»Fuck dig og dine kæmpepatter«: Forsvaret har et vedholdende problem med krænkelser begået af overordnede

Antallet af sager om seksuelle krænkelser i Forsvaret er steget markant over de seneste år. I flere af sagerne bliver krænkelserne begået af ofrenes overordnede. Forsvaret har indledt en indsats mod problemet, og »enhver form for krænkende adfærd i Forsvaret er uacceptabel«, siger forsvarschef Flemming Lentfer. Men i et strengt hierarkisk miljø som militæret er det svært at komme krænkelser til livs, siger eksperter.

»Enhver form for krænkende adfærd i Forsvaret er uacceptabelt – det er uanset hvilket niveau, det foregår på,« siger forsvarschef Flemming Lentfer. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Vi tester oplæsning. Fortæl os, hvad du synes her

Februar 2020. Sagsnr. 000373.

De tre værnepligtige fik at vide af de overordnede, at de skulle gå lidt stille med dørene om, at de nu fik lov at besøge kasernens konstabelmesse – opholdsrummet for de kontraktansatte soldater, hvor de værnepligtige egentlig ikke måtte være.

De tre værnepligtige, to kvinder og en mand, havde siddet og spist sen aftensmad i cafeteriet, da en sergent og en overkonstabel var kommet forbi og havde spurgt, om de ikke ville med op og drikke en øl i messen.

Tidligt under deres besøg i konstabelmessen bemærkede den ene af kvinderne, at en oversergent kiggede »mærkeligt« på hende. Han virkede »irriteret« over hendes tilstedeværelse, har hun senere fortalt under en afhøring. Men til at begynde med tænkte hun ikke videre over det. Indtil oversergenten lidt senere på aftenen gik forbi det bordfodboldbord, hun stod ved sammen med en mindre gruppe.

»Fuck dig og dine kæmpepatter,« sagde oversergenten til hende, har hun forklaret til Auditørkorpset.

Hun blev noget overrasket over at blive tiltalt på den måde, og hendes umiddelbare reaktion var at grine lidt af situationen. Oversergenten virkede beruset.

Men udtalelsen virkede ikke som en joke, syntes hun. Den blev sagt i en seriøs og bestemt tone.

Derefter begyndte situationen at eskalere. Mens hun stadig stod ved bordfodboldbordet, puffede oversergenten ifølge den værnepligtige tre til fire gange til hende med skulderen. Han trak hende i håret bagfra tre til fem gange.

Oversergenten tog også flere gange fat i hendes arm og klemte; »det gik fra at være ubehageligt til at gøre ondt«.

Sagen er beskrevet i afhøringsrapporter fra Forsvarets Auditørkorps, landets militære anklagemyndighed. Den indgår i et større kompleks af sager om såkaldt kønskrænkende adfærd, som Berlingske har fået aktindsigt i.

Forløbet i konstabelmessen illustrerer et vedholdende element i sagerne: Krænkerne er i flere tilfælde ofrenes overordnede befalingsmænd eller officerer.

Ud af i alt 31 sager om kønskrænkende adfærd fra 2016 til 2020 blev otte af krænkelserne begået af offerets overordnede. Det viser en gennemgang af Auditørkorpsets årsberetninger, som Berlingske har foretaget.

»Forsvaret er et lukket miljø med en meget hierarkisk opbygning. Det giver alle forudsætninger for problemer med seksuelle krænkelser. Hele organisationen er bygget op omkring, at der bliver givet ordrer nedad i systemet, og at der ikke bliver sat spørgsmålstegn ved dem,« siger Ditte Darko, erhvervspsykolog med speciale i arbejdsmiljø og sexchikane samt tidligere underviser ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet.

»Forsvaret er et lukket miljø med en meget hierarkisk opbygning. Det giver alle forudsætninger for problemer med seksuelle krænkelser,« siger Ditte Darko, erhvervspsykolog med speciale i arbejdsmiljø og sexchikane. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bax Lindhardt.

»Prøv at indberette en K.A. og se, hvad du får ud af det«

Krænkelserne den pågældende aften i konstabelmessen i 2020 udspillede sig over en times tid. I løbet af den time kaldte oversergenten også den værnepligtige for en hysterisk møgsæk, en psykosekælling og en sindsforvirret luder, har hun forklaret. Efter at hun havde bedt oversergenten om at tale ordentligt, gik han op i baren. Herfra begyndte han at kaste plastikkrus og isterninger efter hende. Den ene af isterningerne ramte hende i baghovedet.

»Afhørte mente, at der blev kastet hårdt, som i at isterningerne var kastet direkte og ikke i en bue.«

Oversergenten holdt op med at kaste med isterninger, da en korporal ved bordfodboldbordet brød ind og bad ham om at styre sig.

Men efter fem minutter stod han igen ved bordfodboldbordet. Han greb hende i overarmen. Det gjorde ondt.

Hun ville ikke »skabe en scene« i messen, eftersom oversergenten var hendes overordnede. Hun bad ham om at stoppe og om ikke at røre ved hende.

»Uha, se mig, lille krænket kvinde. Prøv at indberet en K.A. (en sag om kønskrænkende adfærd, red.) og se, hvad du får ud af det,« svarede befalingsmanden ifølge den værnepligtige.

Kvinden endte dog med at anmelde sagen til Auditørkorpset. Sagen blev afgjort i juli 2020, da Auditørkorpset tildelte oversergenten en bøde på 3.500 kroner for krænkelse af en underordnet efter den militære straffelov.

