Han er dømt for at kaste tre sten og råbe skældsord efter politiet – for første gang skal landsretten tage stilling til omstridt coronaparagraf

Gang på gang har byretten idømt coronademonstranter usædvanlig hårde straffe grundet en særlig paragraf. Nu skal landsretten for første gang tage stilling til den hårde hammer.

Den 23-årige mand er dømt for at overtræde loven ved en demonstration mod coronarestriktioner 9. januar i år. Her blev 17 andre anholdt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Svold
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Bør man, hvis man overtræder loven under en coronademonstration, straffes ekstra hårdt?

Omtrent sådan lyder det spørgsmål, som landsretten onsdag for første gang skal tage stilling til.

Det sker, efter at en stribe demonstranter i byretten er blevet idømt længere straffe på baggrund af den omdiskuterede coronaparagraf, 81.d. Paragraffen kan forhøje og maksimalt fordoble straffe, såfremt forbrydelsen har baggrund i eller sammenhæng med coronapandemien i Danmark.

Bestemmelsen blev i Københavns Byret 16. marts i år trukket op af den juridiske værktøjskasse og anvendt mod en 24-årig mand fra Svendborg. Han er nu den første coronademonstrant, der onsdag får sin sag for landsretten.

»Vi sætter ikke spørgsmålstegn ved selve dommen og det, min klient er dømt for. Landsretten skal udelukkende vurdere, om 81.d finder anvendelse i en situation, hvor man demonstrerer i rent politisk øjemed,« siger den 24-åriges forsvarer, advokat Erbil Kaya.

Tre sten smidt mod politiet

Tilbage i marts fandt Københavns Byret den 24-årige skyldig i grov vold og fornærmelig tiltale. Manden havde, jævnfør dommen, kastet tre sten og råbt »fucking ludere« mod politiet. Stenene ramte ikke betjentene. En betjent forklarede efterfølgende i retten, at stenene havde en diameter på mellem syv og ti centimeter.

Hændelserne fandt sted 9. januar under en demonstration, hvor flere hundrede viste deres utilfredshed med forsamlingsforbud og andre restriktioner som følge af coronavirus. Byretten mente, at forbrydelserne kunne henføres til coronapandemien. Det udløste, at paragraf 81.d kunne tages i anvendelse og deraf også en højere straf til den 24-årige, som blev idømt et år og tre måneders ubetinget fængsel.

Såvel anklager som forsvarer har anket sagen mod den 24-årige. Anklagemyndigheden går efter en højere straf, mens Erbil Kaya i en længere procedure onsdag vil argumentere for det modsatte.

»Det er vores opfattelse, at 81.d ikke finder anvendelse i forbindelse med demonstrationer imod coronarestriktioner,« forklarer advokaten.

Byretten har helt klart ment, at 81.d skal finde anvendelse i sagen mod din klient. Hvorfor mener du det modsatte?

»Grundlæggende er vores synspunkt, at politisk motiverede demonstrationer bør være undtaget paragraf 81.d, idet det rokker ved den helt grundlæggende ret til ytrings- og forsamlingsfrihed fastslået i Grundloven og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention,« siger Erbil Kaya.

Betydning for andre sager

Syv andre personer, der er dømt for at overtræde loven ved samme demonstration, har ligeledes fået forhøjet deres straffe efter paragraf 81.d.

Først i rækken var en 30-årig kvinde, som fra et podium opfordrede til at »smadre byen på en ikkevoldelig måde«. Hun blev i marts idømt to års ubetinget fængsel for blandt andet grov vold og grov forstyrrelse af den offentlige orden. Straffen blev fordoblet efter 81.d, alene fordi overtrædelserne kunne kobles sammen med covid-19-epidemien.

Siden den 30-årige blev dømt, har byretten gang på gang idømt usædvanlig hårde straffe til personer, der har deltaget i coronademonstrationer. Erbil Kaya mener, at landsrettens afgørelse onsdag vil have »stor betydning« for de øvrige coronademonstranters sager.

»Den første afgørelse, som byretten afsagde fra en coronademonstration, har dannet præcedens for de efterfølgende sager. På samme måde vil landsrettens afgørelse i denne sammenhæng også danne præcedens,« siger han.

Advokaten vil ikke røbe, hvilken straf han går efter i landsretten onsdag, men han »håber selvfølgelig på medhold«.

Den 30-årige kvinde har også anket sin sag til landsretten. Det samme har en 28-årig slagter og en 31-årig sikkerhedsvagt, som er dømt efter optøjer ved samme demonstration, gjort.

Folketinget, undtagen Radikale Venstre og Enhedslisten, stemte sidste år paragraf 81.d igennem. Siden har juridiske eksperter og partierne bag loven kritiseret bestemmelsen for at være hastet igennem, for at ramme forkert og for at resultere i usædvanlig hårde straffe.

Anklagemyndigheden har ikke ønsket at deltage i et interview angående sagen mod den 24-årige, før landsretten onsdag kommer med sin afgørelse.