Københavnere hælder mere alkohol indenbords end jyder

Næsten hver tiende københavner drikker mere alkohol, end Sundhedsstyrelsen anbefaler. Jyderne og fynboerne er bedre til at holde sig tættere på grænsen, men også her bliver den overskredet.

Foto: Maria Hedegaard

Ifølge Sundhedsstyrelsens anbefalinger bør kvinder maksimalt drikke syv genstande om ugen, mens mænd ikke bør hælde flere end 14 øl eller andre alkoholgenstande i glasset på ugentlig basis.

Det budskab lader til at være gået bedre ind hos jyderne end blandt folk øst for Storebælt. Der er i hvert fald en større tendens til at overskride den anbefalede grænse blandt borgere, der bor i Region Hovedstaden og Region Sjælland, end blandt indbyggere i Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Nordjylland, viser tal fra Sundhedsstyrelsen.

Generelt er det bekymrende, at folk i hele Danmark overskrider de anbefalede grænser for alkoholindtag, mener Fonden Lænke-ambulatorierne, som behandler alkoholikere.

»Bag denne enorme indtagelse af alkohol gemmer sig over 140.000 danskere med lidelsen alkoholafhængighed. Men kun 12.000 af disse er i behandling. Det er under ti procent. Hvorfor accepterer vi denne underbehandling af alkoholafhængighed?« spørger fondens direktør, Mikael Jakshøj.

Næsten hver tiende borger i Region Hovedstaden - 9,9 procent - overskrider den anbefalede alkoholgrænse. For de øvrige sjællandske indbyggere gælder det 8,4 procent, mens det er 8,2 procent af indbyggerne i Region Syddanmark, der drikker mere end anbefalet.

I Region Midtjylland og Nordjylland er de lidt bedre til at lade vin, spiritus og øllene stå - her overskrider 7,8 og 6,8 procent af borgerne anbefalingerne, viser tal fra 2013, som Sundhedsstyrelsen står bag.

»Der er ikke noget evidensbaseret bud på, hvorfor københavnerne drikker mere end jyderne. Men det er ikke usædvanligt, at der er lokale forskelle på, hvor meget der drikkes. For eksempel kan der være markante forskelle på alkoholforbruget på forskellige gymnasier afhængig af alkoholpolitikker og normer for alkoholforbrug,« siger Kit Broholm, der er specialkonsulent på alkoholområdet i Sundhedsstyrelsen.

»Man kan forestille sig, at forskellen i regionernes alkoholforbrug skyldes, at alkohol er en kultur, der udvikler sig i sociale sammenhænge. Og hvis der eksempelvis er forskellig tilgængelighed i forskellige områder, kan det smitte af på alkoholforbruget. Men det er ikke dokumenteret,« tilføjer hun.

Kit Broholm minder om, at det kan få alvorlige konsekvenser på sigt, hvis man igen og igen overskrider Sundhedsstyrelsens anbefalinger for, hvor meget man bør drikke.

»Alkohol er relateret til 60 forskellige sygdomme, blandt andet kræft- og leversygdomme. Derudover sker der mange ulykker efter indtagelsen af alkohol. Og risikoen for at blive syg stiger, når man overskrider genstandsgrænserne.«

3.000 mennesker dør hvert år af alkoholafhængighed, og det skyldes ifølge Mikael Jakshøj fra Fonden Lænke-ambulatorierne i høj grad, at det omgivende samfund lukker øjnene, når en bekendt slår sig på flasken.

»Alkoholafhængighed forbindes med benægtelse, myter, angst, flovhed og uvidenhed og bliver dermed meget tabubelagt. Derfor ser vi ofte den anden vej - vi vil ikke blande os - selvom vi måske godt ved, at en af vores nærmeste er alkoholafhængig. Men det er et helt misforstået hensyn,« siger han i en skriftlig kommentar.

I Sundhedsstyrelsen fremhæver man, at danskerne har et relativt højt alkoholforbrug, men glæder sig samtidig over, at det er faldet de senere år. Særligt blandt de unge mænd er faldet markant.