Jeppe Kofod: »Jeg gør mig absolut ingen illusioner om, at Rusland ikke kunne finde på at gøre det her igen«

Der skulle gå under et år, fra udenrigsminister Jeppe Kofod (S) sidst udtalte, at Ruslands krænkelser af Danmarks luftrum »ikke må gentage sig«, til russiske kampfly atter fløj ind i dansk luftrum – to gange på én formiddag. Og hverken militært eller diplomatisk kan Danmark forhindre, at de gør det igen næste år.

Det danske afvisningsberedskab må jævnligt på vingerne for at afvise russiske fly nær Danmarks luftrum. Det er imidlertid sjældent, at russiske fly rent faktisk krænker dansk luftrum. Her følger danske kampfly et russisk langdistancebombefly over Østersøen nær Bornholm. Fold sammen
Læs mere
Foto: Flyvevåbenet
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Da et russisk kampfly i august 2020 krænkede det danske luftrum over Bornholm, blev der talt i versaler over for den russiske ambassadør.

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) udtalte, at »det er blevet gjort klart, at det ikke må gentage sig«.

Mindre end ét år senere gentog det sig.

Fredag 11. juni klokken 11.08 krydsede to russiske kampfly grænsen til dansk luftrum, hvor de befandt sig i to minutter. En halv time senere gjorde de det igen.

»Alvorligt og uacceptabelt,« udtalte Jeppe Kofod denne gang. Og indkaldte Ruslands ambassadør i Danmark til et møde i Udenrigsministeriet, hvor det ville blive »gjort umisforståeligt klart, at Danmark ser med stor alvor på sagen«.

Berlingske har spurgt Jeppe Kofod, om han denne gang har særlig grund til at tro, at han har fordømt russiske krænkelser for sidste gang.

»Jeg gør mig absolut ingen illusioner om, at Rusland ikke kunne finde på at gøre det her igen,« skriver han til Berlingske.

Det har ikke været muligt at tale med Jeppe Kofod, som i stedet har sendt skriftlige svar på avisens spørgsmål.

»Den russiske ageren her rimer ikke ligefrem på respekt for den internationale regelbog. Men skulle det så afholde mig fra at slå i bordet og sige fra? Nej, selvfølgelig ikke. Den her slags handlinger er uacceptable og skal ikke ske igen. Det ville da være at stikke halen mellem benene ikke at gøre det klart for russerne,« skriver Jeppe Kofod.

Hvad er Danmarks diplomatiske og politiske muligheder, hvis russiske kampfly igen krænker dansk luftrum?

»Den russiske ambassadør har i utvetydige vendinger fået besked på, at det her er komplet uacceptabelt, og at vi selvfølgelig ikke vil se gentagelser. Det er bestemt ikke hver dag, at ambassadører indkaldes til samtale. Det er et bemærkelsesværdigt diplomatisk skridt, som ræsonnerer hjemme i det pågældende land. De her hændelser viser, at sikkerhedssituationen i Østersøregionen er skærpet til, og at vi må fortsætte med at styrke NATO og samarbejde endnu tættere med landene i regionen om at håndtere udfordringerne fra Rusland,« skriver Jeppe Kofod.

Den russiske ageren rimer ikke på respekt for den internationale regelbog, men det skal ikke afholde udenrigsminister Jeppe Kofod fra at sige fra, siger han. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen.

Staternes teater

Da det russiske kampfly sidste år fløj ind i dansk luftrum, var der efter alt at dømme ikke tale om en intentionel krænkelse. Flyet fulgte efter et amerikansk B52-bombefly, som på vej over Østersøen passerede gennem dansk luftrum.

Derimod hersker der næppe megen tvivl om, at de to russiske kampfly i dansk luftrum for få uger siden var en bevidst provokation. Mest sandsynligt som reaktion på NATOs storstilede flådeøvelse i Østersøen på samme tidspunkt.

Samme dag meldte Jeppe Kofod ud, at Danmark ville drøfte episoden i NATO.

Da NATOs statsoverhoveder få dage senere udsendte en udtalelse på baggrund af alliancens topmøde i Bruxelles, var Ruslands krænkelser af adskillige NATO-landes luftrum da også nævnt blandt en række andre bekymringspunkter – hvorefter russiske kampfly én dag senere krænkede både Letlands og Litauens luftrum på samme dag.

Og det er vel at mærke op til de enkelte medlemsstater at beskytte egne grænser, som Henrik Breitenbauch, leder af Center for Militære Studier på Københavns Universitet, påpeger.

»Staterne er så at sige alene hjemme. Det vil sige, at de selv har ansvaret for at hævde deres suverænitet. Herunder at vogte over adgangen til deres territorium til lands, til vands og i luften,« siger han.

»Derfor går ministrene ud og fordømmer de russiske krænkelser, og man indkalder ambassadøren til en samtale. Det tager russerne i et eller omfang også højtideligt; men så sker det højst sandsynligt igen næste år,« siger Henrik Breitenbauch.

På den måde indgår alle parter i et velkendt diplomatisk teater, hvor alle kender rutinen, og alle er bevidste om deres roller.

»Det er klart, at det er en alvorlig sag. Men det er jo også en slags staternes teater. For hvis Danmark ikke fordømte krænkelserne, ville vi skabe en norm om, at det er okay at bruge vores luftrum på den måde. Det handler om at opretholde en norm om, at vores territorium er ukrænkeligt. Det ved russerne godt,« siger Henrik Breitenbauch.

Udtømte militære muligheder

I et militært perspektiv er det heller ikke en realistisk mulighed at holde de russiske fly ude af dansk luftrum.

Den eneste farbare vej er at sende danske F-16 på vingerne for at eskortere de russiske fly ud af dansk luftrum. Ligesom hidtil, siger major Karsten Marrup, chef for Center for Luftoperationer ved Forsvarsakademiet.

»I den konkrete situation er det populært sagt grænsevagten, afvisningsberedskabet, som møder flyene og viser, at de skal vende om. Det er i bund og grund en udsmidning. Det er, hvad man rent militært kan gøre,« siger han.

Tyrkiet skød ganske vist et russisk fly ned nær grænsen til Syrien i 2015. Det skete som kulmination på længere tids konfrontationer landene imellem. Og bragte i øvrigt de to lande på tærsklen til krig.

En tilstand, som stod på i syv måneder, indtil Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan undskyldte for nedskydningen i et brev til Vladimir Putin.

»Tyrkiet skød et russisk fly ned, som blev ved med at flyve ind i tyrkisk luftrum. Men det er jo et meget drastisk skridt. Det ville være en overreaktion i Danmarks tilfælde, så længe de russiske fly ikke synes at udgøre en trussel,« siger major Karsten Marrup.

De to russiske kampfly nær Bornholm i juni havde ingen synlige missiler under vingerne, og ved begge krænkelser forlod flyene dansk luftrum igen efter to minutter.