En decemberaften i 2016 var de ansatte fra Forsvarskommandoen og Forsvarsministeriets departement samlet til en fælles julefrokost på den gamle marinestation på Holmen.
De to myndigheder var tidligere på året flyttet sammen på Holmens Kanal i det indre København, så i år var flere hundrede ansatte samlet til festen, og stemningen var god. Oppe på scenen fik den kendte hypnotisør Jan Hellesøe en række officerer til at optræde på slap line.
Sine Tarby var gået en tur i baren. Hun var dengang specialkonsulent i Forsvarsministeriets departement, hvor hun arbejdede med beslutningsgrundlaget for Danmarks store kampfly-indkøb.
Da hun ville sætte sig tilbage til bordet, stillede en anden ansat på forsvarsområdet sig i vejen, fortæller hun.
»Han kom hen og stillede sig foran mig. Og spærrede, så jeg ikke kunne komme væk. Han var fuld og ubehagelig. Han sagde, at han gerne ville give en drink og snakke om, hvem jeg er. Han var nærgående, og han begyndte at pille ved mit hår,« siger hun.
Episoden endte med, at Sine Tarby spurgte manden, som ikke var ansat i departementet, hvad i alverden han havde gang i, og skubbede ham væk, »ganske stille og roligt« og uden yderligere drama, fortæller hun.
Men da hun efterfølgende talte med kolleger om episoden, viste det sig at være bredt kendt blandt de ansatte i Forsvarsministeriet, at man som kvinde skulle holde sig fra den pågældende mand, når han fik noget at drikke.
»Rigtig mange havde kendskab til, at ham skulle man lige passe på. Men der var åbenbart ikke taget hånd om problemet. Det siger noget om kulturen på forsvarsområdet, hvor den slags – i hvert fald dengang – blev accepteret i et eller andet omfang,« siger Sine Tarby, som arbejdede i Forsvarsministeriet frem til 2016.
38 sager siden 2019
Hun rystede hurtigt episoden af sig, fortæller hun. Men den er i hendes opfattelse symptomatisk for et dybereliggende problem, der går på tværs af forsvarsområdet, og som man som kvindelig ansat uophørligt bliver mindet om.
Et problem, som altså ikke begrænser sig til de væbnede styrker, hvor udfordringerne med overgreb og krænkelser er velkendte, men som rækker hele vejen op til Forsvarsministeriet.
»Man bliver hele tiden mindet om, at man er kvinde. At man ikke indgår som en almindelig kollega,« siger hun.
Hun har flere gange oplevet, at hendes fysisk større, mandlige kolleger har løftet hende op fra gulvet. Hun er ofte blevet bedt om at hente kaffe til møderne. At sørge for gaver og blomster, når der blev markeret fødselsdage og jubilæer i ministeriet. Når hun trådte ind i et lokale, blev der ofte joket med, at man hellere måtte passe på tonen.
»Alt dette her foregik i departementet. Det er ikke kun ude i de militære enheder, der er den jargon om kvinder. Det er en helt generel kultur, der drejer sig om noget mere subtilt end overgreb, men som gennemsyrer det hele: Som kvinde er man anderledes,« siger hun.
38 gange fra 2019 til 2021 har såkaldt kønskrænkende adfærd udløst ansættelsesretlige sager på tværs af forsvarsområdet. Det drejer sig om både fyringer, advarsler og tjenstlige samtaler. Det viser en opgørelse fra Forsvarsministeriets Personalestyrelse, som Berlingske har fået udleveret.
Men her går grænsen for åbenheden om krænkelser på forsvarsområdet.
Forsvarsministeriets Personalestyrelse, i daglig tale FPS, afviser at oplyse, hvordan sagerne fordeler sig på Forsvarsministeriets myndigheder. Dermed er det også mørklagt, hvor mange sager der har fundet sted i Forsvarsministeriets departement.
Og ifølge tre forskere inden for forvaltning og mediejura er der ikke grundlag i loven for at mørklægge, hvor krænkelserne er foregået.
»Jeg mener ikke, at styrelsen har en valid grund til at tilbageholde de oplysninger,« siger Sten Schaumburg-Müller, professor i mediejura ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet.
Uønsket seksuel opmærksomhed
At krænkelser finder sted i departementet, står også klart, hvis man gennemgår resultaterne af den store undersøgelse om kønskrænkende adfærd på forsvarsområdet, som blev gennemført sammen med den almindelige arbejdspladsvurdering i 2019.
