I Kølvrå frygter 759 borgere for deres drikkevand: Her er fortællingen om de døde mink i den jyske muld

Myndighederne har vadet ind over regler og lokale protester i sagen om de nedgravede mink i to jyske byer.

Millioner af aflivede mink bliver begravet her ved det militære øvelsesterræn tæt på Holstebro samt ved et øvelsesterræn i Karup. Fold sammen
Læs mere
Foto: Morten Stricker

Det er en perlerække af opsigtsvækkende fejl, der fredag nåede sin foreløbige kulmination, da regeringen erklærede sig klar til at grave døde mink op af den jyske muld. Det gjorde den, efter at et flertal i Folketinget har krævet de enorme minkgrave på de to militære øvelsesterræner i Karup og Holstebro gravet op.

»Man er faret ud over stepperne, og derfor er det endt i en overbevisende dårlig håndtering,« som professor i miljøret Peter Pagh sagde til Berlingske fredag.

Nedgravningerne har mødt massiv lokal modstand begge steder og affødt kritik af regeringens håndtering af sagen på Christiansborg. Både miljøminister Lea Wermelin (S) og fødevareminister Rasmus Prehn (S) har beklaget, at der er begået flere fejl i forløbet.

»I bagklogskabens klare lys kan man tænke: »Det skriger til himlen – hvordan kunne det ske?« Men nu er det sket, og der er ingen, der har haft ond vilje,« udtalte den nyligt udnævnte minister Rasmus Prehn fredag.

Badevandet i Nørre Felding

Blandt de mest eklatante fejl er, at Miljøstyrelsens afstandskrav blev eftertrykkeligt overskredet, da millioner af mink blev begravet på det militære øvelsesterræn ved Holstebro, tæt på den populære vestjyske badesø Boutrup Sø i Nørre Felding.

Her fastsatte Miljøstyrelsen et afstandskrav på 300 meter til badesøen, men gravene blev ikke desto mindre placeret under 200 meter fra søen – hvor forrådnelsesprocessen i øvrigt hurtigt begyndte at presse de døde mink op til overfladen, fordi det overliggende jordlag ikke var tungt nok.

Undervejs i processen har der været en diskussion mellem de involverede myndigheder, og Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har forsøgt at overtale Miljøstyrelsen til at reducere afstandskravet.

»Det vil dog være et markant kapacitetstab i Holstebro, hvis vi skal holde de 300 meter til søen. Vi skal derfor bede jer genoverveje om forsigtighedsprincippet skal være på 300 meter,« skrev en kontorchef i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse til Miljøstyrelsen i en korrespondance, som Berlingske omtalte første gang fredag.

Miljøstyrelsen fastholdt sit afstandskrav på 300 meter, men minkene er altså nu begravet under 200 meter fra søen.

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse fortæller fredag til Berlingske, at gravearbejdet allerede havde stået på i tre dage, da styrelsen blev præsenteret for Miljøstyrelsens afstandskrav.

Nedgravningen har affødt lokale demonstrationer med flere hundrede deltagere.

Regeringen med den nytiltrådte fødevareminister Rasmus Prehn i spidsen har fredag erklæret sig klar til at grave de begravede mink op efter krav fra et flertal i Folketinget. Fold sammen
Læs mere
Foto: Philip Davali.

Drikkevandet i Kølvrå

Også i Kølvrå har de døde mink fået borgerne på gaden. Den anden store minkgrav ligger på forsvarets øvelsesterræn i Karup, som flankerer den 759 personer store by. Og her har placeringen skabt bekymring for det lokale drikkevand.

Nogle af gravene er nemlig placeret få meter fra grænsen for det område, hvor det lokale vandværk indvinder byens drikkevand.

Mandag 9. november sendte formanden for Danske Vandværker Region Midt, Niels Christian Ravn, en e-mail til flere myndigheder, hvori han udtrykte sin bekymring for drikkevandet. Herunder til Rigspolitiet, som leder den Nationale Operative Stab, kendt som Nost.

»Det her kommer meget, meget tæt på indvindingsområdet for Kølvrå Vandværk. Man kan jo ikke komme uden om, at de døde mink kommer til at påvirke grundvandet og vandløbene med både nitrat, fosfor og mikrobiologisk forurening – og i værste fald borgernes drikkevand under Kølvrå Vandværk,« siger Niels Christian Ravn til Berlingske.

Grundvandet i området bliver hentet på omkring 100 meters dybde og er i dele af området dækket af et beskyttende lag ler. Derudover består undergrunden i området af sand, som vand og forurening let bevæger sig igennem.

I en grundvandskortlægning fra Naturstyrelsen er store dele af området vurderet til at have »nogen sårbarhed overfor nitrat«, herunder også det område, som minkgravene befinder sig klos op ad.

»Man graver jo direkte på den linje, der udgør den vestlige kant af indvindingsområdet. Og der er jo ingen, der ved med få meters nøjagtighed, hvor kanten af sådan et indvindingsområde under jorden går. Og ved den mindste konstatering af mikrobiologisk forurening skal drikkevandet kasseres. På samme måde er der skrappe grænseværdier for nitrat. Derfor er det ganske forkasteligt, at man har valgt den placering til nedgravningen uden nogen form for forsigtighedsprincip,« siger Niels Christian Ravn.

