HF-kompromis kan bane vej for gymnasieaftale

Mens et muligt kompromis tegner sig om HF, er der stadig meget stor uenighed om adgangskrav til HF og gymnasiet.

HF'ere fra Lyngby. Fold sammen
Læs mere
Foto: ANDREAS SZLAVIK

Torsdag mødes de for sidste gang. Måske.... Forhandlere fra syv partier mødes klokken 14 i Undervisningsministeriet for at se, om det denne gang – langt om længe – kan lykkes dem at blive enige om en ny gymnasiereform, der skal modernisere Danmarks suverænt mest populære ungdomsuddannelse.

Politikerne er allerede nået til enighed om en hel del, blandt andet om en kraftig beskæring i antallet af studieretninger, men de to største knaster udestår stadig: HF og adgangskrav.

Adgangskravet er de ifølge Berlingskes oplysninger stadig så uenige om, at der nok er størst chance for at få pengene igen, hvis man spiller på, at mødet torsdag ikke bliver det sidste, men at de må mødes igen, igen og igen.

Til gengæld ser det ud, som om politikerne er kommet tættere på målstregen, hvad angår HF. Regeringen lagde ellers hårdt ud med sit udspil om, at den toårige HF ikke længere skal give direkte adgang til universitetet. Hvis HF-kursisterne vil på universitetet, skal de tage et halvt års supplerende fag oveni.

Det har fået Socialdemokraterne, SF og de Radikale til at slå i forhandlingsbordet og kræve, at HF fortsat skal give direkte adgang til universiteterne, og regeringen ser nu ud til at komme dem i møde. Ifølge Berlingskes oplysninger har regeringen således fremlagt en kompromismodel, der giver mulighed for, at HF-kursisterne kan vælge en såkaldt akademisk fagpakke, der betyder, at de kan læse direkte videre på universitet efter den toårige HF. Det kan ende med at bane vejen for enighed om en HF-model.

Desuden har regeringen ifølge kilder foreslået at indføre differentierede adgangskrav, så der kræves 4 på det almene gymnasium, men kun 02 på HF.

HF er for mønsterbrydere

Når HF i den grad er hjerteblod for mange på Christiansborg, skyldes det, at uddannelsen siden sin oprettelse i 1966 er blevet anset som den helt store mønsterbryderuddannelse, der kan samle de voksne op, som i første omgang ikke havde forestillet sig at tage en videregående uddannelse efter folkeskolen.

Men verden forandrer sig, og det gør HF også. I dag kommer langt de fleste HF-kursister faktisk direkte fra folkeskolens 10. klasse, og ifølge en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), er der meget stor forskel på de yngre og ældre HF-kursister med de yngste i den faglige og socioøkonomiske overhalingsbane.

28 procent af HF-kursisterne over 23 år har således mindre end 4 i karaktergennemsnit fra folkeskolen, mens det kun gælder for 11 procent af de unge under 18 år.

Venstres undervisningsordfører, Anni Matthiesen, understreger, at adgangskravet på 4 på HF bestemt ikke skal være en stopklods for en aftale. Hun betoner derfor vigtigheden af, at regeringen i sit udspil har lagt op til, at kursister kan blive optaget på HF på baggrund af en vurdering af deres personlige og faglige kompetencer, hvis de ikke lever op til karakterkravet.

»Jeg er rimelig rolig ved vores adgangskrav på 4 til HF. Der er jo ingen døre, der bliver lukket. Tallene viser, at der er en større andel af de ældre elever, der ikke ville opfylde adgangskravet, men de ville jo via en samtale få mulighed for at komme ind alligevel. Så jeg er ikke bekymret,« siger Anni Matthiesen.

Ældre HF-ere myldrer på universitetet

Også når det gælder videre uddannelse er der store forskelle på de unge HF-kursister og de ældre. Et år efter HF-huen med det lyseblå bånd er kommet i hus, er hver fjerde af de ældre HF-ere over 25 år begyndt på universitetet. De unge under 20 år vælger i stor stil at tage sabbatår, mens blot ni procent er startet på universitetet et år efter.

Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl ser analysen som et tegn på, at HF stadig samler mange op og sender dem godt videre i uddannelsessystemet.

»Man kan ikke sige, at de ældre elever er dårligere til at gå videre i uddannelsessystemet. Tværtimod. De bruger i høj grad HF til at straks at læse videre – også på universitetet – for de har løbet hornene af sig. Samtidig er HF god til at samle de unge op, som ikke har lyst til at tage den klassiske gymnasievej,« siger Mie Dalskov Pihl.

Hun er selv blevet overrasket over, at der ikke er flere ældre på HF.

»Kun en tredjedel af HF-kursisterne er over 19 år. Det er påfaldende, som HF er blevet en studentereksamen med en særlig profil, som man tager lige efter folkeskolens 10. klasse,« siger Mie Dalskov Pihl.