Her svarer fem ansatte – fire mænd og én kvinde – i departementet ja til, at der er en kønskrænkende omgangstone eller kultur på arbejdspladsen. Fem ansatte – fire kvinder og én mand – svarer ja til, at de inden for de seneste 12 måneder har været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed. Fem ansatte – to kvinder og tre mænd – svarer ja til, at en kollega inden for de seneste 12 måneder har været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed.
Det er uvist, hvor mange episoder de pågældende ansatte har oplevet. Det er også uvist, om episoderne er blevet indberettet, og om de dermed indgår i de 38 ansættelsesretlige sager hos FPS.
Spørgsmålet om krænkelser i Forsvarsministeriet er væsentligt, fordi det længe har været kendt, at selve Forsvaret i årevis har været martret af overgreb og krænkelser mod kvinder. Men ud over Sine Tarbys beretning ved vi meget lidt om billedet på de bonede gulve i Forsvarsministeriets departement på Holmens Kanal.
Det var her, man i 2019 besluttede at søsætte en profileret kampagne mod kønskrænkende adfærd, som det hedder i Forsvaret, efter at blandt andet Berlingske samme år afdækkede en række alvorlige sager om krænkelser og seksuelle overgreb.
Og det var her, forsvarsminister Trine Bramsen (S) fra hjørnekontoret gjorde kønskrænkende adfærd til en personlig mærkesag.
»Det her handler i høj grad om en kulturændring, og der er ikke nogen i Forsvaret, som kommer til at være i tvivl om min holdning til det her,« som Bramsen fortalte Berlingske i 2019.
Det er ikke kun ude i de militære enheder, der er den jargon om kvinder. Det er en helt generel kultur, der drejer sig om noget mere subtilt end overgreb, men som gennemsyrer det hele: Som kvinde er man anderledes.Sine Tarby, tidligere ansat i Forsvarsministeriet
Meldingerne om kønskrænkende adfærd i arbejdspladsvurderingen fra 2019 udgør vel at mærke relativt lave tal for en arbejdsplads med over 400 ansatte. Det kan imidlertid have noget at gøre med måden, der bliver spurgt i undersøgelsen, siger Sine Tarby.
»Jeg tror ikke, at arbejdspladsvurderingen belyser det fulde omfang af den mere subtile, dagligdags tone vedrørende kvinder. Jeg ville ikke nødvendigvis selv have svaret ja til, at jeg blev udsat for kønskrænkende adfærd. Men havde man i stedet spurgt, om jeg havde været udsat for forskelsbehandling, havde jeg uden tvivl svaret ja,« siger hun.
Inden sin ansættelse i Forsvarsministeriet tilbragte hun fire år i Beredskabsstyrelsen, som også hører til Forsvarsministeriets område. Her var omgangstonen om kvinder den samme som i departementet, fortæller hun.
Hemmeligt
Forsvarets Personalestyrelse, FPS, begrunder sin mørklægning af, hvor sagerne om krænkelser er foregået, med hensynet til anonymisering af de involverede personer.
»FPS har ikke mulighed for at oplyse hvilke myndigheder, de pågældende sager fordeler sig på, ligesom FPS heller ikke har mulighed for at oplyse, om de forurettede er mænd eller kvinder, idet sagerne i givet fald ikke vil være tilstrækkeligt anonymiseret,« skriver FPS.
Berlingske har også bedt Forsvarsministeriet om selv at udlevere tallene, men ministeriet henviser til FPS.
Myndighederne kan med offentlighedsloven i hånden undtage oplysninger om enkeltpersoners private forhold, herunder altså personalesager. Men den begrundelse holder ikke, siger de tre forskere, som Berlingske har forelagt sagen. Der er nemlig ikke tale om personoplysninger, men om statistik, vurderer de.
»Der er ikke hold i argumentet om anonymisering, når det handler om, hvordan tallene fordeler sig på forskellige arbejdspladser. Det er ikke personoplysninger,« siger Sten Bønsing, professor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet.
»Reglen om personoplysninger kan være relevant for arbejdspladser med meget få ansatte. Men den kan ikke bruges, når der er tale om arbejdspladser med flere hundrede ansatte. Derfor mener jeg ikke, at det er en valid grund til at tilbageholde oplysningerne i dette tilfælde,« siger Sten Schaumburg-Müller.
