedoneren efter indrejse fra Makedonien var blevet anholdt i Albanien.

Torsdag blev han identificeret ved fingeraftryk, oplyser politiet.

Københavns Politi vil nu have den 30-årige mand udleveret til Danmark, så han kan komme for retten.

/ritzau/