»Staten har 3.000 hektar omkring Flyvestation Karup, så man kunne nemt have valgt en anden placering,« siger han.

Enorme mængder døde dyr

Når vi taler om drikkevand, er det særligt kvælstof i form af nitrat, man skal være nervøs for, forklarer Jens Borum, lektor i ferskvandsbiologi ved Københavns Universitet.

»Det kan omdannes til nitrit, som er kræftfremkaldende. Så der er klare grænseværdier for nitrat i drikkevand,« siger han.

»Derudover er man naturligvis også bange for organisk stof, der giver bakteriel vækst i vandet. Der er jo tale om enorme mængder døde dyr. Så hvis det siver fra grundvandet og ind i et indvindingsområde for drikkevand, så vil mængden være stor nok til at bringe koncentrationen af nitrat over grænseværdierne. Så er det altså et markant problem,« siger Jens Borum.

»Det afhænger af, om vandstrømmene siver i retning af drikkevandet. Så det kan en hydrogeolog nok forklare,« påpeger han.

Netop en hydrogeolog hos Viborg Kommune udtalte i sidste uge til Midtjyllands Avis, at hvis kommunen var blevet spurgt, så havde den nok valgt at placere gravene et andet sted. Da Berlingske ringer til Viborg Kommune fredag, er det imidlertid blevet besluttet, at kun chefen for for Natur og Vand, Jørgen Jørgensen, skal udtale sig om sagen. Han fortæller, at Viborg Kommune ikke er blevet spurgt om placeringen af minkene, og at kommunen således ikke har forholdt sig til placeringen.

Berlingske har spurgt Miljøstyrelsen, hvorfor man har valgt at placere minkgravene klos op ad indvindingsområdet for vandværket uden nogen sikkerhedsafstand. Styrelsen har ved Berlingskes deadline fredag aften ikke svaret.

Eksperter: Ulovligt

Ikke mindst er nedgravningerne helt overordnet ulovlige, vurderer flere fagfolk. Onsdag skrev både Dagbladet Holstebro-Struer og Jyllands-Posten, at nedgravningen af minkene er sket uden den nødvendige tilladelse fra de to involverede kommuner.

Ifølge bekendtgørelser fra Fødevarestyrelsens og miljøminister Lea Wermelin kræver nedgravningen en aftale med kommunerne.

Men i både Viborg og Holstebro har borgmestrene først fået kendskab til gravearbejdet, efter at arbejdet var gået i gang. Det har fået juridiske eksperter til at vurdere, at nedgravningerne ikke er lovlige.

»Bekendtgørelsen er ikke overholdt, fordi kommunerne ikke er blevet hørt, som det forudsættes i den beredskabsplan, som bekendtgørelsen henviser til. Så selv hvis man gik ud fra, at der var hjemmel til udstedelsen, ville nedgravningen være ulovlig,« siger juraprofessor Frederik Waage fra Syddansk Universitet til Jyllands-Posten.

Statsminister Mette Frederiksen besøgte torsdag en minkfarm nær Kolding. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Nissen.

»Der er ikke tale om forurening«

Sideløbende har fødevareminister Rasmus Prehn, som altså nu er klar til at grave minkene op, for få dage siden udtalt til Danmarks Radio, at minkene nær Boutrup Sø hverken udgør forurening eller smitterisiko.

»Der er højst tale om noget, der ser ulækkert ud,« sagde ministeren om minkene, der er begyndt at stige op af jorden: »der er ikke tale om forurening eller smitterisiko«.

Og mens minkene næppe udgør en risiko for spredning af covid-19, hersker der blandt fagfolk ikke megen tvivl om, at de forurener grundvandet – og også risikerer at kontaminere Boutrup Sø.

Fødevarestyrelsens direktør, Nikolaj Veje, udtalte for eksempel i samme artikel hos DR:

»Det, vi skal sikre, er, at søen ikke bliver forurenet med blandt andet kvælstof og fosfor.«

Berlingske har også spurgt lektor i ferskvandsbiologi Jens Borum, om man med sikkerhed kan sige, at minkene ikke forurener søen.

»Der er helt klart en risiko for forurening. Minkene påvirker grundvandet, og hvis det siver mod søen, så er det forurening med både næringsstoffer og organiske stoffer,« siger Jens Borum.

»Jeg tvivler på, at der er en smitterisiko. På den afstand tror jeg ikke, der er risiko for viral eller bakteriel kontaminering. Men man ødelægger jo søens vandkvalitet. Det gør vandet uklart og ødelægger planterne,« siger han.

Berlingske ville gerne have spurgt Rasmus Prehn, om han fastholder, at sagen ikke handler om forurening. Men Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har ikke reageret på Berlingskes henvendelse.

Efter regeringens udmelding om at grave de døde mink op, skal der nu findes en løsning på, hvordan det rent faktisk kan ske i praksis. Fødevarestyrelsen vurderer nemlig, at opgravning af de nu rådne mink er vanskeligere end som så. Rasmus Prehn vil indkalde samtlige partier i Folketinget til en drøftelse af mulighederne på mandag.

Rettet mandag 30. november 13:03: Det fremgik før af artiklen, at Viborg Kommune ifølge chef for Natur og Vand Jørgen Jørgensen har accepteret placeringen af minkgravene. Jørgen Jørgensen har efterfølgende præciseret, at kommunen ikke er blevet spurgt om placeringen.