På en arbejdsplads med meget få ansatte kan det være muligt at regne ud, hvem de involverede parter er. Men bortset fra Forsvarets Auditørkorps, som har omkring 30 ansatte, har selv de mindste af Forsvarsministeriets myndigheder flere hundrede ansatte. Blandt de største er selve militæret med omkring 19.500 ansatte og Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse med 1.900 ansatte.
Blandt de mindste myndigheder er også de mest magtfulde; Forsvarskommandoen med omkring 300 ansatte, og Forsvarsministeriets departement med 440 ansatte.
»Man kunne med sikkerhed godt oplyse mere, end man vælger at gøre her, uden at bryde reglerne om personoplysninger,« siger Ayo Næsborg-Andersen, som er lektor ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet og til daglig forsker i persondataret.
»Den konkrete grænse for, hvornår noget er statistik, og hvornår det er personhenførbart, er desværre ret uklar. Men hvis argumentet er, at nogle af myndighederne på forsvarsområdet har meget få ansatte, kunne man jo vælge at slå nogle af myndighederne sammen, så man alligevel godt kunne udlevere tallene,« siger hun.
FPS har på baggrund af Berlingskes opfølgende spørgsmål foretaget en ny vurdering af sagen. Men styrelsen fastholder sin afgørelse om ikke at udlevere tallene.
De alvorligste sager sker i militæret
Som Berlingske skrev i april, er der over de seneste år sket en markant stigning i antallet af episoder, der er så alvorlige, at de er blevet meldt til Forsvarets Auditørkorps, landets militære anklagemyndighed. I 2019 endte ti sager om kønskrænkende adfærd med bøder eller fængselsstraffe, mens ni personer blev idømt bøder eller fængsel i 2020.
Her kan der være et overlap mellem sagerne hos Auditørkorpset og de 38 ansættelsesretlige sager hos FPS. Det kan være tilfældet, hvis en ansat eksempelvis er blevet idømt en bøde af auditørerne for et overgreb og efterfølgende er blevet fyret af samme årsag.
Auditørkorpset har ligesom FPS mørklagt, hvor sagerne er foregået. Men i Auditørkorpsets sagsakter, som Berlingske har fået indsigt i, står det klart i de dele af dokumenterne, der ikke er gemt bag sorte bjælker, at langt de fleste af overgrebene finder sted i de væbnede styrker.
Den eneste fængselsdom for en egentlig voldtægt i perioden blev tildelt en overkonstabel i Forsvaret, og voldtægten skete på en militærbase i Afghanistan, hvilket er offentligt kendt, idet sagen blev ført ved Retten i Glostrup. Afgørelsen er anket til landsretten og afventer behandling.
Med andre ord er det sandsynligt, at kønskrænkende adfærd i Forsvarsministeriets departement hører til i den mildere ende, selvom det er ugennemskueligt i oplysningerne fra FPS.
Et billede, der altså flugter med Sine Tarbys oplevelser.
»Det er forskelsbehandling snarere end krænkelser. Men det bidrager til, at det er anerkendt at se anderledes på kvindelige kolleger. Og jeg er ikke i tvivl om, at overgreb og krænkelser har bedre vilkår i et miljø, hvor det som udgangspunkt er OK at behandle folk forskelligt, baseret på køn,« siger Sine Tarby, som ved siden af sit daglige arbejde i dag er medlem af bestyrelsen i Dansk Kvindesamfund.
Sine Tarby er ikke længere ansat på forsvarsområdet, men hun understreger, at hun overordnet har oplevet både Forsvarsministeriet og Beredskabsstyrelsen som gode arbejdspladser.
Berlingske har forelagt Sine Tarbys beretning for Forsvarsministeriet. Her skriver pressechef Karen Clement på vegne af ministeriet:
»Det er naturligvis beklageligt, at en tidligere medarbejder har haft den oplevelse, hun beskriver. Forsvarsministeriet har stort fokus på krænkende adfærd og har iværksat flere initiativer på området.«
Berlingske har også forelagt oplysningerne for Beredskabsstyrelsen.
Styrelsen peger på, at der på baggrund af undersøgelsen i 2019 blev iværksat en række initiativer i Beredskabsstyrelsen og på tværs af Forsvarsministeriets koncern.
»Arbejdet med at sikre en arbejdsplads, hvor alle kan føle sig trygge og værdsatte, pågår vedvarende og er højt prioriteret,« skriver Beredskabsstyrelsen.