Som Berlingske skrev i april, er der over de seneste år sket en stigning i antallet af anmeldelser og afgørelser om kønskrænkende adfærd ved Forsvarets Auditørkorps.

Mens otte af de 31 sager om kønskrænkende adfærd fra 2016 til 2020 blev begået af offerets overordnede, har der til sammenligning fra 2016 til 2020 været ni tilfælde af krænkelser mod sideordnede, mens relationen mellem offer og krænker ikke er specificeret i 14 af sagerne, viser gennemgangen af Auditørkorpsets årsberetninger.

»At arbejde i en meget hierarkisk organisation er en væsentlig risikofaktor for overgreb,« siger Ditte Darko.

»Det er forbundet med frygt for negative konsekvenser og sanktioner, hvis man siger fra over for en overordnet. Det handler om frygten for at miste sit arbejde, fordi man ikke adlyder. Men det handler også om en frygt for social eksklusion; altså at blive udelukket fra fællesskabet, fordi man bryder med kulturen. Det kan bidrage væsentligt til, at folk ikke står frem med deres oplevelser,« siger Ditte Darko.

Stikker dybt i Forsvaret

Ud over Auditørkorpsets sager om krænkelser og overgreb, som altså kun omfatter de alvorligste sager, er en række episoder blevet afgjort som ansættelsesretlige sager ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse.

Alene i 2019 og 2020 drejer det sig om 38 sager, men Personalestyrelsen oplyser ikke relationen mellem offer og krænker i sagerne.

Hos Auditørkorpset er sagerne om krænkelser af underordnede derimod mulige at identificere i årsberetningerne, fordi sagerne opgøres efter paragraffer i den militære straffelov, og krænkelser af underordnede har deres egen paragraf.

Den hedder paragraf 18 og indebærer, at »den overordnede, der forsætligt ved handling eller i ord groft krænker en underordnet, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder.«

Blandt sagerne om krænkelser af underordnede finder man også en oberstløjtnant, som i 2016 fik en bøde på 8.000 kroner for at have krænket tre underordnede, kvindelige medarbejdere, som han blandt andet befamlede og forsøgte at kysse.

I 2018 fik en anden oversergent en bøde på 5.000 kroner for at have udvist krænkende adfærd over for tre kvindelige konstabler over en periode på tre til fire måneder. Blandt andet ved at have udtalt »du er en smuk kvinde, jeg får helt lyst til at give dig et klap i røven«, ligesom han flere gange tog den ene af kvinderne på låret under en kørsel og gjorde tilnærmelser til en af de øvrige kvinder under en fællesspisning.

Samme år fik en seniorsergent en bøde på 2.000 kroner for at have tildelt en underordnet konstabel en lussing.

Berlingske har også forelagt situationen for Kenneth Reinicke, lektor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet, hvor han blandt andet forsker i køn og overgreb.

Han peger ligesom erhvervspsykolog Ditte Darko på, at der i organisationer med en meget hierarkisk struktur er en særlig risiko for seksuelle overgreb og krænkelser.

»I alle organisationer er der forskelle i magt og position. Men i Forsvaret er det exceptionelt udtalt. Derfor er det særligt vigtigt, at der er opmærksomhed omkring, hvad ansatte skal gøre, hvis de bliver udsat for noget. Oplever de ansatte, at der er en nultolerancekultur? Kan de bryde det her tavshedskodeks uden at blive ramt af konsekvenser? Og ved de, hvem de skal anmelde sagerne til?« siger Kenneth Reinicke.

»Uacceptabelt«

Efter en række historier om overgreb i blandt andet Berlingske i efteråret 2019 lancerede Forsvaret og Forsvarsministeriet en indsats mod problemet. »Det er noget, som kræver en længerevarende, målrettet indsats,« siger forsvarschef Flemming Lentfer. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

Forsvaret har i snart to årtier forsøgt at komme seksuelle overgreb og krænkelser til livs, efter at en omfattende undersøgelse i 2003 viste, at 90 procent af de militært ansatte kvinder blev udsat for en form for kønskrænkende adfærd.

Men efter en række historier om overgreb i blandt andet Berlingske i efteråret 2019 erkendte Forsvaret, at der skal gøres mere for at nedbringe omfanget af krænkelser og overgreb. Forsvaret og Forsvarsministeriet lancerede derfor en ny indsats, der blandt andet involverer en oplysningskampagne, en hotline og øget fokus på karrieremæssige konsekvenser ved krænkelser. Det er samtidig blevet indskærpet på tværs af Forsvarsministeriets område, at det er et ledelsesansvar at sikre, at krænkende adfærd ikke finder sted.

Berlingske ville gerne have talt med chefen for Forsvaret, general Flemming Lentfer, om, hvad Forsvaret gør for at imødegå risikoen for kønskrænkende adfærd. Det har ikke været muligt at tale med Flemming Lentfer om sagen, men Forsvarskommandoens presseafdeling har sendt en udtalelse fra forsvarschefen:

»Enhver form for krænkende adfærd i Forsvaret er uacceptabelt – det er uanset hvilket niveau, det foregår på. Derfor er der iværksat en række initiativer, som har til hensigt at sikre, at Forsvaret er en god og tryg arbejdsplads for alle. Det er noget, som kræver en længerevarende, målrettet indsats. Tilmed er det væsentligt at sige, at chefer, ledere, førere og medarbejdere har handlepligt og dermed en forpligtelse til at gribe ind, hvis der konstateres seksuelle krænkelser. Det er en vigtig ledelsesopgave, at der i Forsvaret er åbenhed på arbejdspladsen om krænkende adfærd, således at det kan opdages, håndteres og bekæmpes.«