Her er dommen: Derfor fik 30-årig kvinde to års fængsel

Her er rettens argumenter for, at en 30-årig demonstrant skal to år i fængsel.

På billedet ses demonstranter ved Københavns Byret fredag, efter at der blev uddelt fængselsstraf til en kvinde, der 9. januar opfordrede til at »smadre byen på en ikkevoldelig måde«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Philip Davali

En 30-årig kvinde er i Københavns Byret fredag blevet idømt to års fængsel for sin rolle ved en voldelig demonstration 9. januar 2021, blandt andet ved Rådhuspladsen i København.

Kvinden er overordnet dømt for overtrædelse af straffelovens paragraffer om vold mod personer i offentlig tjeneste, vold og grov forstyrrelse af den offentlige orden.

Samlet set finder retten, at kvinden ved »udtalelser og handlinger har medvirket til grov forstyrrelse af den offentlige orden samt udøvelse af vold mod de tilstedeværende polititjenestemænd, herunder grov vold og angreb med genstande«, og at hun har »handlet i forening og efter forudgående aftale eller ved fælles forståelse med en større gruppe identificerede og uidentificerede medgerningsmænd«.

Retten har blandt andet lagt vægt på, at »ikke under 16 polititjenestemænd er blevet ramt af genstande, herunder kanonslag, fyrværkeri, dåser og sten.«

Her er rettens argumenter.

Dobbelt straf

Et af de mest opsigtsvækkende punkter handler om, at den konkrete forbrydelse under normale omstændigheder havde givet ét års fængsel.

En afgørende pointe er, at retten finder det bevist, tiltalte har deltaget i den pågældende »demonstration med baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark«.

Denne passus åbner for at give dobbelt straf. Retten har altså anvendt den særlige coronabestemmelse i straffeloven paragraf 81 d, der indebærer, at straffen for visse forbrydelser kan blive fordoblet. Var det ikke for den regel, der blev indført af et flertal i Folketinget undtaget Enhedslisten og Radikale Venstre i april 2020, var straffen blevet fastsat til ét års fængsel i stedet for to.

Et resumé af dommen citerer lovbemærkningerne bag lovforslaget og nævner, at lovovertrædelsen, hvis reglen om dobbelt straf skal kunne bruges, »helt eller delvis skal have været motiveret af eller have til formål at udnytte den situation i landet, som covid-19-epidemien i Danmark har medført«.

Retten mener altså, at der er sket en udnyttelse af covid-19-epidemien til at opfordre til vold.

Manglede forbehold

Allerede i forbindelse med demonstrationen 9. januar vakte det debat, at kvinden havde opfordret til at »smadre byen på en ikkevoldelig måde«. Retten bemærker, at det ikke har betydning, at kvinden brugte udtrykket »ikkevoldelig«, for senere talte hun om at »smadre« uden et forbehold.

Retten har fundet det bevist, at kvinden via en højttaler henvendte sig til mindst 400 demonstranter. Ifølge domsresumeet er der ikke nogen tvivl om, at kvinden har sagt de ting, som anklagemyndigheden har påstået. Udtalelserne fremgår af videoer. Den 30-årige har gennem en højttaler sagt følgende foran en forsamling, der ifølge domsresumeet talte cirka 400 personer:

»Okay, er I klar til at gå rundt og smadre byen på en ikkevoldelig måde? Bare lige for at gøre København opmærksom på, at vi er her?«

»Vi er her. Vi er vrede, og vi er trætte, og vi er ved at blive sindssyge.«

»Er der ingen, der lytter på os? Der er ingen, der lytter til os, venner. Så hvad gør vi? Vi får dem til at lytte, og hvordan gør vi det? Det må tiden vise.«

Domsresumeet nævner, at kvinden i sin tale har nævnt et »forbehold«. Ganske vist opfordrede kvinden til at smadre byen, men det skulle ske »på en ikkevoldelig« måde. Men det ser retten bort fra, retten lægger vægt på ordet »smadre«. Retten har heller ikke lagt vægt på, at kvinden »i et vist omfang« senere i forløbet udtalte sig på en måde, der kan forstås som afstandtagen til de andre demonstranters lovovertrædelser.

Retten kommer her med flere begrundelser. Det nævnes som skrevet i domsresumeet, at kvinden senere i talen anvendte udtrykket »smadre« uden at tage forbehold for, at det skulle ske uden vold. Her refererer retten tilsyneladende til, at kvinden har sagt følgende:

»Er I med? Er vi færdige med at acceptere det lort? Så lad os smadre det, venner! Folkestyre, okay?«

»Folket ind i Folketinget. Smadr det system. Tak skal I have. Fuck systemet. Fuck Mette. Fuck poli'. Fuck det hele, mand. Tak.«

Ikke alle anklagers punkter fandt retten bevist

Kvinden har ifølge domsresumeet deltaget i grov forstyrrelse af den offentlige orden, fordi hun gik forrest i demonstrationen med en megafon, mens demonstrationen udviklede sig voldeligt. Desuden forlod kvinden ikke stedet, da politiet opløste demonstrationen.

Retten anser det for at være bevist, at kvinden »medvirkede til«, at der under og efter hendes tale blev antændt romerlys, kanonslag og affyret fyrværkeri mod Københavns Rådhus. Af retsmøderne, som flere medier har beskrevet, har kvinden selv understreget, at hun ikke kan styre, hvad andre gør. Men her mener retten altså, at kvinden opfordrede til uroligheder.

Retten finder det videre »bevist, at tiltalte kort tid efter talen deltog i grov forstyrrelse af den offentlige orden på blandt andet Rådhuspladsen, H.C. Andersens Boulevard og Blegdamsvej, idet hun flere gange gik forrest i demonstrationen og ved sin tilstedeværelse, tilråb, herunder ved brug af megafon, og adfærd, sammenholdt med hendes tidligere tale, deltog i og tilskyndede andre til overfald med kast af genstande, herunder kanonslag, fyrværkeri, dåser og sten, mod de tilstedeværende polititjenestemænd, hvorved flere af dem kom til skade, og ikke under 16 polititjenestemænd blev ramt af genstande«.

Kvinden undlod ifølge domsresumeet at følge politiets krav »om at skilles og tilskyndede andre til ny grov forstyrrelse af den offentlige orden og voldelig adfærd«. Hun reagerede i stedet på politiets ordre på H.C. Andersens Boulevard ved i en megafon at sige »op i røven med Dronningen«, samt »få lidt gang i den tromme der, mand«.

Det er dog ikke alle anklagemyndighedens påstande, som retten finder bevist. Kvinden stod også tiltalt for at have »fremkaldt opløb med det forsæt at øve eller true med vold på person eller gods«. Retten mener ikke, at kvinden har haft forsæt til at fremkalde sådan et opløb.

Hele domsresumeet kan læses på Domstolsstyrelsens hjemmeside.